Politik

Flere prøveløsladelser kan blive løsningen på pladsmangel: - Ikke et retssamfund værdigt

Tanken om flere prøveløsladelser gør ondt på justitsministerens retsfølelse, men det kan blive nødvendigt at tage netop det greb i brug.

De danske fængsler bugner i en sådan grad, at der lige nu politisk spejdes efter måder at skaffe mere plads.

Alle Folketingets partier tog sidste uge hul på forhandlingerne om fremtidens kriminalforsorg, og nu løfter manden for bordenden, justitsminister Nick Hækkerup (S), lidt af sløret for, hvilke redskaber han er villig til at tage i brug for at sikre færre indsatte bag fængselsmurene.

Blandt andet åbner ministeren i et interview med Berlingske torsdag for at prøveløslade flere, end hvad tilfældet er i dag.

- Det er ikke sikkert, det er en god idé. Allerhelst ville jeg have, at folk skulle sidde i fængsel, helt til de var færdige. Men vi er bare i en situation, hvor vores kriminalforsorg er utrolig presset. Det her er noget af det, vi bliver nødt til at overveje, siger justitsministeren til TV 2.

Telefonbokse og depotrum inddraget

Allerede for et lille år siden kom det frem, at 226 ud af i alt 500 nye pladser i Kriminalforsorgen var såkaldte kapacitetsoptimerende pladser. Det dækker over alt fra telefonbokse, fællesrum og kontorer til depotrum, der bliver lavet om til celler for at kunne huse de indsatte.

Siden er de indsatte kun blevet flere og fængselsbetjentene færre. Hvor en betjent i 2016 i gennemsnit tog sig af 1,4 fanger, er tallet i dag over 2.

Selvom den gældende flerårsaftale for Kriminalforsorgen, som udløber til nytår, forudsatte en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på omkring 95 procent, er tallet i dag på 105 procent. Og ser man på Justitsministeriets egen prognose, vil tallet i 2022 stige med yderligere to procentpoint.

Ifølge justitsministeren vil det ikke være tilstrækkeligt at sætte byggerier af nye fængsler i gang, da der vil gå for lang tid, før de vil kunne stå færdige.

Derfor kommer de forhandlende partier ikke udenom at diskutere blandt andet flere prøveløsladelser.

Krænker retsfølelsen

Samme håndtag skruede den daværende VK-regering på, da der i 2004 var behov for mere plads i fængslerne.

Dengang blev det besluttet, at nogle fanger kunne komme ud efter den halve tid. Det gjaldt indsatte, som under afsoningen gjorde en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet gennem for eksempel behandling eller undervisning, eller mod et vilkår om samfundstjeneste.

Det er en krænkelse af vores retsfølelse og vores demokrati

Britt Bager, retsordfører, Konservative

De konservatives retsordfører, den tidligere V-politiker Britt Bager, mener dog ikke, at det er tid til at slække på kravene for prøveløsladelser igen. Sker det, vil det "ikke være et retssamfund værdigt", siger hun til TV 2:

- Det må aldrig være sådan, at vi står og skal prøveløslade kriminelle, fordi vi ikke har plads i fængslerne. Det er en krænkelse af vores retsfølelse og vores demokrati.

Det var netop det, I gjorde i 2014. Hvorfor var det en god idé dengang og ikke i dag?

- Det synes jeg heller ikke, det var dengang. Nu står jeg her i 2021, og jeg kommer ikke til at stå til ansvar for det, der skete i 2004. Jeg synes ikke, det er en god idé at prøveløslade flere for at skabe plads i fængslerne. Det er en glidebane, og det er at krænke ofrenes retssikkerhed, siger Britt Bager.

Hvem kan prøveløslades?

Under prøveløsladelse skal man overholde en række vilkår - for eksempel at holde sig fri af misbrug og møde op til samtaler. 

Omkring hver fjerde får nej til at blive prøveløsladt og forbliver indsat i hele strafperioden – enten fordi de ikke kan acceptere vilkårene for løsladelsen, eller fordi kriminalforsorgen mener, at der er stor risiko for, at de begår ny kriminalitet.

Nogle indsatte kan - som følge af aftalen under VK-regeringen i 2004 - blive prøveløsladt allerede efter halvdelen af straffen, hvis der er særlige grunde til det. For eksempel hvis man har gjort en særlig indsats for at komme fri af kriminalitet.

Kilde: Kriminalforsorgen

Regler strammet i 2015

Fra 2011 til 2015 blev mellem 80 og 84 procent prøveløsladt efter at have afsonet to tredjedele af straffen. Men da reglerne i 2015 blev skærpet, begyndte bunken med nej'er at stige, og sidste år blev 62,5 procent løsladt på prøve.

Selvom det altså er med til at presse fængslerne på kapacitet, er det ifølge Britt Bager en positiv udvikling.

- Det er faktisk rigtig godt, at det tal kun er på 62 procent. For det viser jo, at Kriminalforsorgen vurderer hver enkelt gerningsmand, om han eller hun er parat til at komme ud og blive en del af samfundet igen.

- Det havde vi et politisk ønske om, fordi der i tiden omkring 2015 skete en automatisk prøveløsladelse. Den tid må vi ikke komme tilbage til, siger Britt Bager.

Kan give den nødvendige plads

Hos regeringens støttepartier Enhedslisten og SF ses flere prøveløsladelser som et af flere nødvendige redskaber for at undgå et kollaps af fængselsvæsenet.

Faktisk får det "rigtig stor opbakning", siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen, som kalder det et "godt styringsredskab".

- Det vil give rigtig mange pladser inde i vores fængsler, men det er også en måde at sikre, at vi har hånd i hanke med dem, når de bliver løsladt. Det har vi ikke, når de bliver løsladt efter fuld tid, siger hun til TV 2.

Både Hækkerup og støttepartierne nævner desuden, at løsningen måske skal findes ved hyppigere brug af fodlænke og ved samfundstjeneste i private virksomheder.

Fyldte fængsler "gør ondt"

Fælles for forslagene er altså, at indsatte på den ene eller anden måde kommer hurtigere ud af deres fængselsceller.

Det skal man ifølge justitsministeren være forsigtig med. Men hvis partierne skal blive enige om, hvordan man skaffer op mod 1000 flere pladser i fængslerne, bliver de nødt til at gå "fordomsfrit" til opgaven, lyder det.

Hvad tror du, ofrene vil tænke om, at man lader gerningsmændene kommer tidligere ud, fordi der er pladsmangel i landets fængsler?

- Det tror jeg da, de vil have det dårligt med. Det er også en af grundene til, at jeg meget nødigt vil bevæge mig ned ad det spor, og at vi skal passe på retsfølelsen, siger Nick Hækkerup.

Hvad gør det ved din egen retsfølelse, at du ikke - uanset hvor gerne du ville - kan sætte flere i fængsel, fordi der simpelthen ikke er plads?

- Det er noget af det, der gør rigtig ondt på mig. Vi bliver nødt til at sikre, at vi kan føre den retspolitik, vi gerne vil. At hvis vi vil sætte flere i fængsel, så er det plads til det.

Den nuværende aftale for Kriminalforsorgen udløber som tidligere nævnt til nytår. En ny aftale skal derfor være på plads inden da.

Nick Hækkerup: - Det er noget af det, der gør rigtig ondt på mig. Vi bliver nødt til at sikre, at vi kan føre den retspolitik, vi gerne vil. At hvis vi vil sætte flere i fængsel, så er det plads til det.