Danmark indgår nordisk samarbejde i forsvaret mod Rusland
"Hvis man er en 3. klasses elev i skolegården og skal beskytte sig mod en fra 8. klasse, så hjælper det ikke meget at finde to venner fra 3. klasse".
Det er godt med et styrket nordisk forsvarssamarbejde, men det vil næppe have den helt store betydning i forhold til truslen fra Rusland.
Sådan lyder det fra leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet Henrik Breitenbauch.
Reaktionen kommer, efter at den danske regering torsdag eftermiddag har aftalt med Norge og Sverige at lave flere militære øvelser sammen samt styrke koordineringen af operative indsatser mod eksempelvis russiske fly, der krænker landenes luftrum.
Men spidser det for alvor til, kan Danmark, Sverige og Norge ikke stille meget op over for den store nabo mod øst. Dertil er de tre landes militære muskler alt for små, lyder vurderingen fra Henrik Breitenbauch.
- Hvis man er en 3. klasses elev i skolegården og skal beskytte sig mod en fra 8. klasse, så hjælper det ikke super meget at finde to andre venner fra 3. klasse. Det gælder om at være venner med gårdvagten, siger Henrik Breitenbauch til TV 2.
- Sverige kan ikke komme os til undsætning
Med ”gårdvagten” henviser Henrik Breitenbauch til NATO og nærmere bestemt USA, der er altafgørende for styrken af det transatlantiske forsvarssamarbejde.
På en skala fra et til fem over vigtige faktorer for at sikre Danmarks sikkerhed, vurderer Henrik Breitenbauch NATO som en femmer, mens aftalen med Sverige og Norge ligger omkring to.
- Sverige kan ikke komme os til undsætning og har som regel holdt sig uden for, når nogle er kommet efter os, siger Henrik Breitenbauch og nævner Anden Verdenskrig og 1864 som historiske eksempler.
- Det er kun gennem NATO og derfor takket være USA, at der er styr på sikkerheden i vores nærområder og i Europa i det hele taget.
Skal få russerne til at opføre sig ordentligt
Men selvom Norge og Sverige ikke kan hjælpe os i tilfælde af et russisk angreb, er aftalen ikke ligegyldig, mener Henrik Breitenbauch.
Han siger, at aftalen viser NATO-alliancen, at de nordiske lande tager forsvaret af egen baghave seriøst, og at det er godt med et styrket samarbejde af afvisningsberedskabet i luften.
Det er ifølge Breitenbauch med til at sende et klart signal til russerne om, at der bliver set med stor alvor på det, hvis kampfly fra øst krænker landenes luftrum.
Den vurdering deler Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
Ingen af de to eksperter tror, at russerne vil ryste i bukserne over det styrkede nordiske samarbejde. De vurderer heller ikke, at det vil resultere i færre eksempler som det seneste fra juni, hvor russiske kampfly krænkede dansk luftrum to gange ved Bornholm.
Men aftalen er med til at demonstrere en evne til at samarbejde og modstå russisk militært pres, siger Peter Viggo Jakobsen.
- Det her er en del af den samlede pakke, der skal få russerne til at opføre sig ordentligt. Det skal man gøre på en måde uden at provokere russerne eller gøre dem bange. For så stiger spændingen, og så vil russerne begynde at gøre aggressive ting, siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:
- Hvis man ser det på den måde, synes jeg egentlig, at det her tiltag giver meget god mening. Men det er selvfølgelig ikke noget, der står alene, og det kan ikke ses uden sammenhæng med de andre ting, NATO gør.
Bramsen: Godt med nabohjælp
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) erkender over for TV 2, at aftalen ikke ændrer afgørende på vores sikkerhedspolitiske situation.
- NATO er vores forsikring, hvis vi pludselig bliver angrebet. Men det ændrer jo ikke ved, at det altid er godt, når naboen kommer til undsætning. Nabohjælp er også i militær sammenhæng en rigtig vigtig ting, siger hun.
Men nabohjælpen behøver ikke nødvendigvis bestå af klassisk militært isenkram som eksempelvis våben, lyder det fra forsvarsministeren. Hun nævner konkret, at de nordiske lande sammen kan stå stærkere mod cyberangreb.
- Det giver rigtig god mening at få en større analysekraft sammen med dem. Og dermed også blive stærkere hver for sig. Vi får også flere øjne og ører, når vi puljer vores ressourcer, siger Trine Bramsen.
I sin seneste risikovurdering fra november 2020 skriver Forsvarets Efterretningstjeneste, at det er ”meget sandsynligt”, at Rusland har et reelt ønske om undgå, at militære hændelser mellem Rusland og NATO-landene i Østersøregionen ”eskalerer unødigt”.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer dog også, at Rusland i ”sidste ende” vil være klar til at sætte formelle regler til side, hvis landet skønner, at ”det er vigtigt at sende et konkret og tydeligt strategisk signal til et NATO-land eller til alliancen som helhed”.