Kritiserede ministre: Ingen kunne forudse Kabuls hurtige fald
Den kaotiske evakuering fra Afghanistan har siden sommer presset udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Hverken i Washington, London, Berlin eller i FN-systemet havde man forudset, hvor hurtigt den militante bevægelse Taliban ville vinde frem i Afghanistan og i særdeleshed hovedstaden, Kabul.
Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fredag på et samråd om evakueringen fra Afghanistan, hvor han og forsvarsminister Trine Bramsen (S) er blevet kritiseret heftigt fra både rød og blå blok.
- Vi vidste ikke bedre end vores allierede og samarbejdspartnere, siger Kofod.
Der har været danske evakueringsplaner "meget længe", siger Kofod. Han henviser til 14. april i år, hvor den amerikanske præsident, Joe Biden, meddelte, at amerikanske tropper ville blive trukket ud af Afghanistan efter 20 års krig i landet.
Planer for færre lokalt ansatte, evakueringsplaner for udsendte samt flytning af den danske ambassade i Kabul begyndte der. Og planerne blev tilpasset løbende, siger Kofod.
Han tilføjer, at Danmark eksempelvis var hurtigere i gang med at evakuere end for eksempel Norge og Sverige.
K mener, Bramsen har svigtet
Bramsen er på linje med sin ministerkollega. Ligesom Kofod hæfter hun sig ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) umiddelbart før Kabuls fald 15. august vurderede, at det var mindre sandsynligt, at Kabul ville falde inden udgangen af året.
- Det er naturligt, at regeringen støtter sig til FE's vurderinger og analyser, siger Bramsen.
De Konservative mener især, at Bramsen har svigtet i forløbet. Endda så meget, at hun bør gå af. Det gentager udenrigsordfører Marcus Knuth (K) endnu engang på samrådet.
Regeringen har igangsat en evaluering af evakueringsindsatsen. Men både fra partier i rød og blå blok lyder det, at der også skal laves en uvildig undersøgelse.
Støttepartiet Enhedslisten mener dog, at Venstre og De Konservative er for ivrige omkring en uvildig undersøgelse. Først skal regeringens evaluering finde sted. Og derefter kan der følges yderligere op, er meldingen fra Enhedslisten.
Er altid tilgængelig
Både Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører, Eva Flyvholm, og Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at regeringen sov gevaldigt i timen i juli. Her rykkede flere partier for regeringens planer for evakuering.
- Var det fordi, man var på ferie? Eller var det fordi, man ikke havde lyst?, lyder det fra Aastrup Jensen.
Kofod og Bramsen svarer begge, at sommerferien ikke har spillet nogen rolle i forløbet. Bramsen tilføjer, at hun altid har to mobiltelefoner på sig, altid er på job og altid er tilgængelig.
Presset er intakt
Presset er intakt på regeringen efter dagens samråd. Det vurderer TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren, som har fulgt samrådet tæt.
For både oppositionen og støttepartierne har stadig en lang række spørgsmål, som man mangler svar på.
- Man undrer sig over, at der ikke har været vidner og efterretninger om, at Taliban ville overtage i Afghanistan så hurtigt, siger han.
De Konservative kræver fortsat Trine Bramsens afgang. De er ikke tilfredse med de svar, der er givet på samrådet.
Nu venter alle på en redegørelse af forløbet. Den kan få betydning for regeringen i sagen.
- Indtil da kan Trine Bramsen og Jeppe Kofod vide sig sikre. Det er kun, hvis det viser sig, at de har siddet oplysninger overhørig, eller oplysninger ikke er givet videre til Folketinget, at de er i fare, siger Jesper Vestergren.
Konsekvenser for ministre i andre lande
I andre lande har forløb omkring Afghanistan-evakueringer haft konsekvenser på ministerniveau.
Den britiske premierminister, Boris Johnson, gjorde udenrigsminister Dominic Raab til justitsminister.
Og Hollands udenrigsminister, Sigrid Kaag, trådte torsdag aften tilbage. Det skete, efter at et flertal i parlamentets underhus mener, at hun bærer skylden for den kaotiske evakuering i august.
Danmark har evakueret over 1000 personer fra Afghanistan. Udenrigsministeriet oplyste torsdag, at tallet var 1038 personer. Af dem var 60 evakueret, selv om de ikke opfyldte "kriterierne i den politiske aftale og forståelse", lød det fra ministeriet.