Lars Løkkes parti har nu indsamlet nok vælgererklæringer
Får Moderaterne den endelige godkendelse, bliver der som minimum 13 partier på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.
Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, har nu indsamlet vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.
Det fremgår af Indenrigsministeriets hjemmeside.
Her står, at Moderaterne har fået underskrifter fra flere end de påkrævede 20.182 danskere.
Men selvom Moderaterne nu har nok vælgererklæringer, er partiet ikke endeligt opstillingsberettiget endnu. Lars Løkke Rasmussens parti skal først søge om opstillingsberettigelse hos Indenrigsministeriet, men det forventes at blive en formsag, der kan godkendes inden for få uger.
Vælgererklæringer væltet ind
Sker det, vil Moderaterne være det 13. parti, der bliver opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Frie Grønne mangler lidt over 3000 vælgererklæringer og kan dermed nå at blive det 14. parti.
Det er gået meget hurtigt for Moderaterne den seneste tid.
Søndag 5. september havde partiet kun 7.400 vælgererklæringer, men efter opfordringer fra blandt andet Lars Løkke Rasmussen på Facebook er det væltet ind. På lidt over en uge har den tidligere statsministers parti således hentet underskrifter fra over 12.000 danskere.
Den tidligere statsminister meldte sig ud af Venstre 1. januar og begyndte indsamlingen af vælgererklæringer i juni.
Lyn-analyse
Jeg tror, at Moderaterne kommer i Folketinget. De er meget hurtigt blevet opstillingsberettigede, og et navn og en profil som Lars Løkke Rasmussen vil formentlig kunne trække de 2 procent af stemmerne, det kræver for at komme i Folketinget. Det bliver interessant at se, hvor stort partiet bliver, og hvad det er for en parlamentarisk situation i Folketinget, når partiet formentlig bliver valgt ind. Han vil formentlig pege på en borgerlig statsministerkandidat, men der er stor uenighed i blå blok om linjen, og Løkke har sagt, at han vil isolere yderfløjene. Så det bliver interessant at følge.
Vil samarbejde hen over midten
Lars Løkke Rasmussens exit fra Venstre hang blandt andet sammen med uenighed om den politiske linje.
Den tidligere Venstre-formand smed en bombe under folketingsvalgkampen i 2019 ved at foreslå et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet. Årsagen var et ønske om at isolere "yderfløjene" og få mere samarbejde hen over midten.
Venstre tabte regeringsmagten, men fik som parti et godt valgresultat, men internt i partiet var der flere steder stor utilfredshed med tankerne om at samarbejde med ærkefjenden Socialdemokratiet.
Uenighederne var medvirkende til, at Lars Løkke Rasmussen stoppede som formand for partiet. Og efter den nye ledelse med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen havde gjorde det klart, at den ikke havde tænkt sig at videreføre Løkkes tanker om samarbejde hen over midten, meldte han sig ud.
Lars Løkke Rasmussens plan med Moderaterne er blandt andet at kunne samarbejde hen over midten. Partiet har ikke fremlagt meget politik endnu, men ser sig selv som et socialliberalt midterparti, der ikke tilhører nogen blok.
Lyn-analyse
Med Moderaterne fortsætter Lars Løkke Rasmussen sit politiske projekt, hvor han slap det sidst i folketingsvalgkampen i 2019. Moderaterne skal være et parti, der skal kunne lave politik med både de røde og de blå. Men Lars Løkke Rasmussen har ikke været ret konkret om, hvad det præcist er for en politik, hans parti vil føre. Men han siger overordnet, at det handler om at sige nej til den meget stramme udlændingepolitik på højrefløjen, og at man samtidig vil være med til at skille de partier fra, der er nervøse for at lave økonomiske reformer.