Politik

Landmand søger kærlighed – hvem inviterer ministeren med hjem på gården?

ANALYSE: Fødevareministeren står ved en skillevej i forhandlinger om en klimaaftale for landbruget. Skal han jagte kærligheden med rød eller blå blok?

Hvis fødevareminister Rasmus Prehn (S) var hovedperson i det populære TV-program ’Landmand søger kærlighed’, ville værten Lene Beier nok have trukket ham til side og fortalt ham, at det er ved at være tid til at vælge, hvem han vil have alenetid med og lære lidt bedre at kende.

Vil han dele livet med støttepartierne, eller skal romantikken hellere spire med de borgerlige?

Forhandlingerne om landbrugets klimareduktioner er for alvor ved at gå i hårdknude. Efter mere end 60 forhandlingsmøder – gruppedates – med samtlige partier i Folketinget er regeringen ikke kommet nærmere et kompromis for en grøn reform.

Regeringens håb om at lande en bred aftale inden Folketingets åbning i næste måned svinder kraftigt ind.

Udspil presser regeringen

Regeringens tre støttepartier har længe presset på for at lave en aftale med bindende klimareduktioner for landbruget. Men regeringen kæmper indædt for at få mindst ét borgerligt parti med i en aftale, der rækker ind over den politiske midte. På den måde vil aftalen blive langtidsholdbar og sikre, at dansk landbrug har faste rammer at planlægge driften efter de næste mange år.

Regeringen står i et ubekvemt dilemma

Jesper Vestergren

En samlet blå blok – dog uden Kristendemokraterne – lancerede fredag et fælles landbrugsudspil. På overfladen indeholder det en række forslag, der burde kunne danne grundlag for en fælles aftale. Men parterne er ikke kommet nærmere hinanden.

De borgerlige partier vil bruge langt flere penge på landbruget, end regeringen er villig til. Og så er der ingen bindende klimamål, færre krav til landmændene og mere frivillighed i det blå udspil. Den kombination får regeringens støttepartier til at stejle, og Rasmus Prehn kalder sågar udspillet for ”et fupnummer”.

Fronterne er altså trukket skarpt op inden de afgørende forhandlinger, og det er umiddelbart svært at se, at der kan laves en bred aftale.

Prehns dilemma

Ved første øjekast ligner det nu, at der er lagt op til et smalt forlig mellem regeringen og støttepartierne. Men i regeringstoppen frygter man, at en rød landbrugsaftale kan blive meget hård for erhvervet og dermed tilsvarende dyr for Danmark.

En aftale med regeringens parlamentariske grundlag vil blandt andet betyde, at det i langt højere grad bliver op til den enkelte landmand at nedbringe udledningen af kvælstof til fjorde og kyster, end der lægges op til i regeringens aftaleudkast.

Eksempelvis ved at bruge mindre gødning. Det vil koste den enkelte landmand på pengepungen, hvis det betyder færre afgrøder, og den regning kan i værste fald betyde farvel til et stort antal arbejdspladser. Bliver det for dyrt at drive landbrug i Danmark, er frygten, at produktionen flytter til udlandet, hvor reguleringen er mere lempelig.

Kan koste arbejdspladser

Der er godt nok ikke mange landmænd i Danmark, men der er titusindvis af mennesker beskæftigede i hele følgeindustrien. Lokale smedemestre, der servicerer malke- og foderstofanlæg. Chauffører, der kører mælk til mejerierne. Slagteriarbejdere med barkede hænder.

I Udkantsdanmark skønnes det, at fødevaresektoren står for omkring ti procent af beskæftigelsen. Landbruget skaber med andre ord produktion og aktivitet i de dele af landet, hvor nye arbejdspladser ikke kommer af sig selv.

Hvis de røde partier presser alt for bastante reduktionsmål for landbruget igennem, kan Socialdemokratiet hurtigt komme under massiv beskydning op til kommunalvalget til november. Viser det sig, at en rød aftale koster arbejdspladser i landområderne, frygter regeringspartiet ganske enkelt en massiv vælgerreaktion i de store landkommuner.

Regeringen står i et ubekvemt dilemma. Skal den lave en meget rød eller en meget blå landbrugsaftale? Tør regeringen at lave en aftale alene med venstrefløjen? Og kan der i praksis nås til enighed med højrefløjen?

Blå aftale koster

Hvis fødevareministeren i stedet holder sig til regeringens manuskript og forsøger at lave en bred aftale med de borgerlige, skal han først have finansminister Nicolai Wammen (S) til at lette låget på statskassen, så der kan komme flere penge på forhandlingsbordet.

Hidtil har meldingen til blå blok været klar: Der er ikke flere penge at forhandle om end de godt 780 millioner kroner, som regeringen har fundet til sit udspil. Dels fordi regeringen mener, at landbruget allerede nu får rigeligt med skatteborgerbetalte tilskud. Og dels fordi regeringen allerede nu har reserveret store beløb i statskassen til blandt andet udbygning af velfærden.

Derudover kan det blive giftigt for forholdet internt i rød blok, hvis regeringen i sidste ende laver en aftale med de blå partier. Det er kun de færreste på Christiansborg, der kan forestille sig, at alle røde partier kan være med i en landbrugsaftale med et eller flere af de blå. På den måde risikerer Rasmus Prehn, at han må ofre et eller flere af støttepartierne for at få en bred aftale.

Klimapolitikken er på mange måder den lim, der holder sammen på regeringsblokken. Får støttepartierne ikke nogen indrømmelser på det område, risikerer Prehn, at de står afklædte tilbage. Så hvis regeringen ser stort på sit eget flertal og laver en reform, der – i støttepartiernes øjne – ikke er lige som ambitiøs som en ren rød én af slagsen ville være, vil kritikken hagle ned over regeringen. Især fordi de fire partier i forståelsespapiret har lovet hinanden, at der opsættes bindende mål for landbrugets reduktion af drivhusgasser.

Den afgørende fase venter

En af de nærmeste dage mødes partierne igen ved forhandlingsbordet. Her vil Rasmus Prehn præsentere dem for et nyt kompromis til en aftaletekst, hvor han forsøger at imødekomme partiernes synspunkter. Og hvor han igen vil understrege, at han gerne vil forhandle og lave en bred aftale.

Regeringen vil gerne have de borgerlige med, og de borgerlige vil gerne være med. Begge sider har en interesse i at lave en aftale med hinanden. Men lige nu er der stillingskrig.

Det er kun regeringen, der afgør, om det ender med en rød eller en blå landbrugsaftale. Derfor venter alle nu på Rasmus Prehn. Han står tilbage som den ombejlede landmand, der selv skal træffe beslutningen om, hvem af de to interesserede, han skal invitere med på en romantisk weekend. Det er nu, han skal vælge, hvem han tror, kærligheden kan blomstre sammen med.