Regeringen vil efteruddanne flere, men uddannelsesstederne er under økonomisk pres
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening frygter, at regeringen mangler en forståelse for, hvor presset situationen er på uddannelserne.
Flere faglærte personer. Det er en del af regeringens reformudspil, hvilket har fået positive reaktioner fra uddannelsesinstitutionerne som VUC.
Men deres økonomi halter, og der er indgår ikke umiddelbart nogen økonomisk håndsrækning i udspillet.
Faktisk er voksenuddannelsescentrene (VUC) overhovedet ikke nævnt i regeringens udspil, og det undrer formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler.
- I et udspil, der giver udtryk for en politisk bevidsthed om at styrke voksne, der ikke har en uddannelse, burde det give sig selv at nævne VUC. Det gør regeringen ikke, siger han.
VUC har siden 2016 haft store økonomiske problemer, og ifølge formanden for Danske HF og VUC, Pernille Brøndum, har uddannelsesinstitutionen i øjeblikket ikke økonomien til at tiltrække nye studerende til deres efteruddannelser.
- Jeg ser meget positivt på reformudspillet, men lige nu har VUC-sektoren ikke tilstrækkeligt med midler til at sætte ind på det opsøgende arbejde over for virksomhederne for at finde de ufaglærte, siger Pernille Brøndum.
Selvom regeringen ikke har nævnt VUC i deres reformudspil, er det dog stadig muligt, at der ender med at komme økonomisk støtte til uddannelsesstedet.
Flere vælger arbejde frem for uddannelse
De økonomiske problemer hos VUC og de andre voksenuddannelser skyldes blandt andet besparelser på området, fortæller Pernille Brøndum.
I har jo også et fald i antallet af kursister?
- På grund af højkonjunkturen i Danmark stopper mange kursister med at gå i skole, da de har fået et job. Der er mange, der siger, at "nu er jeg blevet opvasker, og jeg har brug for arbejdet, så jeg stopper på studiet", siger Pernille Brøndum.
Ifølge hende er det kortsigtet at glæde sig over, at en større gruppe vælger et ufaglært arbejde frem for en uddannelse. Også selvom der er akut mangel på arbejdskraft.
- På længere sigt vil det være svært at holde fast i et job, hvis man er ufaglært. Her kan VUC være en del af løsningen, siger Pernille Brøndum.
Pligt til job bør inkludere uddannelse
Et andet fokuspunkt i regeringens reformudspil er den såkaldte 37-timers aktiveringspligt.
Regeringen kalder det selv en ny arbejdslogik, og i den ligger et mantra om, at hvis personer ikke kan forsørge sig selv, har de en pligt til at deltage og bidrage med, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge.
Målet er især at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet.
Spørger man Pernille Brøndum ville det give god mening også at implementere regeringens nye arbejdslogik i uddannelsessystemet.
- Der er gode toner i regeringens ”ret og pligt”, som man med fordel kan overføre til efteruddannelse af voksne, så arbejdsgiverne får en pligt til at sende deres ufaglærte medarbejdere på kompetencegivende uddannelse, siger hun.
En pligt til uddannelse ville også hjælpe VUC med det faldende antal kursister, lyder det.
Mangler måltal for voksenuddannelserne
Processen med at få voksne i uddannelse er meget anderledes end med unge, fortæller rektor på Horsens HF og VUC Dinna Balling.
Ifølge hende har skolerne brug for økonomisk hjælp til at få flere ufaglærte til at tage en uddannelse.
- Den opsøgende indsats ude i virksomhederne, som er afgørende for at få ufaglærte voksne i uddannelse, er lige nu ikke finansieret, siger hun.
Pernille Brøndum mener, at en større del af ansvaret for at uddanne ufaglærte bør ligge hos virksomhederne.
- Der bør indføres en pligt hos arbejdsgiverne om at uddanne deres medarbejdere, hvis de ikke er faglærte, siger hun.
Samtidig er hun skuffet over, at regeringen ikke har sat sig et præcist mål i deres udspil for, hvor mange voksne, der skal efteruddannes.
- Reformudspillet bør suppleres med ambitiøse måltal på voksenuddannelse, ligesom vi har på ungdomsuddannelserne, siger Pernille Brøndum.
Ingen penge til HF-enkeltfag i sidste finanslov
Det er langtfra første gang, at VUC føler sig overset.
Sidste år valgte regeringen og støttepartierne under finanslovsforhandlingerne at investere flere penge i de gymnasiale uddannelser efter flere års besparelser.
Men én blev overset: HF-enkeltfag.
Støttepartierne indrømmede efterfølgende, at det var en fejl, at HF-enkeltfag ikke blev en del af finansloven.
Støttepartierne har dog i denne omgang gjort det klart, at det er et krav fra dem, at der føres flere penge til HF-enkeltfag i næste finanslov.
- Vi skylder at rette op på det. Så når regeringen tilsyneladende har glemt den opgave, må vi jo kæmpe for det, siger Radikale Venstres ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen til nyhedsbrevet gymnasieskolen.dk.
Pernille Brøndum ærgrer sig over, at regeringen ikke selv har nævnt hf-enkeltfag i deres finanslovsforslag.
- Det er uambitiøst af regeringen ikke selv at prioritere det i finanslovsforslaget, siger hun.
Manglende forståelse for situationen
Tomas Kepler fortæller, at han er vant til at skulle kæmpe ekstra hårdt for, at VUC får opmærksomhed af politikerne.
- Vores gymnasiale uddannelser bliver hele tiden glemt, især VUC. Selv her hvor VUC taler direkte ind i regerings reformudspil, siger han.
Regeringen har flere gange været ude at sige, at den vil investere mere i uddannelse, men ifølge Tomas Kepler prioriterer den erhvervsuddannelserne, mens de gymnasiale uddannelser ”står udenfor”.
Han understreger, at Gymnasieskolernes Lærerforening på ingen måde er modstander af støtten til erhvervsuddannelser, som der også er et stort behov for at støtte økonomisk.
Men han frygter, at regeringens prioriteringer er et tegn på, at den ikke er klar over, hvor dårlig økonomien er på de gymnasiale uddannelser.
- Udspillet indikerer, at regeringen hverken har en forståelse eller anerkendelse af, hvor presset situationen er på uddannelserne, siger Thomas Kepler og fortsætter:
- Jeg er bekymret for, at det måske kan betyde, at man i senere udspil tror, at man bare kan flytte rundt på midlerne inden for sektoren i stedet for at tilføje flere ressourcer.
Regeringen har afsat 2,5 milliarder kroner i udspillet til forbedring af kvaliteten på hele uddannelsesområdet, og der nævnes ikke direkte, hvad pengene skal bruges til, da regeringen ikke ønsker at være så konkret endnu.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Børne- og Undervisningsministeriet, men de er ikke vendt tilbage.