Politik

Tesfaye erkender: Indvandrertiltag er et signal

Regeringen vil have flere indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet.

250.

Så mange – eller få – personer anslår regeringen, at deres nye forslag om 37 timer arbejdspligt vil få i arbejde om året. Nu indrømmer ministrene bag, at tiltaget først og fremmest indføres for at sende et signal:

- Det er korrekt, at den forventede arbejdsudbudseffekt vil være 250, men vi laver ikke dette tiltag for, at det skal skabe et større arbejdsudbud, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi gør det, fordi vi mener det, og fordi det er rimeligt overfor de mange, der hver morgen står op og knokler i et ofte meget hårdt job på skiftende tider af døgnet til lave lønninger.

Arbejde eller nyttejob

Regeringens tiltag er i første omgang målrettet en gruppe på i alt cirka 20.000 personer, der i dag ikke er en del af arbejdsmarkedet. De skal fremover tvinges enten i et ordinært job eller alternativt et nyttejob for fortsat at få kontanthjælp.

Et nyttejob kan for eksempel være at samle skrald på en strand eller vaske legetøj i den lokale børnehave.

Tanken er, at det skal bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, fordi de på den måde vil være nødt til at stå op om morgenen og derfra får noget, der minder om en reel arbejdsdag.

Handler om retfærdighed

Men når det blot fører til, at 250 nye tilslutter sig arbejdsstyrken, mener flere kritikere, at forslaget i højere grad har karakter af symbolpolitik.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at 250 ikke er mange. Alligevel vil han ikke medgive, at der er tale om et symbolsk tiltag:

- Det er ikke bare et signal, men det er også et signal om, hvad, vi synes, er retfærdigt. Vi er nødt til at komme derhen, hvor udgangspunktet mellem mennesker i dette samfund er, at vi forventer af hinanden, at folk bidrager. Jeg tror selv på, at når der ikke er nogen penge, så reagerer folk, siger han.

Det skal ikke blive et bureaukratisk monster

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Så I medgiver, at der er en snert af symbolsk handling?

- Det er ikke symbolpolitik. Vi gør det, fordi vi mener, at det virker, men vi gør det også, fordi vi mener, at det er retfærdigt.

Håber på flere i job

De mennesker, I gerne vil have fat i, har for fleres vedkommende været væk på kontanthjælp i årevis. Hvorfor skulle jeres tiltag pludselig ændre på det?

- Det, vi prøver nu, er at vende logikken på hovedet. Hvis ikke man kan finde et job selv, har kommunen et integrationsprogram på 37 timer, man kan deltage i. Hvis man dukker op, får man en ydelse. Hvis ikke, får man ikke noget.

- Vi tror på, at når der er en snæver sammenhæng mellem rettigheder og pligter, kan folk godt se, at det giver mere mening at finde et arbejde selv.

Hvad skal tallet være om to år, hvis du skal være tilfreds?

- Det skal være markant højere, men heldigvis er det her initiativ jo ikke det eneste, vi har fremlagt, siger Mattias Tesfaye.

Kommuner er skeptiske

Regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt er både blevet kritiseret af deres støtteparti Enhedslisten, men også socialdemokratiske borgmestre. Herunder Jacob Bundsgaard fra Aarhus, der også er formand for Kommunernes Landsforening. Han mener dels, at det er for administrativt tungt, og dels ikke vil bringe indvandrerkvinderne tættere på arbejdsmarkedet.

Både Mattias Tesfaye og Peter Hummelgaard udtrykker forståelse for kommunernes bekymringer og understreger, at de vil blive inddraget i implementeringen.

- Nytteindsatsen skal ikke fortrænge folk, der i forvejen håndterer et ordinært arbejde, og det skal ikke blive et bureaukratisk monster. Men vi medgiver, at det er en stor opgave for kommunerne, siger Peter Hummelgaard.

Det forventes, at regeringen indkalder Folketingets partier til forhandlinger om både den 37 timers arbejdspligt og de øvrige tiltag, der skal øge arbejdsudbuddet, i løbet af de kommende uger.