Støttepartierne ser rødt - men forslaget er altafgørende for regeringen, siger politisk redaktør
Regeringen vil presse nyuddannede ud på arbejdsmarkedet ved at beskære dimittendsatsen og forkorte dagpengeperioden.
Der venter regeringen vanskelige forhandlinger, når den de kommende uger skal lægge arm med Folketingets partier om det reformudspil, den præsenterede tirsdag.
Udspillet skal øge arbejdsstyrken med knap 10.500 mennesker og er generelt blevet modtaget pænt af både venner og fjender. Men der er dog én væsentlig ting, der får særligt regeringens støttepartier til at se rødt:
Nedskæringen af de nyuddannede arbejdsløses dagpenge.
Væsentligste tiltag
Regeringen vil gerne have flere unge i arbejde og lægger derfor op til at sænke dimittendsatsen for nyuddannede under 30 uden børn og ægtefælle at forsørge fra 13.815 til 9.500 kroner om måneden.
For ikke-forsørgende over 30 år skal satsen reduceres til 12.000 kroner om måneden.
Derudover vil regeringen forkorte dagpengeperioden for de nyuddannede fra to til ét år.
Af regeringens egne tal fremgår det, at det suverænt er denne post, der bidrager mest til det øgede arbejdsudbud med henholdsvis 8.550 ekstra personer i 2025 og 8.800 ekstra personer i 2030.
Men hverken Enhedslisten, SF eller Det Radikale Venstre vil under nogen omstændigheder være med til at lade de unge bære den tunge byrde.
- Fuldstændig tåbeligt
De radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, mener, at det er ”en meget hård model for de unge nyuddannede”. Han efterlyser i stedet initiativer, der aktiverer de ældre og skaffer mere international arbejdskraft.
SFs partiformand Pia Olsen Dyhr betegner forslaget som "den sure creme" i en ellers "flot kage", mens Enhedslistens Mai Villadsen strammer skruen endnu mere og kalder det ”fuldstændig tåbeligt”.
- Det er for mig at se et forslag, som vil gøre de nyuddannede meget fattigere og undergrave trygheden på arbejdsmarkedet, som er et fundament for vores velfærdssamfund, siger hun.
- Dagpengene er i forvejen blevet forringede og udhulede i årevis. Der er brug for investeringer og mere tryghed – ikke regeringens angreb på de nyuddannede. Vi kommer til at slås for at få det element ud af den her reform.
Ny virkelighed
Socialdemokratiet har tidligere selv været imod at pille ved dimittendsatsen, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har flere gange stået fast på, at der kan gøres mere intelligente ting for at få de unge nyuddannede ud på arbejdsmarkedet.
Men på tirsdagens fremlæggelse af reformudspillet forsvarede statsminister Mette Frederiksen (S) Socialdemokratiets kovending med, at virkeligheden i dag er en anden end tidligere.
- Lige nu står vi med en buldrende økonomi. Og når vi så samtidig kan se, at unge nyuddannede fylder mere og mere i vores dagpengesystem, så er det jo sund fornuft at sige til dem, der lige har uddannet sig, at de skal skynde sig ud på arbejdsmarkedet. Vi må i hvert fald ikke indrette et system, der ikke understøtter det bedst muligt, sagde hun.
Ifølge TV 2s politiske redaktør Hans Redder bliver det mere end svært at få regeringen til at rykke sig.
Lyn-analyse
I princippet er stort set alt i udspillet knaster, fordi partierne har hver deres ting.
Enhedslisten, de radikale og SF går til forhandlingerne med det altoverskyggende mål at få beskæringen af dimittendsatsen ud.
Men faktum er – og det kan vi se af de tal, regeringen har lagt frem - at ændringerne i dimittendsatserne er det, der giver langt størstedelen af det øgede arbejdsudbud, som jo er hele idéen med at lave aftalen.
Så jeg har svært ved at forestille mig, at støttepartierne får held med at få det fjernet, for hvis ikke dimittendsatsen bliver sat ned, ryger hele formålet med udspillet.
Blå partier har dyre krav
Umiddelbart ser det heller ikke ud til at blive svært for regeringen at finde støtte til at skære i dimittendsatsen. I blå blok har stort set alle partier allerede tilkendegivet, at de støtter den del af udspillet.
De har til gengæld andre torne, de gerne vil have klippet af. For eksempel et af de tiltag, der skal være med til at finansiere gildet: Den øgede beskatning af aktiegevinster, som særligt Venstre, de konservative og Liberal Alliance har set sig sure på.
Der er med andre ord lagt op til hård infight, når regeringen i næste uge forventes at invitere til forhandlinger.