Sådan vil regeringen få 10.500 flere i job

I dag får nyuddannede dimittender under 30 år, som ikke er forsørgere, 13.815 kroner i dagpenge. Det beløb vil regeringen sænke til 9500 kroner. 

For ikkeforsørgere over 30 år skal beløbet sænkes til 12.000 kroner.

Samtidig foreslår regeringen, at dimittendernes ordinære dagpengeperiode reduceres fra to til et år. 

På dagpengeområdet vil regeringen indføre en trappemodel. I udspillet bliver der lagt op til, at dagpengemodtagere, der kommer fra beskæftigelse, skal kunne få op til 24.500 kroner om måneden de første tre måneder. Det svarer til en forhøjelse på cirka 5000 kroner om måneden. 

Herfra falder beløbet til den sats, der er i dag.

Derudover kan langtidsledige kontanthjælpsmodtagere se frem til en kontant bonus på 5000 kroner, hvis de formår at komme i job eller uddannelse.

For at blive kvalificeret til bonussen skal de have været på kontanthjælp i mindst ét år samlet de sidste tre år.

I betræbelserne på at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet vil regeringen indføre, hvad den kalder en ny 37-timers arbejdslogik. 

I det ligger et mantra om, at kan man ikke forsørge sig selv, skal man have pligt til at deltage og bidrage med, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge for at modtage den fulde ydelse fra det offentlige, lyder det i udspillet. 

- Hvis man ikke møder op om morgen, får man ikke sin ydelse, siger Mette Frederiksen. 

Målet er ifølge udspillet, at alle borgere med et integrationsbehov på sigt omfattes af et krav om en 37-timers arbejdspligt. 

I første omgang vil målgruppen for en 37-timers arbejdspligt være alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO-ydelse) samt uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse. Det svarer til en målgruppe på cirka 20.000 personer.

Regeringen foreslår, at man hæver beløbet for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU med 4000 kroner om måneden. I dag er beløbsgrænsen 13.542 kroner om måneden. 

Under corona blev det midlertidigt indført, at folke-, senior- og førtidspensionister ikke skulle modregnes den indtægt ens partner fik for ekstra coronarelateret arbejde.

Nu vil regeringen gå skridtet videre og helt gøre pensionsudbetalinge uafhængige af arbejdsindkomsten fra en beskæftiget partner.

Formålet er at sikre, at det fortsat kan betale sig at arbejde, selvom ens partner er gået på pension.

Det gøres muligt ved dels at øge skatten på aktiegevinster og dels ved at fjerne den grønne check for nogle grupper.

For at få uddannet flere faglærte foreslår regeringen, at man permanent giver ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, muligheden for at få 110 procent af dagpengesatsen, hvis de tager en ny faglært uddannelse.

For at tilskynde at flere danskere organisere sig i fagforeninger vil regeringen øge det fradrag, man kan få for fagforeningskontingent fra 6000 kroner til 7000 kroner. 

Samtidig vil regeringen blandt andet gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af et årligt bidrag til a-kasse på 1300 kroner. 

Regering vil med udspillet også "investere i fremtiden", som den udtrykker det. Derfor vil den årligt afsætte 4,5 milliarder kroner til:

- Forbedring af kvaliteten på uddannelsesområdet (2,5 milliarder). Regeringen vil blandt andet investere i tre nye klimaerhvervsskoler

- Forskning (1 milliard)

- Grøn omstilling (1 milliard)

Regeringen foreslår at lempe den almindelige elafgift og understøtte den grønne omstilling med et tidssvarende afgiftssystem.

I udspillet lægges der op til at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030. 

Regeringen foreslår at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se med friske øjne på de 42 milliarder kroner, der i dag bliver uddelt i erhvervsstøtte.

Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan der årligt kan frigøres mindst tre milliarder kroner.

Heraf skal en milliard anvendes til at gøre det forøgede fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling permanent. De resterende mindst to milliarder kroner årligt skal investeres i uddannelse og grøn omstilling.

Finansieringen af regeringens udspil skal dels finansieres gennem overskuddet på statsbudgettet fra den øgede beskæftigelse samt en øget aktiebeskatning.

I dag skal man betale 42 procent i skat, hvis man har en aktiegevinst på mere end 56.500 kroner. Det vil regeringen hæve til 45 procent.