Tesfaye: Grænsemure er en del af løsningen

Det var en fejl at kritisere Ungarns Viktor Orbán for at bygge pigtrådshegn ved grænsen i 2015, mener Mattias Tesfaye.

Vi må ikke gentage 2015.

Dengang flygtninge vandrede på motorvejene, og hvor Europa ikke havde styr på de ydre grænser. Og hvor de nødhjælpsorganisationer, der arbejdede tæt på konflikten, manglede penge.

Sådan lyder budskabet i dag fra udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S).

Vi appellerer til, at det internationale samfund ikke er nærige med nødhjælpen, men at vi virkelig graver dybt i lommerne nu

Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S)

Han er i Bruxelles for at mødes med EU's indenrigsministre med ansvar for flygtninge og migration for at diskutere de udfordringer, som EU står overfor efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan.

Den store frygt er en flygtningestrøm med kurs mod Europa, som vi så det i 2015.

Danmark vil hjælpe med at styrke andre landes grænser

Ifølge FN's estimater vil en halv million afghanere flygte ud af deres hjemland alene i løbet af den kommende måned.

Og ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM) har omkring 30.000 afghanere forladt Afghanistan hver eneste uge, siden NATO og USA indledte den militære tilbagetrækning i maj.

Den danske minister har en plan med til mødet med sine europæiske ministerkolleger. Han vil have stærkere grænser og penge til nødhjælpen i Afghanistans nabolande.

- Vi er tilhængere af stærke grænser. Ikke kun mellem Europa og de lande, der grænser op til Europa, men også for eksempel den tyrkiske grænse østpå og den tunesiske grænse sydpå. Det er to konkrete steder, hvor vi fra dansk side regner med, at vi skal bakke de lande op i at intensivere deres grænser, siger Mattias Tesfaye.

Flygtninge i Afghanistan

Situationen i Afghanistan udgør i forvejen en af de største og længst varende flygtningekriser i verden.

Udover 3,5 millioner internt fordrevne afghanere er der i dag mere end 2,6 millioner afghanske flygtninge. Langt størstedelen (cirka 2,2 millioner) lever i Iran og Pakistan.

Kilde: UNHCR

Men det er også vigtigt, tilføjer han, at folk ikke har en årsag til at bryde op og bevæge sig mod Europa.

- Det er derfor, vi i dag vil appellere til, at vi fra det internationale samfunds side ikke er nærige med nødhjælpen, men at vi virkelig graver dybt i lommerne nu, for ellers rammer det os lige i nakken om ganske kort tid.

Regeringen har netop besluttet at give 100 millioner kroner til Røde Kors og FN. Og den er ifølge Mattias Tesfaye villig til at bruge endnu flere penge for at hjælpe nødhjælpsorganisationerne i og omkring Afghanistan.

- Vi er nødt til at interessere os for migration, før den står på den dansk-tyske grænse, siger han.

Kritikken af Ungarns grænsemur var fejlagtig

Da Ungarn i 2015 valgte at opføre et grænsehegn, var det dybt kontroversielt, men siden er en lang række lande fulgt efter.

Blandt andet har Tyrkiet opført en betonmur mod grænsen til det borgerkrigshærgede Syrien. Og Grækenland kunne så sent som i sidste uge annoncere, at landet har bygget en 40 kilometer lang stålmur med pigtråd, soldater og overvågningskameraer.

Mattias Tesfaye kalder mure "en del af løsningen" og kritikken af Ungarn i 2015 for "fejlagtig". Men barrierer mellem Europa og resten af verden kan ikke gøre det alene. For ingen mur kan holde til flygtningepresset, der vil komme, hvis man ikke hjælper tæt på konflikterne.

- Det her er ikke et spørgsmål om enten humanitær hjælp eller mure rundt om Europa - det er begge dele, siger Mattias Tesfaye.

Han mener at løsningen er todelt:

- Vi må ikke ende i en situation i Europa, hvor det enten handler om at hjælpe mennesker på flugt eller at bevare europæiske velfærdsstater. Vi skal kunne begge ting. Det handler mødet om i dag. Det vil jeg understrege over for mine europæiske kolleger.