Politik

I dag kommer regeringens finanslovsforslag - her er fire ting, vi allerede ved

Finansministeren varsler en stram finanslov for at undgå overophedning af økonomien. Regeringens udspil præsenteres klokken 11.

Det er slut med store armbevægelser.

Finansminister Nicolai Wammen (S) lægger op til en stram finanslov for at sikre et "ansvarligt opsving", som han sagde, da han - traditionen tro - var med til at række det færdigtrykte finanslovsforslag ind ad vinduerne i Finansministeriet søndag.

- Det går rigtig godt med dansk økonomi lige nu, så den her finanslov bliver ikke en, hvor vi kommer med en masse nye forslag til at sætte fut under kedlerne, men en hvor vi bremser lidt op, sådan at vi kan få et godt og ansvarligt opsving, sagde finansministeren.

Nicolai Wammen præsenterer finanslovsudspillet mandag klokken 11.00 i Finansministeriet. Regeringens bud på næste års finanslov er en mursten på 3778 sider. Vi ved allerede nu, at den blandt andet indeholder følgende:

1. Boligjobordningen

Sidste år blev der skruet op for det såkaldte 'håndværkerfradrag' for at lokke danskerne til at bygge og forbruge og dermed holde gang i hjulene under coronakrisen. Med det kommende års finanslov vil regeringen skrue ned, så fradraget igen kommer ned på niveau med tiden før corona.

2. Krigskassen

Den blev indført sidste år for at sikre, at der var penge til uforudsete udgifter i forbindelse med coronaepidemien. Og regeringen vil også i år sætte penge til side - den såkaldte krigskasse.

- Vi håber, at vi ikke får brug for dem. Men det er klogt, når vi stadig er i en tid, hvor der er usikkerhed, og vi kan se rundt omkring i verden, at der kan ske ting og sager, at vi lige har en krigskasse et år mere, sagde finansministeren søndag og forsikrede, at den får "en passende størrelse".

Ifølge Ritzau, som har set udspillet, vil regeringen sætte fire milliarder af til uforudsete coronaudgifter.

3. Flere penge til sammenhæng mellem by og land

Regeringen vil afsætte omkring to milliarder kroner fordelt over de kommende fire år til at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen, blandt andet inden for uddannelse og sundhed.

Der skal være adgang til gode velfærdstilbud i form af blandt andet uddannelser, skoler, tryghed, job og sundhed i alle dele af landet. Uanset hvilket postnummer, man befinder sig i, lyder regeringens ambition.

4. Forhandlingsreserve

Og så lægger regeringen ifølge Ritzau op til, at der skal være en forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner årligt til og med finansloven for 2025. Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det kan blandt andet være ønsker for velfærd, klima og grøn omstilling.

Dermed bliver der mindre til forhandlingerne med de andre partier end de to foregående år, fordi der ifølge finansministeren ikke er brug for at sætte gang i økonomien, men snarere at bremse op.

For to år siden var forhandlingsreserven på 2,1 milliard kroner i regeringens udspil.

Årets vigtigste lov

Finansloven indeholder statens budget for det kommende år og viser, hvilke områder regeringen vil prioritere. Den er derfor årets vigtigste lov.

Forhandlingerne om finansloven mellem regeringen og folketingets partier begynder reelt først, når Folketinget er tilbage efter sommerferien i oktober. De politiske forhandlinger foregår typisk over nogle måneder. Og de skal munde ud i en finanslovsaftale, inden vi går ind i det nye år.

Hvis der ikke kan findes flertal for finansloven, før året er omme, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget.