Politik

Her er regeringens finanslovsudspil

Finansminister Nicolai Wammen lægger op til "en stram og ansvarlig finanslov".

Det er slut med coronatidens forbrugsfest.

Nu skal det igen være rugbrødshverdag i dansk økonomi, varsler finansminister Nicolai Wammen (S), der netop har præsenteret regeringens finanslovsforslag for næste år.

Regeringen lægger op til en stram finanslov for at tøjle økonomien, så den ikke overopheder. Væksten i dansk økonomi ventes nemlig at ende på 3,8 procent i år, hvilket er det højeste niveau i 15 år.

- Dansk økonomi er et sted, jeg ikke havde turdet håbe på, da vi for halvandet år siden skulle tage nogle meget vidtgående valg.

- Hvor der sidste år var brug for en finanslov, der satte gang i dansk økonomi, så står vi i år et helt andet sted, fordi det går så godt. Årets finanslov bliver derfor en stram og ansvarlig finanslov, hvor vi også i år udviser rettidig omhu. I år er opgaven at lette foden fra speederen for at sikre et langt stærkt opsving, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Velfærden har den højeste prioritet

Nicolai Wammen, finansminister

Vi dykker ned i nogle af udspillets centrale punkter her:

Her er regeringens finanslovsudspil

  1. Forhandlingsreserven

    Som noget af det første punkterede finansministeren de andre partiers drømme. Wammen kommer ikke til at diske op med en lang række nye dyre forslag. Og det skal de andre partier heller ikke gøre sig forhåbninger om, lød budskabet.

    Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på blot 1,2 milliarder kroner årligt til og med finansloven for 2025. Det er den pulje penge, der kan finansiere de andre partiers særlige ønsker til finansloven. Det kan blandt andet være ønsker for velfærd, klima og grøn omstilling.

    For to år siden var forhandlingsreserven på 2,1 milliard kroner i regeringens udspil.

    Samlet er statens budget for et år cirka 790 milliarder kroner. Størstedelen er dog bundet i faste udgifter til at drive eksempelvis hospitaler, skoler og Forsvaret.

  2. Krigskasse

    Regeringen afsætter fire milliarder kroner til den såkaldte krigskasse, der blev indført sidste år til uforudsete udgifter til coronaepidemien. Ifølge finansministeren sker det "med håb om, at vi ikke får brug for den".

    Nicolai Wammen blev under pressemødet spurgt, om regeringen er villige til at rykke nogle af pengene fra corona-krigskassen til forhandlingsreserven, hvis der ikke bliver brug for dem. Men:

    - Det er ikke regeringens udgangspunkt, nej, svarede finansministeren.

  3. Udfasning af corona-tiltag

    Boligjob-ordningen, populært kaldet håndværkerfradraget, blev hævet under coronakrisen for at stimulere økonomien. Den skal nu sænkes igen til "normalt niveau", mener regeringen.

    Kommunernes anlægsramme blev også øget under pandemien. Den skal også tilbage på tidligere niveau.

  4. Balance mellem land og by

    - Velfærden har den højeste prioritet. Vi ønsker et sammenhængende og balanceret velfærdssamfund både i land og by, forsikrede Nicolai Wammen på pressemødet.

    Og adgangen til velfærd skal være lige for alle danskerne, uanset hvor de bor. Derfor vil regeringen fortsætte linjen med uddannelser flere steder i landet, nærpolitistationer og skattecentre.

    Regeringen afsætter med finanslovsforslaget cirka 430 millioner kroner i 2022, cirka 510 millioner i 2023 og cirka 545 millioner kroner i 2024 og 2025 til initiativer, der yderligere skal understøtte et Danmark, der hænger bedre sammen.

    Pengene skal blandt andet føre til flere uddannelsessteder i landet, en række initiativer til at puste nyt liv i bymidterne og en hovedstad med flere grønne åndehuller og bedre muligheder for idræt- og friluftsliv.

    Dertil kommer forslag senere på efteråret om blandt andet nærhospitaler og billigere boliger i særligt de store byer.

  5. Kriminalforsorgen

    Regeringen vil sikre en "god bund" under kriminalforsorgens økonomi.

    Der afsættes cirka 240 millioner kroner i 2022, 313 millioner næste år, 382 millioner i 2024 og 440 millioner kroner i 2025, der kan indgå som finansiering i den nye flerårsaftale for kriminalforsorgen, der skal forhandles i løbet af efteråret.

    Der kan komme flere penge til under forhandlingerne, understreger ministeren, men de skal i så fald findes et andet sted end i finansloven.

  6. Mangel på arbejdskraft

    Mange virksomheder rapporterer om mangel på arbejdskraft samtidig med, at 45.000 unge hverken er i job eller uddannelse. Samtidig står store grupper med anden etnisk baggrund - særligt kvinder - udenfor arbejdsmarkedet.

    Regeringen afsætter 35 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til at "understøtte et bedre match på arbejdsmarkedet og styrke rekrutteringsmulighederne for at få alle med".

  7. Samfundets udsatte

    840 millioner kroner skal målrettes indsatser og initiativer for de mest udsatte grupper i samfundet, herunder hjemløse, handicappede, ældre og udsatte børn og voksne.

    Regeringen vil for eksempel prioritere indsatser for udsatte børn og voksne, herunder en udbredelse af botilbudsteams med henblik på at forebygge vold og drab på botilbud samt en omlægning af hjemløseindsatsen.

    Der skal også prioriteres penge til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.

    Og 100 millioner kroner skal gå til indsatser, der øger de ældres livskvalitet og forebygger ensomhed.

Forhandlingerne om det kommende års finanslov begynder formelt efter Folketingets åbning, der altid falder på den første tirsdag i oktober.

Der skal så findes flertal for finansloven, før året er omme.