Her er regeringens finanslovsudspil

Finansminister Nicolai Wammen lægger op til "en stram og ansvarlig finanslov".

Det er slut med coronatidens forbrugsfest.

Nu skal det igen v√¶re rugbr√łdshverdag i dansk √łkonomi, varsler finansminister Nicolai Wammen (S), der netop har pr√¶senteret regeringens finanslovsforslag for n√¶ste √•r.

Regeringen l√¶gger op til en stram finanslov for at t√łjle √łkonomien, s√• den ikke overopheder. V√¶ksten i dansk √łkonomi ventes nemlig at ende p√• 3,8 procent i √•r, hvilket er det h√łjeste niveau i 15 √•r.

- Dansk √łkonomi er et sted, jeg ikke havde turdet h√•be p√•, da vi for halvandet √•r siden skulle tage nogle meget vidtg√•ende valg.

- Hvor der sidste √•r var brug for en finanslov, der satte gang i dansk √łkonomi, s√• st√•r vi i √•r et helt andet sted, fordi det g√•r s√• godt. √Örets finanslov bliver derfor en stram og ansvarlig finanslov, hvor vi ogs√• i √•r udviser rettidig omhu. I √•r er opgaven at lette foden fra speederen for at sikre et langt st√¶rkt opsving, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Velf√¶rden har den h√łjeste prioritet

Nicolai Wammen, finansminister

Vi dykker ned i nogle af udspillets centrale punkter her:

Her er regeringens finanslovsudspil

  1. Forhandlingsreserven

    Som noget af det f√łrste punkterede finansministeren de andre partiers dr√łmme. Wammen kommer ikke til at diske op med en lang r√¶kke nye dyre forslag. Og det skal de andre partier heller ikke g√łre sig forh√•bninger om, l√łd budskabet.

    Regeringen har afsat en forhandlingsreserve p√• blot 1,2 milliarder kroner √•rligt til og med finansloven for 2025. Det er den pulje penge, der kan finansiere de andre partiers s√¶rlige √łnsker til finansloven. Det kan blandt andet v√¶re √łnsker for velf√¶rd, klima og gr√łn omstilling.

    For to år siden var forhandlingsreserven på 2,1 milliard kroner i regeringens udspil.

    Samlet er statens budget for et √•r cirka 790 milliarder kroner. St√łrstedelen er dog bundet i faste udgifter til at drive eksempelvis hospitaler, skoler og Forsvaret.

  2. Krigskasse

    Regeringen afs√¶tter fire milliarder kroner til den s√•kaldte krigskasse, der blev indf√łrt sidste √•r til uforudsete udgifter til coronaepidemien. If√łlge finansministeren sker det "med h√•b om, at vi ikke f√•r brug for den".

    Nicolai Wammen blev under pressem√łdet spurgt, om regeringen er villige til at rykke nogle af pengene fra corona-krigskassen til forhandlingsreserven, hvis der ikke bliver brug for dem. Men:

    - Det er ikke regeringens udgangspunkt, nej, svarede finansministeren.

  3. Udfasning af corona-tiltag

    Boligjob-ordningen, popul√¶rt kaldet h√•ndv√¶rkerfradraget, blev h√¶vet under coronakrisen for at stimulere √łkonomien. Den skal nu s√¶nkes igen til "normalt niveau", mener regeringen.

    Kommunernes anl√¶gsramme blev ogs√• √łget under pandemien. Den skal ogs√• tilbage p√• tidligere niveau.

  4. Balance mellem land og by

    - Velf√¶rden har den h√łjeste prioritet. Vi √łnsker et sammenh√¶ngende og balanceret velf√¶rdssamfund b√•de i land og by, forsikrede Nicolai Wammen p√• pressem√łdet.

    Og adgangen til velfærd skal være lige for alle danskerne, uanset hvor de bor. Derfor vil regeringen fortsætte linjen med uddannelser flere steder i landet, nærpolitistationer og skattecentre.

    Regeringen afs√¶tter med finanslovsforslaget cirka 430 millioner kroner i 2022, cirka 510 millioner i 2023 og cirka 545 millioner kroner i 2024 og 2025 til initiativer, der yderligere skal underst√łtte et Danmark, der h√¶nger bedre sammen.

    Pengene skal blandt andet f√łre til flere uddannelsessteder i landet, en r√¶kke initiativer til at puste nyt liv i bymidterne og en hovedstad med flere gr√łnne √•ndehuller og bedre muligheder for idr√¶t- og friluftsliv.

    Dertil kommer forslag senere på efteråret om blandt andet nærhospitaler og billigere boliger i særligt de store byer.

  5. Kriminalforsorgen

    Regeringen vil sikre en "god bund" under kriminalforsorgens √łkonomi.

    Der afs√¶ttes cirka 240 millioner kroner i 2022, 313 millioner n√¶ste √•r, 382 millioner i 2024 og 440 millioner kroner i 2025, der kan indg√• som finansiering i den nye fler√•rsaftale for kriminalforsorgen, der skal forhandles i l√łbet af efter√•ret.

    Der kan komme flere penge til under forhandlingerne, understreger ministeren, men de skal i så fald findes et andet sted end i finansloven.

  6. Mangel på arbejdskraft

    Mange virksomheder rapporterer om mangel på arbejdskraft samtidig med, at 45.000 unge hverken er i job eller uddannelse. Samtidig står store grupper med anden etnisk baggrund - særligt kvinder - udenfor arbejdsmarkedet.

    Regeringen afs√¶tter 35 millioner kroner √•rligt i 2022 og 2023 til at "underst√łtte et bedre match p√• arbejdsmarkedet og styrke rekrutteringsmulighederne for at f√• alle med".

  7. Samfundets udsatte

    840 millioner kroner skal m√•lrettes indsatser og initiativer for de mest udsatte grupper i samfundet, herunder hjeml√łse, handicappede, √¶ldre og udsatte b√łrn og voksne.

    Regeringen vil for eksempel prioritere indsatser for udsatte b√łrn og voksne, herunder en udbredelse af botilbudsteams med henblik p√• at forebygge vold og drab p√• botilbud samt en oml√¶gning af hjeml√łseindsatsen.

    Der skal også prioriteres penge til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.

    Og 100 millioner kroner skal g√• til indsatser, der √łger de √¶ldres livskvalitet og forebygger ensomhed.

Forhandlingerne om det kommende √•rs finanslov begynder formelt efter Folketingets √•bning, der altid falder p√• den f√łrste tirsdag i oktober.

Der skal s√• findes flertal for finansloven, f√łr √•ret er omme.