Politik

Stalking skal gøres strafbart – få overblikket over ny politisk aftale her

Det anslås, at op mod 100.000 danskere udsættes for stalking hvert år. Få overblik over, hvad politikerne med den nye aftale vil gøre ved problemet.

Stalkere har det i dag for let, og derfor skal der strammes op, så der både kommer mere hjælp til ofrene, men også bedre muligheder for at straffe stalkerne.

Det mener den socialdemokratiske regering, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet, som netop har indgået en aftale om bedre hjælp til ofre for stalking.

Med aftalen får stalking fremover sin egen særskilte bestemmelse i straffeloven, behandlingen af tilholdssager bliver styrket, og så skal ofrene underrettes, når gerningsmanden eksempelvis løslades fra fængsel.

- Det her betyder, at indsatsen mod stalking bliver styrket. Men aftalen betyder også, at Dansk Stalking Center får bedre muligheder for at lave sit arbejde, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) under præsentationen af aftalen.

Det arbejde foregår i Dansk Stalking Center, som blandt andet arbejder med psykologisk behandling for at forebygge stalking. Lise Linn Larsen, der er direktør i centeret, glæder sig over aftalen.

- Det er en kæmpe stor dag i dag. Ikke mindst for de utroligt mange stalkingofre og deres familie. Det er mere end 11 års arbejde, der ser ud til at bære frugt, siger Lise Linn Larsen.

Få overblik over initiativerne

Her kan du få overblik over de vigtigste initiativer i den nye aftale. Artiklen fortsætter under listen.

  1. Særskilt kriminalisering

    I dag kan en stalker straffes efter tilholdsloven, hvis vedkommende overtræder et tilhold mod en person, et opholdsforbud eller en bortvisning. Men partierne mener ikke, det beskytter ofret nok, og derfor skal stalking fremover have en særskilt paragraf i straffeloven.

    Det vil ifølge partierne sende et "vigtigt signal" til offer og gerningsmand om, at det er en forbrydelse på linje med eksempelvis fysisk og psykisk vold.

  2. Styrket behandling af tilholdssager

    Behandlingen af tilholdssager i politikredsene styrkes. Blandet andet gennem efter- og videreuddannelse og specialiserede teams med nøglemedarbejdere. Opmærksomheden på at undlade partshøring skal også øges, så afgørelser om strakstilhold kan straffes hurtigere.

  3. Ny fire-ugers klagefrist

    I dag er der ingen frist for at klage over et tilhold. Derfor kan personen, som tilholdet er meddelt, klage over afgørelsen længe efter, at den er truffet. Det kan trække sagen i langdrag og udsætte en straffesag, og derfor indføres der nu en klagefrist på fire uger.

  4. Ret til bistandsadvokat

    I dag kan stalkingofre – modsat ofre for grove forbrydelser som vold, trusler og seksualforbrydelser – ikke få beskikket en bistandsadvokat. Det laves nu om, så stalkingofre kan anmode om en. Mulighederne for at videoafhøre personer under 15 år i stalkingsager udvides også, så unge kan undgå direkte konfrontation med stalkeren.

  5. Mulighed for varetægtsfængsling

    Det skal være muligt at varetægtsfængsle en person, hvor der er særlig bestyrket mistanke om stalking efter den nye bestemmelse i straffeloven.

  6. Underretning ved løsladelse

    Ofre for stalking får – modsat ofre for vold, trusler og seksualforbrydelser – i dag ikke besked, når gerningsmanden får uledsaget udgang, løslades, prøveløslades, forsøger at flygte fra fængslet eller optræder i medierne. Det laves nu om, så ofrene fremover underrettes på lige fod med ofre for grove forbrydelser.

  7. Bedre behandlingstilbud

    Stalkere skal tilbydes bedre psykologisk behandling, og derfor udvides Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet fra 25 til 120 behandlingsforløb om året fra 2021 til 2023. Formålet er både at stoppe og forebygge stalking samt hjælpe ofrene.

Direkte kriminalisering af stalking

Justitsminister Nick Hækkerup vil på pressemødet ikke svare klart på, om han forventer, at flere vil blive dømt for stalking, fordi det nu får sin egen bestemmelse i straffeloven.

- Det er noget, domstolene afgør. Men det at kriminalisere et område eksplicit vil føre til, at der bliver afsagt domme på præcis det her område. Det vil gøre, at politiet ved anmeldelse er opmærksom på, at her er der en særlig kriminaliseringsmulighed, som kan retsforfølges, siger Nick Hækkerup og fortsætter:

- Uden at skulle foregribe det, så må man alt andet end lige tro, at det giver flere dømte stalkere.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, glæder sig over, at stalking nu direkte skrives ind i straffeloven.

- Jeg tror, der er rigtig mange danskere, som ikke har tænkt over, at stalking i dag ikke allerede er kriminelt. At blive forfulgt i sin hverdag er utroligt ødelæggende for de mennesker, det går ud over. Derfor er det vigtigt at beskytte ofre mod forbrydere, som vi nu gør kriminelle, siger Pernille Vermund.

Samira Nawa, retsordfører for Radikale Venstre, glæder sig over, at stalking nu bliver direkte kriminaliseret, men siger også, at det ikke kan stå alene.

- Det er også derfor, der er en række andre initiativer. Der er behandling af stalkingudøveren og uddannelse af politiet. Vi er rigtig glade og stolte over aftalen, siger Samira Nawa.

Hvornår er det stalking?

På pressemødet blev justitsminister Nick Hækkerup også spurgt til, hvordan han præcis vil definere stalking, og hvor grænsen mellem at kontakte en person mange gange og stalking rent faktisk går.

- Det er noget af det, som skal låses fast, når vi laver bestemmelsen. Men jeg tror, vi alle sammen har nogle billeder af, hvad det kan være. Både den der fysiske forfølgelse, utroligt mange sms'er og identitetstyveri. Definitionen skal vi lægge fast i lovgivningen, men dels der er betydelig erfaring og viden fra i dag om, hvad stalking er. Og dels tror jeg, vi alle sammen har billeder af, hvad det er, siger Nick Hækkerup.

Det anslås, at mellem 67.000 og 98.000 danskere i alderen 18-74 år udsættes for stalking hvert år.