Besserwisserne

Quiz med: Er du en skarpere Besserwisser end Hans og Hans?

Så er vi klar med den store Besserwisser-quiz igen. Quiz med og se om du er en skarpere politisk analytiker end Hans Engell og Hans Redder.

- Selvom vi har været i gennem en rolig og solskinsrig sommer. Så kan vi måske se frem mod et lidt stormfuldt efterår.

Sådan lød den politiske vejrudsigt fra politisk ordfører Mai Villadsen på Enhedslistens sommergruppemøde for nylig forud for et begivenhedsrigt efterår med både kommunal- og regionsvalg, forhandlingsforløb om finanslov og klima og en rigsretssag, hvor Inger Støjberg er hovedperson.

Nu kan du quizze med og teste dine politiske analytiker-evner op mod de klogeste Besserwissere, der også dyster i sæsonens store politiske Besserwisser-quiz. Den kan du finde her:

Sæsonens Besserwisser-quiz

Bliver der udskrevet folketingsvalg? Bliver Inger Støjberg medlem af et nyt parti? Og kan politikere blive enige om en klimaaftale for landbruget?

Det er nogle af de 15 spørgsmål i sæsonens quiz, som vi gør op når Besserwisser-sæsonen slutter den 17. december. God quiz-lyst!