Hvem gik det ud over? Og 7 andre ting, du skal vide om rigsretssagen mod Inger Støjberg
Et stykke danmarkshistorie begyndte torsdag, da Inger Støjberg blev stillet for en rigsret. Her kan du genopfriske, hvad hele sagen handler om.
En af de mest omtalte sager i dansk politik de seneste år kulminerer nu.
Torsdag indledtes den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg, der står anklaget for at overtræde ministeransvarsloven ved at udstede en ulovlig ordre om at adskille asylpar uden undtagelser.
TV 2 følger hele rigsretssagen, og vi begynder her med otte ting, du skal vide om sagen:
1. Hvad startede hele balladen med Inger Støjberg og barnebrudene?
Januar 2016. Her kom historier frem om gravide "barnebrude", der boede sammen med voksne mænd på asylcentre i Malmø.
Journalister dokumenterede 59 tilfælde i den svenske kommune, hvor piger ned til 15 år boede sammen med voksne mænd. Flere af dem var gravide eller havde født.
25. januar 2016 klokken 13.53 kunne Berlingske fortælle, at det også fandt sted i Danmark. Og så rullede snebolden.
Klokken 16.36 skrev vi også her på TV 2: "Barnebrude og voksne ægtefæller bor sammen på danske asylcentre". I artiklen bekræftede Udlændingestyrelsen, at den oplevede "ganske få tilfælde", hvor mindreårige asylansøgere var gift med en voksen asylansøger over 18 år.
Klokken 17.58 reagerede daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg klart på Facebook:
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen, skrev hun.
19.01 skrev Ritzau om ministerens udmelding og supplerede med harmdirrende reaktioner fra andre partier.
22.10 kunne Ritzau fortælle, at Socialdemokratiets daværende udlændingeordfører, Dan Jørgensen, forlangte svar på, hvordan det kunne finde sted i Danmark og derfor havde kaldt hende i samråd. I samme artikel erklærede Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen sig – helt usædvanligt – enig med Støjberg: Det skulle stoppes omgående.
8 timer og 17 minutter efter at det var kommet frem, at der overhovedet fandtes asylpar i Danmark, hvor den ene part var mindreårig, tegnede der sig altså følgende billede:
Et flertal på Christiansborg forlangte det stoppet. Ministeren havde lovet at skride ind. Og hun var allerede kaldt i samråd for at forsvare sin rolle i sagen.
2. Hvordan håndterede Støjberg "barnebrudene"?
10. februar 2016 sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en altafgørende pressemeddelelse ud. Men først efter stor intern strid har afhøringer i Instrukskommissionen afsløret.
Forud var gået to uger med at kortlægge situationen på de danske asylcentre og finde ud af, hvordan man skulle håndtere såkaldte "barnebrude". Inger Støjberg ville have alle mindreårige piger skilt fra deres kærester eller ægtefæller over 18.
Men flere embedsmænd strittede imod. Herunder Lykke Sørensen.
Udlændingeministeriets topjurist havde haft en ophedet diskussion med Inger Støjberg og departementschefen. Skænderiet fortsatte mellem linjerne på mødet, mærkede de andre deltagere.
Inger Støjberg kommenterede ifølge flere vidner: "I kan åbenbart godt lide barnebrude". Dén havde hun brugt flere gange, når nogen kom med indvendinger.
Var der en ubehagelig stemning, spurgte Instrukskommissionen Lykke Sørensen, da den sidste år endevendte hele sagen.
- Det er sjældent, at man skal sige til en minister, at "det er ligegyldigt, hvad du siger, for danske myndigheder skal overholde danske regler – også vores internationale forpligtelser", lød svaret.
Men hendes indvendinger var ikke nok. Senere samme dag udgik der en pressemeddelelse fra ministeriet.
Den havde været igennem utallige gennemskrivninger. Forbehold efter forbehold blev skrællet af, fortalte embedsmænd under Instrukskommissionen, mens Inger Støjberg pressede på for at kunne melde noget ud, der flugtede med hendes politiske budskab om at ville redde "barnebrudene".
"Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre", lød overskriften.
Pressemeddelelsen udtrykte ingen gråzoner eller forbehold, men fastslog, at "efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn".
Udlændingestyrelsen blev ringet op af ministeriet og fik besked på at rette ind efter pressemeddelelsen.
3. Hvad er Støjberg tiltalt for?
Inger Støjberg er tiltalt for at overtræde ministeransvarlighedsloven. Hun er anklaget for at stå bag en ulovlig ordre om at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig.
Ordren fremgik af pressemeddelelsen, om at parrene skulle skilles ad. Pressemeddelelsen nævnte nemlig ikke noget om, at der skulle være individuelle vurderinger af parrene, og at der ville være undtagelser – altså nogen, man ikke ville kunne adskille.
Det er ulovligt, fordi parrene havde krav på individuel vurdering. I stedet blev alle skåret over én kam og sendt hver til sit.
Det strider også imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der beskytter retten til et familieliv, i de tilfælde hvor parrene havde barn.
4. Hvem gik det ud over?
23 par nåede at blive adskilt på grund af instruksen fra pressemeddelelsen, inden den blev stoppet.
Pigerne var mellem 15 og 17 år, og deres kæreste eller ægtefælle var mellem 17 og 32 år. Størstedelen af drengene/mændene var 17-25 år.
Nogle af pigerne var gravide, nogle havde et lille barn med, og nogle af dem blev betegnet som sårbare og syge, da de blev adskilt fra deres partner.
Reaktionerne var voldsomme, fortalte folk fra asylcentrene i Instrukskommissionen. Gråd, panik, selvmordstanker, søvnbesvær, utryghed, voldsom tristhed, meningsløshed. Flere af pigerne holdt op med at spise og drikke, og det fik mange af dem til at besvime.
De havde det "elendigt", forklarede Røde Kors’ asylchef, Anne la Cour Vågen, til Instrukskommissionen.
- Det var meget svært for pigerne at forstå og for Røde Kors at håndtere, at parret sammen havde været på flugt, og at pigen ikke måtte være i nærheden af den person, som hun følte sig allermest tryg ved.
5. Hvad er Støjbergs forsvar?
Hun har sagt det igen og igen: Hun ville gøre alt for at "beskytte pigerne".
Men det er ikke pigerne, som retssagen handler om. Sagen handler om, hvorvidt Inger Støjberg udstak en ulovlig ordre. Også her fastholder hun sin uskyld, selvom både Folketingets Ombudsmand og Instrukskommissionen er kommet frem til det modsatte.
- Jeg har ikke bedt nogen om at gøre noget, der var ulovligt. Det er mit navn, der står øverst på denne rigsretssag, men når alt kommer til alt, så handler det om de piger, som jeg ønskede at beskytte, fastholdt Inger Støjberg på vej ind til det indledende retsmøde i juni.
Hun har selv hævdet, at pressemeddelelsen var en politisk tilkendegivelse og ikke en ordre. Og der er videre rammer i politik end i jura.
Det vil Inger Støjberg i hvert fald endnu en gang slå på i sit forsvar, mener TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen, der fulgte Instrukskommissionen og også skal følge rigsretssagen.
- Som minister må man aldrig lyve for Folketinget. Man skal altid fortælle sandheden – men man behøver ikke at rutte med den, siger han.
Pointen er, at i jura skal alt være korrekt ned til mindste detalje. Men i politik er der et andet sandhedskrav – i hvert fald ifølge Inger Støjberg. Hun forklarede i Instrukskommissionen, at hun godt var klar over, at man ikke kunne skille alle par ad uden undtagelse. Men:
- Når man spørger politisk, så får man også et politisk svar. Så er alle nuancer naturligvis ikke med, sagde hun blandt andet.
Peter Lautrup-Larsen udlægger det således:
- Inger Støjberg ønskede ikke fokus på, at der kunne komme undtagelser. Det ville mudre hendes budskab. Derfor nævnte hun dem ikke. Hun burde have nævnt, at "selvfølgelig overholder vi reglerne", men det betragtede hun som en selvfølge, sagde hun.
- Det afgørende bliver, om rigsretten i langt højere grad end kommissionen forstår, at der var et politisk rum, som hun også var nødt til at agere i.
6. Hvad er på spil for Støjberg?
Hvis Inger Støjberg kendes skyldig, risikerer hun en fængselsstraf på op til to år.
En dom kan også koste hende pladsen i Folketinget. Hvis et folketingsmedlem bliver dømt for en forbrydelse, skal Folketinget nemlig ifølge Grundloven stemme om, hvorvidt vedkommende er "værdig" til at sidde i Folketinget.
Sagen kan også give efterdønninger på Christiansborg. Findes hun skyldig, vil det være en skandale i sig selv. Og bliver hun frifundet, risikerer de politiske modstandere, der håbede at fælde Støjberg med rigsretssagen, at ende med en meget lang næse:
- De risikerer, at hun bliver en martyr. Så vil hun virkelig kunne mobilisere vælgere, siger Peter Lautrup-Larsen.
Sagens udfald kan også få betydning for den kommende minkkommission. Hvis dén vurderer, at det var en fejl at aflive alle danske mink under coronakrisen, skal statsminister Mette Frederiksen (S) så også stilles for en rigsret?
7. Hvad er en rigsret, og hvem dømmer?
Hvis der er mistanke om, at en minister har overtrådt reglerne for ministres embedsførelse, Grundloven eller loven i øvrigt, så kan regeringen eller Folketinget kræve, at ministeren stilles for Rigsretten.
Folketinget afgør, om der skal rejses en rigsretssag. Det er også Folketingets medlemmer, der skal blive enige om et anklageskrift.
Rigsretten består af de 13 anciennitetsmæssigt ældste højesteretsdommere og lige så mange politisk udvalgte medlemmer. De vælges for seks år ad gangen og må ikke sidde i Folketinget samtidig.
I øjeblikket er blandt andre de forhenværende folketingsmedlemmer Pia Gjellerup (S) og Christian Langballe (DF) medlem af Rigsretten, der også tæller Jacob Mchangama, der er kendt som jurist og samfundsdebattør.
Inger Støjberg er blot den sjette i danmarkshistorien, der stilles for en rigsret. Og det er kun anden gang i mere end 100 år, at Rigsretten er sat.
8. Hvem skal vidne?
Vi kender endnu kun navnene på dem, der skal vidne i september. Heriblandt er Inger Støjberg, hendes daværende særlige rådgiver, Mark Thorsen, og en række embedsfolk.
Herunder kan du se hele sagens persongalleri. Mosaikken er interaktiv og opdateres løbende med nye navne i sagen.
Der er afsat 36 retsdage til sagen i september, oktober og november. Der forventes dom inden jul.
TV 2 PLAYs ugentlige perspektivmagasin 'Kernen' går tæt på Inger Støjberg og et årelangt internt magtopgør med Venstres partitop.