Politik

Hvem gik det ud over? Og 7 andre ting, du skal vide om rigsretssagen mod Inger Støjberg

Et stykke danmarkshistorie begyndte torsdag, da Inger Støjberg blev stillet for en rigsret. Her kan du genopfriske, hvad hele sagen handler om.

En af de mest omtalte sager i dansk politik de seneste år kulminerer nu.

Torsdag indledtes den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg, der står anklaget for at overtræde ministeransvarsloven ved at udstede en ulovlig ordre om at adskille asylpar uden undtagelser.

TV 2 følger hele rigsretssagen, og vi begynder her med otte ting, du skal vide om sagen:

1. Hvad startede hele balladen?

Januar 2016. Her kom historier frem om gravide "barnebrude", der boede sammen med voksne mænd på asylcentre i Malmø.

Journalister dokumenterede 59 tilfælde i den svenske kommune, hvor piger ned til 15 år boede sammen med voksne mænd. Flere af dem var gravide eller havde født.

25. januar 2016 klokken 13.53 kunne Berlingske fortælle, at det også fandt sted i Danmark. Og så rullede snebolden.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre

Inger Støjberg, daværende udlændinge- og integrationsminister

Klokken 16.36 skrev vi også her på TV 2: "Barnebrude og voksne ægtefæller bor sammen på danske asylcentre". I artiklen bekræftede Udlændingestyrelsen, at den oplevede "ganske få tilfælde", hvor mindreårige asylansøgere var gift med en voksen asylansøger over 18 år.

Klokken 17.58 reagerede daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg klart på Facebook:

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen, skrev hun.

19.01 skrev Ritzau om ministerens udmelding og supplerede med harmdirrende reaktioner fra andre partier.

22.10 kunne Ritzau fortælle, at Socialdemokratiets daværende udlændingeordfører, Dan Jørgensen, forlangte svar på, hvordan det kunne finde sted i Danmark og derfor havde kaldt hende i samråd. I samme artikel erklærede Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen sig – helt usædvanligt – enig med Støjberg: Det skulle stoppes omgående.

8 timer og 17 minutter efter at det var kommet frem, at der overhovedet fandtes asylpar i Danmark, hvor den ene part var mindreårig, tegnede der sig altså følgende billede:

Et flertal på Christiansborg forlangte det stoppet. Ministeren havde lovet at skride ind. Og hun var allerede kaldt i samråd for at forsvare sin rolle i sagen.

2. Hvordan håndterede Støjberg "barnebrudene"?

10. februar 2016 sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en altafgørende pressemeddelelse ud. Men først efter stor intern strid har afhøringer i Instrukskommissionen afsløret.

Forud var gået to uger med at kortlægge situationen på de danske asylcentre og finde ud af, hvordan man skulle håndtere såkaldte "barnebrude". Inger Støjberg ville have alle mindreårige piger skilt fra deres kærester eller ægtefæller over 18.

Men flere embedsmænd strittede imod. Herunder Lykke Sørensen.

Udlændingeministeriets topjurist havde haft en ophedet diskussion med Inger Støjberg og departementschefen. Skænderiet fortsatte mellem linjerne på mødet, mærkede de andre deltagere.

Inger Støjberg kommenterede ifølge flere vidner: "I kan åbenbart godt lide barnebrude". Dén havde hun brugt flere gange, når nogen kom med indvendinger.

Var der en ubehagelig stemning, spurgte Instrukskommissionen Lykke Sørensen, da den sidste år endevendte hele sagen.

- Det er sjældent, at man skal sige til en minister, at "det er ligegyldigt, hvad du siger, for danske myndigheder skal overholde danske regler – også vores internationale forpligtelser", lød svaret.

Men hendes indvendinger var ikke nok. Senere samme dag udgik der en pressemeddelelse fra ministeriet.

Den havde været igennem utallige gennemskrivninger. Forbehold efter forbehold blev skrællet af, fortalte embedsmænd under Instrukskommissionen, mens Inger Støjberg pressede på for at kunne melde noget ud, der flugtede med hendes politiske budskab om at ville redde "barnebrudene".

"Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre", lød overskriften.

Pressemeddelelsen udtrykte ingen gråzoner eller forbehold, men fastslog, at "efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn".

Udlændingestyrelsen blev ringet op af ministeriet og fik besked på at rette ind efter pressemeddelelsen.

3. Hvad er Støjberg tiltalt for?

Inger Støjberg er tiltalt for at overtræde ministeransvarlighedsloven. Hun er anklaget for at stå bag en ulovlig ordre om at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Ordren fremgik af pressemeddelelsen, om at parrene skulle skilles ad. Pressemeddelelsen nævnte nemlig ikke noget om, at der skulle være individuelle vurderinger af parrene, og at der ville være undtagelser – altså nogen, man ikke ville kunne adskille.

Det er ulovligt, fordi parrene havde krav på individuel vurdering. I stedet blev alle skåret over én kam og sendt hver til sit.

Det strider også imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der beskytter retten til et familieliv, i de tilfælde hvor parrene havde barn.

4. Hvem gik det ud over?

23 par nåede at blive adskilt på grund af instruksen fra pressemeddelelsen, inden den blev stoppet.

Pigerne var mellem 15 og 17 år, og deres kæreste eller ægtefælle var mellem 17 og 32 år. Størstedelen af drengene/mændene var 17-25 år.

Nogle af pigerne var gravide, nogle havde et lille barn med, og nogle af dem blev betegnet som sårbare og syge, da de blev adskilt fra deres partner.

Reaktionerne var voldsomme, fortalte folk fra asylcentrene i Instrukskommissionen. Gråd, panik, selvmordstanker, søvnbesvær, utryghed, voldsom tristhed, meningsløshed. Flere af pigerne holdt op med at spise og drikke, og det fik mange af dem til at besvime.

De havde det "elendigt", forklarede Røde Kors’ asylchef, Anne la Cour Vågen, til Instrukskommissionen.

- Det var meget svært for pigerne at forstå og for Røde Kors at håndtere, at parret sammen havde været på flugt, og at pigen ikke måtte være i nærheden af den person, som hun følte sig allermest tryg ved.

5. Hvad er Støjbergs forsvar?

Hun har sagt det igen og igen: Hun ville gøre alt for at "beskytte pigerne".

Men det er ikke pigerne, som retssagen handler om. Sagen handler om, hvorvidt Inger Støjberg udstak en ulovlig ordre. Også her fastholder hun sin uskyld, selvom både Folketingets Ombudsmand og Instrukskommissionen er kommet frem til det modsatte.

- Jeg har ikke bedt nogen om at gøre noget, der var ulovligt. Det er mit navn, der står øverst på denne rigsretssag, men når alt kommer til alt, så handler det om de piger, som jeg ønskede at beskytte, fastholdt Inger Støjberg på vej ind til det indledende retsmøde i juni.

Hun har selv hævdet, at pressemeddelelsen var en politisk tilkendegivelse og ikke en ordre. Og der er videre rammer i politik end i jura.

Det vil Inger Støjberg i hvert fald endnu en gang slå på i sit forsvar, mener TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen, der fulgte Instrukskommissionen og også skal følge rigsretssagen.

- Som minister må man aldrig lyve for Folketinget. Man skal altid fortælle sandheden – men man behøver ikke at rutte med den, siger han.

Pointen er, at i jura skal alt være korrekt ned til mindste detalje. Men i politik er der et andet sandhedskrav – i hvert fald ifølge Inger Støjberg. Hun forklarede i Instrukskommissionen, at hun godt var klar over, at man ikke kunne skille alle par ad uden undtagelse. Men:

- Når man spørger politisk, så får man også et politisk svar. Så er alle nuancer naturligvis ikke med, sagde hun blandt andet.

Peter Lautrup-Larsen udlægger det således:

- Inger Støjberg ønskede ikke fokus på, at der kunne komme undtagelser. Det ville mudre hendes budskab. Derfor nævnte hun dem ikke. Hun burde have nævnt, at "selvfølgelig overholder vi reglerne", men det betragtede hun som en selvfølge, sagde hun.

- Det afgørende bliver, om rigsretten i langt højere grad end kommissionen forstår, at der var et politisk rum, som hun også var nødt til at agere i.

6. Hvad er på spil for Støjberg?

Hvis Inger Støjberg kendes skyldig, risikerer hun en fængselsstraf på op til to år.

De risikerer, at hun bliver en martyr. Så vil hun virkelig kunne mobilisere vælgere

Peter Lautrup-Larsen, politisk analytiker, TV 2

En dom kan også koste hende pladsen i Folketinget. Hvis et folketingsmedlem bliver dømt for en forbrydelse, skal Folketinget nemlig ifølge Grundloven stemme om, hvorvidt vedkommende er "værdig" til at sidde i Folketinget.

Sagen kan også give efterdønninger på Christiansborg. Findes hun skyldig, vil det være en skandale i sig selv. Og bliver hun frifundet, risikerer de politiske modstandere, der håbede at fælde Støjberg med rigsretssagen, at ende med en meget lang næse:

- De risikerer, at hun bliver en martyr. Så vil hun virkelig kunne mobilisere vælgere, siger Peter Lautrup-Larsen.

Sagens udfald kan også få betydning for den kommende minkkommission. Hvis dén vurderer, at det var en fejl at aflive alle danske mink under coronakrisen, skal statsminister Mette Frederiksen (S) så også stilles for en rigsret?

7. Hvad er en rigsret, og hvem dømmer?

Hvis der er mistanke om, at en minister har overtrådt reglerne for ministres embedsførelse, Grundloven eller loven i øvrigt, så kan regeringen eller Folketinget kræve, at ministeren stilles for Rigsretten.

Folketinget afgør, om der skal rejses en rigsretssag. Det er også Folketingets medlemmer, der skal blive enige om et anklageskrift.

Rigsretten består af de 13 anciennitetsmæssigt ældste højesteretsdommere og lige så mange politisk udvalgte medlemmer. De vælges for seks år ad gangen og må ikke sidde i Folketinget samtidig.

I øjeblikket er blandt andre de forhenværende folketingsmedlemmer Pia Gjellerup (S) og Christian Langballe (DF) medlem af Rigsretten, der også tæller Jacob Mchangama, der er kendt som jurist og samfundsdebattør.

Inger Støjberg er blot den sjette i danmarkshistorien, der stilles for en rigsret. Og det er kun anden gang i mere end 100 år, at Rigsretten er sat.

8. Hvem skal vidne?

Vi kender endnu kun navnene på dem, der skal vidne i september. Heriblandt er Inger Støjberg, hendes daværende særlige rådgiver, Mark Thorsen, og en række embedsfolk.

Herunder kan du se hele sagens persongalleri. Mosaikken er interaktiv og opdateres løbende med nye navne i sagen.

Hovedpersonerne i rigsretssagen mod Inger Støjberg

Inger Støjberg

Tiltalt

Inger Støjberg anklages for i sin tid som udlændinge- og integrationsminister at have givet sit embedsværk en ulovlig instruks om at adskille asylpar, hvoraf den ene part var under 18 år. 

Hun er 48 år, fra Skive og har været folketingsmedlem for Venstre fra 2001 til februar 2021, hvor hun forlod partiet og blev løsgænger.

Tidligere næstformand for Venstre og forhenværende udlændinge-, integrations-, bolig-, beskæftigelses- og ligestillingsminister.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Lykke Sørensen

Tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Lykke Sørensen var den øverste juridiske kompetence i Udlændingeministeriet. 

Hun advarede Inger Støjberg om, at det ville være ulovligt at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig. Men hun burde have sagt langt tydeligere fra, konkluderede Instrukskommissionen, der gennemgik sagen sidste år.

Lykke Sørensen burde ifølge kommissionen have "presset yderligere på" i forhold til departementschef Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjberg. Hun burde have nægtet at iværksætte ordren.

Instrukskommissionen konkluderede, at Lykke Sørensen og flere andre embedsmænd kan drages til ansvar for deres andel i sagen, og det var kommissionens anbefaling, at eventuelle disciplinære konsekvenser bliver afgjort efter rigsretssagen. 

Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Mark Thorsen

Inger Støjbergs daværende særlige rådgiver

Mark Thorsen stod i årevis ved Inger Støjbergs side. Han begyndte som hendes særlige rådgiver i 2009, da hun blev udnævnt til beskæftigelses- og ligestillingsminister. Og han fulgte hende siden gennem både ministerier, perioder som menigt folketingsmedlem og helt frem til valget i 2019.

Han er en af de centrale personer i sagen, men ingen skal tage stilling til, om han kan holdes ansvarlig for noget, da han ikke længere er ansat i den statslige forvaltning. Mark Thorsen er i dag kommunikations- og formidlingschef i Frederiksberg Kommune. 

Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

Uffe Toudal Pedersen

Uffe Toudal Pedersen

Tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Uffe Toudal Pedersen var den øverste embedsmand i ministeriet og dermed en af sagens absolutte hovedpersoner. 

Han gik i 2016 - efter egen forklaring hårdt presset af Inger Støjberg - med til at udsende en pressemeddelelse, som var ulovlig.

Departementschefen har fremhævet, at han over for ministeren slog fast, at der ville blive administreret lovligt trods den misvisende pressemeddelelse.

Mens instrukskommissionen konkluderede, at fem embedsmænd i ministeriet kan stilles til ansvar for deres ageren i sagen, så bliver der ikke taget stilling til Uffe Toudal Pedersens handlinger, fordi han er gået på pension. 

Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Jonas Christoffersen

Daværende direktør for Institut for Menneskerettigheder

Advokat dr. jur. Jonas Christoffersen er i dag en del af forsvarsholdet bag Inger Støjberg, dog ikke i selve Rigsretten, hvor Rene Offersen og Nicolai Mallet repræsenterer hende. 

Det er anklagemyndigheden, der har indkaldt ham som vidne, fordi han dengang var direktør for Institut for Menneskerettigheder, der tidligt i forløbet advarede Støjberg mod ulovligheder. 

Foto: TV 2

Mia Tang

Daværende pressechef i ministeriet

Mia Tang var fra 2015 til 2018 presse- og kommunikationschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet under Inger Støjberg.

Hun var pressens kontaktperson på den pressemeddelelse, som hele sagen drejer sig om. Den, der i 2016 proklamerede: "Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre".

Mia Tang er i dag presse- og kommunikationschef for Danske Maritime.  

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Sofie Odgaard

Daværende ministersekretær

Ministersekretær for Inger Støjberg fra 2015 til udgangen af oktober 2017. Derefter specialkonsulent i afdelingen Integration frem til maj 2018, hvorefter hun blev chefkonsulent og senere pressechef i Ledelsessekretariatet indtil september 2019.

I dag er hun souschef i Koncernøkonomi i ministeriet. 

Foto: TV 2

Henrik Kyvsgaard

Analysechef, Udlændinge- og Integrationsministeriet

Henrik Kyvsgaard var afdelingschef i Integrationsafdelingen til udgangen af marts 2017 og derefter analysechef i Analysekontoret. 

Han var med til koncerndirektionsmødet 10. februar, hvor Inger Støjberg sagde, at hun ville have adskilt asylpar, hvor den ene part var mindreårig. Der var en del diskussion om, hvad man kunne gøre inden for loven og konventionernes rammer. Derfor er det interessant at høre, hvad deltagerne husker om mødet. Altså: Bad Inger Støjberg systemet om at gøre noget ulovligt? 

Foto: Privat / TV 2

Frank Bundgaard

Tidligere afdelingschef, Asyl- og Migrationsafdelingen, Udlændinge og integrationsministeriet

Frank Bundgaard var blandt andet med til koncerndirektionsmødet 10. februar, hvor Inger Støjberg sagde, at hun ville have adskilt asylpar, hvor den ene part var mindreårig.

Der var en del diskussion om, hvad man kunne gøre inden for loven og konventionernes rammer. Derfor er det interessant at høre, hvad deltagerne husker om mødet. Altså: Bad Inger Støjberg systemet om at gøre noget ulovligt? 

Foto: Privat / TV 2

Thomas Rørdam

Højesteretspræsident, formand for Rigsrettens medlemmer

Thomas Rørdamn står i spidsen for rigsrettens medlemmer, der er de 13 anciennitetsmæssigt ældste højesteretsdommere og lige så mange politisk udvalgte medlemmer.

Dommer i Højesteret fra 2002. Højesteretspræsident fra 2017.

Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Anne Birgitte Gammeljord

Anklager

En af de to anklagere, der er udpeget af Folketinget, er Anne Birgitte Gammeljord fra advokatfirmaet Rovsing & Gammeljord. 

De to anklagere stod også for den vurdering af Instrukskommissionens konklusioner, som Folketinget har brugt som en del af grundlaget for at rejse rigsretssagen.

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Jon Lauritzen

Anklager

Partner i DLA Piper og udpeget af Folketinget som anklager i sagen sammen med Anne Birgitte Gammeljord. 

De to anklagere stod også for den vurdering af Instrukskommissionens konklusioner, som Folketinget har brugt som en del af grundlaget for at rejse rigsretssagen.

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

René Offersen

Forsvarsadvokat

Den ene af Inger Støjbergs to forsvarsadvokater, der flankerer hende i rigsretten. 

René Offersen har tidligere forsvaret blandt andre tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte i Brixtofte-sagen. Men han ser denne sag som noget helt særligt, har han sagt til AdvokatWatch

- Jeg ville have betalt penge for at få lov til at føre denne sag, lød det til mediet. 

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nicolai Mallet

Forsvarsadvokat

Nicolai Mallet flankerede også Inger Støjberg under afhøringerne i Instrukskommissionen og fortsætter altså nu som hendes forsvarer under rigsretssagen sammen med René Offersen.

Nicolai Mallet er normalt politisk udpeget (af Venstre) som medlem af Rigsretten, men da han i denne sag er forsvarsadvokat for sagens hovedperson, erstattes han i Rigsretten af en suppleant.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Line Skytte Mørk Hansen

Daværende afdelingschef, Koncernstyring, Udlændinge- og Integrationsministeriet

Line Skytte Mørk Hansen bakkede op om Inger Støjbergs forklaring, da hun blev afhørt i Instrukskommissionen.

Det var hende, der ringede til Udlændingestyrelsen og instruerede dem i, at de skulle begynde at adskille asylpar, sådan som der stod i pressemeddelelsen.

Udlændingestyrelsen forstod det, som at der ikke skulle være undtagelser. Men Line Skytte Mørk Hansen sagde selv under sin afhøring i Instrukskommissionen, at hun aldrig kunne ”drømme om at ringe og bede nogen om at gøre noget ulovligt”.

Det var med telefonopkaldet, at den ulovlige instruks blev sat i værk. Og det fik Line Skytte Mørk Hansen sammen med Inger Støjberg en stor del af ansvaret for af Instrukskommissionen. Den fandt, at Line Skytte Mørk Hansen har tilsidesat sine "tjenstlige pligter af en betydelig grovhed" og er en af dem, der kan drages til ansvar for lovbruddet.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Jesper Gori

Daværende kontorchef, Udlændinge- og Integrationsministeriet

Jesper Gori deltog i mange af sagens centrale møder og advarede flere gange Inger Støjberg om, at det ikke ville være lovligt at adskille alle asylpar med en mindreårig uden undtagelser. 

Han advarede blandt andet ministeren dagen inden, at pressemeddelelsen blev sendt ud, om at det kunne være ulovligt og ende i en sag. Hun svarede ifølge hans afhøring i instrukskommissionen, at den risiko var hun villig til at tage. 

Jesper Gori modsagde også Inger Støjberg i forhold til det interne notat, der pludselig dukkede op under instrukskommissionen og brugt som forsvar af Inger Støjberg. Notatet havde ingen betydning, mente han. 

Foto: Privat / TV 2

Lene Linnea Vejrum

Daværende vicedirektør, Udlændingestyrelsen

Det var Lene Vejrum, der blev ringet op af Line Skytte Mørk Hansen fra ministeriet og fik besked på at adskille samtlige asylpar, hvor den ene part var mindreårig. 

Hun har klart afvist, at hun blev gjort opmærksom på, at der kunne være undtagelser. 

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Ditte Kruse Dankert

Kontorchef, Udlændingestyrelsen

Ditte Kruse Dankert sad side om side med Lene Vejrum i Udlændingestyrelsen, da der blev ringet fra ministeriet med beskeden om, at de skulle begynde at adskille asylpar. 

- Jeg husker, at Lene også er lidt paf over meldingen. Det var en svær situation, sagde Ditte Kruse Dankert i Instrukskommissionen.

Hun har forklaret, at de undrede sig og efterspurgte yderligere retningslinjer eller en vejledning. Men der kom ikke andet end pressemeddelelsen.

De gik i gang med at sørge for adskillelse af parrene, som ministeriet forlangte. Men de blev dog også enige om at forelægge sager, hvor de ikke mente, at man kunne adskille parrene, for ministeriet.

De endte med at forelægge fem konkrete sager, hvor de mente, at det ville være ulovligt at adskille et par. Ministeriet medgav, at det i to af tilfældene ville være ulovligt.

Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Henrik Grunnet

Fhv. direktør for Udlændingestyrelsen

Henrik Grunnet er et centralt vidne som tidligere direktør for Udlændingestyrelsen.

Han var den eneste fra Udlændingestyrelsen, der deltog i koncerndirektionsmødet i ministeriet blot få timer inden udsendelsen af pressemeddelelsen, der endte som en instruks om at adskille alle par uden undtagelse.

Inger Støjberg har forklaret, at det fremgik mundtligt på mødet, at der ville være undtagelser - par, der ikke kunne adskilles, uden at man kommer i karambolage med de internationale konventioner, særligt FN’s Børnekonvention. 

Men det huskede Henrik Grunnet ikke noget om. Han havde tvært imod indtryk af, at alle forsøg på at få medtaget undtagelser blev afvist af ministeren.

Henrik Grunnet arbejder i dag som advokat. 

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Der er afsat 36 retsdage til sagen i september, oktober og november. Der forventes dom inden jul.

TV 2 PLAYs ugentlige perspektivmagasin 'Kernen' går tæt på Inger Støjberg og et årelangt internt magtopgør med Venstres partitop.