Politikernes skrækscenarie: Ingen ønsker 2000 afghanere til Danmark, siger analytiker
Det er forbundet med store politiske dilemmaer at hjælpe de lokale, der arbejder for Danmark i Afghanistan. I aften prøver politikerne at løse knuden.
Onsdag aften mødes alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti for at finde en løsning på den svære politiske situation, der er opstået omkring de lokalt ansatte i Afghanistan.
De lokale, tidligere og nuværende ansatte for Danmark i landet frygter for deres liv, fordi den militante islamistiske bevægelse Taliban indtager bid for bid af Afghanistan, og de allierede er ved at trække sig ud af landet.
Alene inden for den seneste uge har Taliban overtaget ni provinser og kontrollerer nu omkring 65 procent af landet.
Det har fået flere partier til at lægge pres på regeringen for at hjælpe de lokale afghanere, der har arbejdet for Danmark.
Men det er fyldt med store politiske dilemmaer, siger politisk analytiker Noa Redington.
- Dilemmaet er på den ene side, at Danmark ikke vil stå i en situation, hvor vi ikke kan få tolke og andre samarbejdspartnere på vores internationale missioner. Men omvendt ønsker man heller ikke at få 2000 afghanere til Danmark, fordi de i et eller andet omfang har hjulpet danske soldater, siger han.
Udlændingepolitik trumfer sikkerhedspolitik
Meldingerne har bølget frem og tilbage. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har igen og igen sagt, at "regeringen vil ikke lade nogen af dem, der arbejder for Danmark, i stikken".
Omvendt har kritikere som for eksempel Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører, Eva Flyvholm, spurgt, hvorfor vi så ikke straks sender et fly til Kabul for at hente dem?
Ifølge Noa Redington er svaret, at "udlændingepolitik trumfer alt".
- Det her er et virkelig godt eksempel på, at man ikke løber en risiko for at fremstå moderat på udlændingepolitikken. Det er småstatspolitik, skåret helt ind til benet, siger han.
Han sammenligner med Storbritannien og USA, der tænker sikkerhedspolitik før udlændingepolitik. Begge lande er begyndt at evakuere deres lokale samarbejdspartnere.
- Der har vi andre hensyn i Danmark: udlændingepolitikken. Det virker, som om det er vigtigere for regeringen, Venstre og Konservative, at man fremstår hård i udlændingepolitikken, end at man skaber troværdighed omkring det danske forsvarssamarbejde med lokalt ansatte på internationale missioner, siger Noa Redington og gentager:
- Det er virkelig et eksempel på småstatspolitik.
Hvem får en plads på flyet?
Og så er der de helt konkrete dilemmaer.
Hvis nuværende og tidligere ansatte i Danmarks tjeneste i Afghanistan skal hjælpes, hvordan skal det så ske? Flere partier i blå blok har argumenteret for, at døren til Danmark skal forblive lukket, og så skal afghanerne hjælpes i nærområderne i stedet.
Det har Venstre dog blødt op på siden. På vej ind til eftermiddagens forhandlinger kaldte forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt (V) det for "en oplagt ide" at give visum til nuværende lokale ansatte på Danmarks ambassade i Kabul.
Men hvem får så en plads på flyet?
- Det, der politisk er rigtig svært, er afgrænsning: Hvem skal hentes til Danmark? Er det alle civilt ansatte? Også folk, der har hjulpet med rengøring på ambassaden? Og deres familier? Og hvordan skal man fortolke familier i forhold til familiesammenføringsreglerne? Er det kun de ansatte, deres ægtefælle og børn, eller er det også deres mor og far? Der er masser af dilemmaer, siger Noa Redington.
Partierne mødtes onsdag eftermiddag klokken 14, men gik senere hver til sit for at samles igen klokken 20.
Meldingen er fra flere af partierne, at man regner med at nå frem til en aftale i aften.