Politik

Nye Borgerlige klar med drastisk plan: Privatiser DSB og sælg DR

Det centrale i partiets plan er at styrke det private erhvervsliv på bekostning af den offentlige sektor og give danskerne mere frihed.

Hvis det står til Nye Borgerlige skal danskerne betale langt mindre skat, og det offentlige skal på en stor slankekur.

Det er grundstenene i Nye Borgerliges første samlede økonomiske plan, der ifølge partiet selv er svaret på det borgerlige Danmarks genfødsel.

Det skriver Berlingske.

"Frås" skal spares væk

Det centrale i partiets plan er at styrke det private erhvervsliv på bekostning af den offentlige sektor og give danskerne mere frihed.

Derfor skal skatten på alt fra arbejde til aktier, arv og virksomheder sænkes med 100 milliarder kroner, mens der skal sløjfes 100.000 stillinger i det offentlige og spares knap 140 milliarder kroner fra det offentlige forbrug frem mod 2035.

- Hvis man ikke tror på, at man kan forbedre den offentlige sektor, så er det nok, fordi man har skyklapper på i forhold til, hvordan det fungerer i resten af verden, siger Pernille Vermund.

Danskerne skal i højere grad bestemme over deres egne penge og hverdag, mens daginstitutioner, skoler og plejehjem skal have et frihedsbrev.

- Lad os sørge for at det, vi har i det offentlige, er noget, der skaber værdi for borgerne, og det der ikke skaber værdi, det skærer vi fra. Det er det, vi kalder frås, siger hun.

Startskud til borgerlig værdikamp

Partiet vil frem mod 2035 spare seks milliarder kroner hvert år i de offentlige udgifter, så man ender på 85 milliarder kroner.

Det skal blandt andet ske ved at sende DSB's opgaver i udbud til private, privatisere eller sælge DR, afvikle jobcentrene og beskære den kommunale integrationsindsats.

Pernille Vermund erkender dog, at partiets forslag ikke er tilstrækkelige til at nå målet om besparelser. Derfor vil partiet hvert år lægge nye forslag frem.

Der er dog langt til regeringsmagten for Nye Borgerlige, og planen er derfor mest et ønske om at skabe en borgerlig værdikamp.

- Vi har i alt for lang tid accepteret, at den socialdemokratiske tankegang har defineret, hvordan vi er et fællesskab med hinanden, forklarer partiformand Pernille Vermund.

- Selv om vi har verdens højeste skattetryk og en af de største offentlige sektorer, er der mange af os, der har en knude i maven over at aflevere vores børn i daginstitution eller vores forældre på plejehjem.

Redaktør: Plan kan give "et markant andet Danmark"

Nye Borliges plan kan for alvor forandre vores samfund. Det mener TV 2s politiske redaktør Hans Redder.

- Hvis Nye Borgerlige får magt og har de her visioner, så vil det være et markant andet Danmark, vi ser i 2035, siger han.

Uanset hvad kan planen skabe store diskussioner på Christiansborg mellem rød og blå blok, men også - og måske mest interessant - blandt de blå oppositionspartier.

For eksempel vil Dansk Folkeparti "uden tvivl" anvende planen til at angribe Nye Borgerlige, der har snuppet mange af Dansk Folkepartis vælgere, mener den politiske redaktør.

Og formand Kristian Thulesen Dahl siger da også til Berlingske, at planen er "et frontalangreb mod den velfærdsmodel, vi kender i dag."

- Kristian Thulesen Dahl og toppen i Dansk Folkeparti har hele tiden haft en analyse af, at hvis man blot får afsløret, hvad det er for en økonomisk politik Nye Borgerlige har, så vil vælgerne komme tilbage, siger Hans Redder.

- Det er jeg ikke nødvendigvis så sikker på, men det bliver en meget interessant diskussion i de kommende måneder og år mellem de to højrefløjspartier.

I Venstre er man åbne over for at lette skatter og afgifter. Men politisk ordfører Sophie Løhde køber langt fra hele Nye Borgerliges plan og understreger, at Venstre har et velfærdsløfte.

- Det er vigtigt, at der er mulighed for at udvikle og investere i vores velfærdssamfund med mere frit valg til danskerne inden for ældrepleje, sundhed, uddannelse med videre, skriver Løhde i et skriftligt svar.

Hvad er Nye Borgerliges plan?

Planen kan ses her, men herunder følger et par udpluk.

Nye Borgerlige vil blandt andet bruge penge på:

  • Løfte kernevelfærden (43 milliarder kroner per år)
  • Afskaffe arbejdsmarkedsbidraget (49 milliarder kroner per år)
  • Afskaffe topskat og indføre flad skat på 37 % (10 milliarder kroner per år)
  • Nedsætte selskabsskatten til 15 % (10 milliarder kroner per år)
  • Afskaffe registreringsafgiften på biler (10 milliarder kroner per år)
  • Bruge 2 % af BNP på forsvaret - 17 milliarder kroner per år

Nye Borgerlige vil blandt andet spare penge ved at:

  • Reducere de offentlige udgifter ved for eksempel at privatisere DSB, nedlægge DR og sløjfe jobcentre (85 milliarder kroner per år)
  • Give færre erhvervstilskud og subsidier (10 milliarder kroner per år)
  • Afskaffe ulandsbistanden (17 milliarder kroner per år)
  • SU til kandidatstuderende afløses af lån (2,4 milliarder kroner per år)
  • Udfasning af efterlønnen (5,5 milliarder kroner per år)
  • Udlændinge skal forsørge sig selv (8,1 milliarder kroner per år)