Politik

Generaler vil evakuere Danmarks ansatte i Afghanistan omgående

De ansatte er vores allierede og har krav på vores hjælp, siger general og tidligere forsvarschef.

Der er ikke tid til snak og papirnusseri.

De afghanere, der har arbejdet for Danmark under krigen i Afghanistan, skal evakueres, og det skal være nu.

Så kontant er meldingen fra fire danske generaler og tidligere forsvarschefer i Politiken.

En af dem er general Knud Bartels, der var forsvarschef fra 2009 til 2011.

- Situationen i Afghanistan er meget alvorlig, og der står menneskeliv på spil. Hvis disse tolke og andre, som har støttet den danske indsats, skal reddes, skal der handles nu. Der er god grund til, at Australien og andre lande gør det, siger han til TV 2.

Talibans fremmarch skaber frygt

De lokale afghanere, der har arbejdet for Danmark, er kommet på dagsordenen, efter de ansatte på den danske ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul, i sidste uge fik tilbudt en frivillig fratrædelse, der inkluderede et gyldent håndtryk på 100.000 kroner.

Men tilbuddet indebærer ikke mulighed for evakuering til Danmark. Det skaber både kritik på Christiansborg og frygt blandt de lokale ansatte, fordi den fundamentalistiske islamistiske Taliban-bevægelse de seneste uger har generobret store dele af landet.

- Vores liv er i fare, fordi vi har arbejdet for Danmark. Vi ønsker at blive reddet fra døden, siger en ansat på ambassaden i Kabul, som TV 2 har talt med.

Han ønsker ikke sit navn frem af frygt for sin sikkerhed.

I min opfattelse står man ved sine allierede ikke alene i gode, men også i dårlige tider

Knud Bartels, general og forhenværende forsvarschef

De ansatte på ambassaden er blandt andet chauffører, rengøringsfolk, betjente og administrativt personale.

Nu får de altså opbakning fra blandt andre Knud Bartels:

- Jeg betragter de tolke og andre, som har samarbejdet med danskerne, som vores allierede. I min opfattelse står man ved sine allierede - ikke alene i gode, men også i dårlige tider. De har potentielt sat deres liv på spil for at hjælpe os, derfor er det os, der nu skal vise, at vi kan stå side om side med dem, siger han.

50 har søgt om hjælp via tolkeaftale

De lokalt ansatte har mulighed for at søge om hjælp via den såkaldte tolkeaftale fra 2013.

Det har 50 afghanere gjort, siden USA og de vestlige tropper begyndte den militære tilbagetrækning i Afghanistan. Heraf er 42 nuværende eller tidligere ansatte på ambassaden i Kabul, og 8 er tidligere tolke eller andre lokale ansatte, der har samarbejdet med Forsvaret, oplyser Forsvarsministeriet.

Tiden er ikke til samtale og bureaukratiske løsninger

Knud Bartels, general og forhenværende forsvarschef

Aftalen giver muligheder for at håndtere tolke og andre lokalt ansatte, "der trues eller er i fare". Og det omfatter både "lokale/regionale løsninger såsom arbejde i anden provins, flytning af personens nære familie eller flytning af hele familien samt i sidste instans visum til Danmark med henblik på at få adgang til at anmode om asyl i Danmark", som der står i aftalen.

Men det vil gå alt for langsomt, mener generalerne.

- I dag ser man en meget hurtig udvikling i den forkerte retning i Afghanistan. Derfor er bureaukratiske procedurer ikke på sin plads. Der skal handles. Der skal træffes beslutning om at hjemtage dem, der er i fare, og deres familier, siger Knud Bartels.

Partier skal mødes om en uge

Efter hans mening skal alle, der har arbejdet for Danmark i Afghanistan, evakueres omgående, og så må man derefter se på, hvordan deres videre forløb skal være.

- Det nytter ikke noget, at man sætter sig ned med sagsbehandlere i København og baserer sig på rapporteringer og lignende. Hvis man ønsker at træffe beslutninger vedrørende individet, så send et hold til Afghanistan, tal med de mennesker, træf en beslutning og iværksæt så en evakuering. Tiden er ikke til samtale og bureaukratiske løsninger, siger Knud Bartels.

Samtlige partier bag tolkeaftalen fra 2013 har allerede erklæret sig klar til at se på, om der kan gøres mere for de lokalt ansatte i Afghanistan. Men indtil videre ser de ikke ud til at være enige om, hvor vidt man skal gå. Det skal de drøfte på et møde med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om en uge.

Kofod har endnu ikke fortalt, om han er klar til at sende evakueringsfly til Afghanistan. Men han har blandt andet sagt til TV 2, at han er meget optaget af, "at vores lokalt ansatte ikke lades i stikken".

- Sikkerheden og trygheden for lokalt ansatte på vores repræsentationer rundt om i verden, herunder også Afghanistan, er noget af det, der ligger mig allermest på sinde som udenrigsminister, sagde han i sidste uge.

Det har onsdag ikke været muligt at få et interview med udenrigsministeren.

Fra Knud Bartels er dommen klar, hvis de lokalt ansatte afghanere ikke får den fornødne hjælp fra Danmark:

- Så er det jo en rent kynisk og opportunistisk måde, vi betragter dem, som har hjulpet os, som værende blot redskaber, som har været til nytte på et tidspunkt, og så behøver vi ikke at bruge dem efterfølgende, og så er det uden konsekvenser for os. Det er selvfølgelig også en måde at se tingene på. Men det er ikke i overensstemmelse med de værdier, som jeg mener, at dansk forsvar og Danmark står for, siger han til TV 2.