Politik

Støttepartier og DF vil tiltrække lærere og pædagoger med flere lønkroner

Optaget på flere af landets velfærdsuddannelser er faldet, selvom efterspørgslen på arbejdskraft herfra stiger.

Kvalitetsløft og bedre praktik gør det ikke alene.

Skal flere unge søge ind på velfærdsuddannelser som pædagog-, lærer- og socialrådgiverstudiet, så skal der flere lønkroner på bordet.

Sådan lyder opfordringen nu fra en umage politisk alliance bestående af regeringens støttepartier og Dansk Folkeparti.

- Regeringen må komme i gear og være med til at skrotte den forældede og dybt urimelige tjenestemandsreform og underbetalingen af de kvindedominerede fag, lyder det blandt andet fra Enhedslistens Eva Flyvholm, mens både hendes kollega i SF Astrid Carøe, Radikale Venstres Kristian Hegaard og Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl stemmer i.

- Hvis vi skal sikre, at der også i fremtiden er kvalificerede folk inden for disse fag, er vi nødt til at kigge på lønstrukturerne, og om der er noget, der skal ændres, fastslår sidstnævnte.

De her grupper skal have et lønløft, og vi skal have afskaffet tjenestemandsreformen

Astrid Carøe (SF)

Fald i optagelsestalt

Meldingen kommer, efter at det i nat stod klart, at der både på pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen er sket et fald i optagelsestallet på mellem 3 og 5 procent i forhold til sidste år, så man nu igen ligger på niveauet fra 2019.

Uddannelserne er stadig blandt landets største, men faldet er problematisk, fordi det er fag, hvor demografien tilsiger, at vi i fremtiden vil mangle arbejdskraft.

Det er både eksperter og politikere enige om.

- Børnetallet stiger, og forventningerne til en god skolegang og gode dagtilbud er ret store, og så duer det ikke, at vi skal ansatte flere og flere ufaglærte i velfærdsinstitutionerne, siger blandt andre rektor på professionshøjskolen i København, Stefan Hermann.

Minister vil justere uddannelser

Netop derfor ser uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) også med alvor på udviklingen.

Hun vil dog ikke gå ind i en diskussion om løn- og ansættelsesvilkårene for de relevante faggrupper, da det ligger uden for hendes ressortområde.

I stedet mener Ane Halsboe-Jørgensen, at løsningen ligger i en opkvalificering af velfærdsuddannelserne.

Derfor vil hun i den kommende tid blandt andet komme med flere justeringer af uddannelserne. Ligesom hun også mener, at der skal gøres en indsats for, at velfærduddannelserne bliver talt op på niveau med blandt andet gymnasierne.

Opgør med gammel reform

De tiltag synes der generelt i Folketinget at være bred opbakning til, men det er bare ikke nok, mener SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Alle tre partier har i løbet af foråret talt for en afskaffelse eller revidering af den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969. En reform, der ifølge partierne den dag i dag er skyld i, at klassiske kvindefag som eksempelvis pædagog- og sygeplejerskefaget halter efter lønmæssigt.

Med reformen blev de offentligt ansatte indplaceret på 40 forskellige lønrammer i et såkaldt offentligt lønhierarki, der stadig gælder i dag.

Sygeplejersker og pædagoger blev placeret lavest i hierarkiet, mens læger blev placeret højest. Blandt andet fordi kvinders løn dengang blot blev set som et supplement til mandens.

- Der er ingen tvivl om, at der er et lønefterslæb. Derfor skal de her grupper inden for velfærdsområdet have et lønløft, og vi skal have afskaffet tjenestemandsreformen, siger SF’s uddannelsesordfører Astrid Carøe.

Der er i alt blevet optaget 13.675 studerende på landets fire største velfærdsuddannelser, lærer-, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerskestudiet. Det svarer samlet til et fald på fire procent i forhold til sidste år.