Politik

Danmark taber sag om familiesammenføring til syrisk flygtning

Udskydelsen af retten til familiesammenføring blev vedtaget i 2016 og var daværende udlændingeminister Inger Støjbergs stramning nummer 27 i rækken.

Danmark krænker menneskerettighederne, når flygtninge, der kommer til landet og får midlertidig beskyttelsesstatus, skal vente tre år på retten til familiesammenføring.

Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg netop afgjort, fremgår det af en pressemeddelelse.

Her står der yderligere, at 16 af dommerne stemte for, mens 1 var imod.

Domstolen mener ikke, at de danske myndigheder har fundet "en fair balance" i prioriteringen mellem flygtningens individuelle behov og landets økonomiske situation, fremgår det af pressemeddelelsen.

Støjbergs stramning

Sagen tog sin begyndelse, da den syriske læge Mosalam Albaroudi i 2015 flygtede gennem Tyrkiet og Grækenland til Danmark.

Fem måneder senere ansøgte han om at blive familiesammenført med sin hustru, som fortsat opholdt sig i Syrien, men fik nej fra den danske stat.

Det er en ulovlig lovgivning, som skal annulleres

Christian Dahlager, advokat til Mosalam Albaroudi

Afslaget kom, efter at Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet var blevet enige om at udskyde retten til familiesammenføring fra ét til tre år for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Det vil sige flygtninge, der ikke er individuelt forfulgt, men som vurderes at have behov for beskyttelse.

Stramningen er siden blevet døbt treårsreglen og blev af den daværende udlændingeminister Inger Støjberg fejret som stramning nummer 27 på udlændingeområdet.

Inger Støjberg fotograferet på vej til forhandlinger i 2015 om at hæve ventetiden på familiesammenføring fra et til tre år.

Blåstemplet af danske domstole

Allerede ved stramningen erkendte Støjberg, at der var en risiko for, at Danmark ville blive underkendt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hun var dog selv overbevist om, at regeringen ramte inden for skiven.

Både landsretten og Højesteret har da også tidligere blåstemplet treårsreglen. Sidstnævnte i 2017.

Dengang skrev Inger Støjberg på Facebook, at det var "forstemmende", at flygtninge fører sager mod den danske stat:

- Danmark er trods alt det land, som har hjulpet dem og givet dem beskyttelse.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Inger Støjberg, som i dag er løsgænger i Folketinget.

Skal loven laves om?

Advokaten til den syriske læge, der nu har vundet sagen, mener, at dommen bør være et vink med en vognstang til politikerne på Christiansborg.

Dommen tydeliggør, at det ikke nytter noget at have politiske principper på flygtningeområdet, mener han:

- Det her er jo en underkendelse af den danske lovgivning, som et flertal har gennemført. Det er en ulovlig lovgivning, som skal annulleres, så nu må man jo starte forfra og se, hvordan en ny lovgivning skal skrues sammen, siger Christian Dahlager til TV 2.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har fredag ikke haft mulighed for at stille op til et interview.

Jeg afventer, at juristerne har nærlæst og vurderet dommen

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister

Han har i stedet sendt en mail til TV 2, hvor han skriver, at han er "ærgerlig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at udskydelsen i den konkrete sag var for lang".

- Jeg kan se, at der allerede er flere, der drager hurtige konklusioner om dommens konsekvenser udover den konkrete sag. Men jeg afventer, at juristerne har nærlæst og vurderet dommen. Derefter vil regeringen forholde sig til dommens rækkevidde og nærmere konsekvenser, skriver ministeren.