Politik

Usande oplysninger kan ikke give Støjberg ekstra straf: - Et kæmpe nederlag, siger Lautrup

Folketinget blev i januar advaret af eksperter om, at den skærpende omstændighed ikke kunne bruges. Alligevel endte den i anklageskriftet.

Det er ”meget, meget opsigtsvækkende”, at Inger Støjberg alligevel ikke risikerer ekstra straf for at have talt usandt over for Folketinget i sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar.

Det siger TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen, efter Rigsretten tirsdag har besluttet, at de usande oplysninger, Støjberg som minister gav under samråd i Folketinget, ikke skal indgå som strafskærpende omstændighed, når rigsretssagen mod hende indledes til september.

- Det er et kæmpe nederlag for anklagerne og Folketinget, siger Peter Lautrup-Larsen.

Hvad handler sagen om?

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par. Instrukskommissionen er siden nået frem til samme konklusion.

Siden har et flertal i Folketinget besluttet at stille daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for en Rigsret som blot den anden politiker i over 100 år. 

Rigsretten giver Støjberg ret

I det oprindelige anklageskrift udarbejdet af Folketinget har der stået, at det er en "skærpende omstændighed", at Inger Støjberg har givet “urigtige eller misvisende oplysninger” under en række samråd i Folketinget.

Inger Støjberg og hendes forsvarere har dog ønsket den skærpende omstændighed fjernet, fordi de ikke mener, det har noget med selve handlingen om afgivelsen af instruksen at gøre.

Det ønske har Rigsretten i en afgørelse tirsdag imødekommet. Dermed risikerer Inger Støjberg ikke ekstra straf for at have talt usandt over for Folketinget oven i skyldsspørgsmålet om selve instruksen og iværksættelse af ordningen.

Inger Støjberg er fortsat tiltalt for at have været ansvarlig for, at udlændingemyndighederne iværksatte ulovlig adskillelse af unge asylpar. Og de usande oplysninger til Folketinget kan godt inddrages i forbindelse med bevisførelsen, hvis det kan have betydning for skyldsspørgsmålet, skriver Rigsretten.

Eksperter advarede

Folketinget blev i forbindelse med udarbejdelsen af anklageskriftet advaret af juridiske eksperter – blandt andet strafferetsprofessor emeritus Jørn Vestergaard.

Han sagde i januar til Politiken, at spørgsmålet om de usande oplysninger ikke kan bruges som skærpende omstændighed, fordi det stiller den anklagede dårligere, end hvis det var rejst som et selvstændigt tiltalepunkt, hvor skyldsspørgsmålet afklares gennem fuld bevisførelse.

Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut på SDU, var en anden juridisk ekspert, der advarede Folketinget.

Han siger, at afgørelsen kan få betydning for, hvor hård en straf, Inger Støjberg får, hvis hun bliver dømt, og betegner forløbet som uskønt.

- Kendelsen viser, at det har været noget rod, siger Frederik Waage og fortsætter:

- Jeg skal understrege, at Inger Støjberg er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Men denne her kendelse kan være udslagsgivende for, om Inger Støjberg får en fængselsstraf eller ej, hvis Rigsretten måtte komme frem til at hun har løjet over for Folketinget, siger han.

Radikal retsordfører var ”helt tryg”

Folketinget tog den skærpende omstændighed om usande oplysninger til Folketinget med i anklageskriftet efter rådgivning fra de to advokater Jon Lauritzen og Anne Birgitte Gammeljord, som også er anklagere i sagen.

Den radikale retsordfører Kristian Hegaard sagde i januar til Politiken i forbindelse med Jørn Vestergaards advarsel, at han var ”helt tryg” ved rådgivningen fra advokaterne, men at indvendingerne skulle afklares.

Tirsdag siger han til TV 2, at han gerne havde set, at de usande oplysninger til Folketinget var blevet gjort til et selvstændigt tiltalepunkt frem for en skærpende omstændighed, men at der ikke var flertal for det.

Han afviser, at Rigsrettens afvisning af at gøre det til en skærpende omstændighed er et nederlag for Folketinget.

- Inger Støjbergs forsvarere har tabt for så vidt angår påstanden om, at det ikke skulle indgå i bevisførelsen for skyldsspørgsmålet. Det kan det godt, så de har heller ikke vundet i deres påstand, siger Kristian Hegaard til TV 2.

Enhedslisten forstår kritik

Hos Enhedslisten kan retsordfører Rosa Lund ikke genkende, at Radikale Venstre forsøgte at gøre spørgsmålet om usande oplysninger til Folketinget til et selvstændigt tiltalepunkt. Ifølge hende var det kun Enhedslisten og Liberal Alliance, der ønskede det.

Adspurgt om hun kan forstå, hvis nogen betragter det som en pinlig sag for Folketinget, svarer hun:

- Det kan jeg på en måde sagtens forstå, og jeg ville ønske, at det kunne have været anderledes. Men der var ikke flertal, siger Rosa Lund.

Hun afviser at svare på, hvilke partier der holdt fast i, at det skulle være en skærpende omstændighed.

Anklager erkender, det kan give mildere straf

Advokat Jon Lauritzen, der er anklager i sagen og har rådgivet Folketinget i sagen, siger til TV 2, at han ikke mener, at Rigsrettens afgørelse får den store betydning for sagen.

Han erkender dog, at det kan betyde, at Inger Støjberg får en mildere straf, end hun ellers ville have fået, hvis hun var blevet kendt skyldig med den nu droppede skærpende omstændighed.

Jon Lauritzen, nogle udlægger det som et nederlag for Folketinget og jer som anklagere, hvad tænker du om det?

- Jeg synes, det er godt at få spørgsmålet afklaret, og så kan vi komme i gang med sagen, siger Jon Lauritzen til TV 2.

Så du ser det ikke som et nederlag?

- Vi havde jo hellere set det anderledes.

Flere partier siger nu, at de ønskede, det skulle være et selvstændigt anklagepunkt, hvorfor gjorde I ikke det?

- Vi kan ikke komme nærmere ind på, hvad Folketinget ønskede. Vi kan bare konstatere, at der ikke var flertal for at rejse en tiltale alene. Det mandat, vi har at skrive anklageskrift efter, det er det, Folketinget er kommet frem til.

Men når Folketinget nu er kommet frem til det, burde I så ikke have sagt til dem, at eksperter siger, I ikke kan komme igennem med det, og så bør vi fjerne det?

- Nej, det mener vi ikke.

Hvorfor?

- Vi skal jo ikke blande os i den parlamentariske process.

Nej, men hvis I som jurister ved, at det her bliver umuligt at komme igennem med, så er det vel spild af tid?

- Det vidste vi heller ikke, at det var. Havde vi ment det, så havde vi ikke taget det med.