Foreløbigt punktum i Tibet-sagen - her er fem ting, vi lærte

I skyggen af Rigsretssagen mod Inger Støjberg sluttede Tibetkommissionen fredag sine afhøringer. Dog med det forbehold, at kommissionen stadig er i gang med at gennemtrawle genfundne gamle magnetbånd med backup-filer fra Udenrigsministeriet for nye oplysninger. Kommer der nyt, forbeholder kommissionen sig ret til at indkalde vidner på ny i september.

Først derefter kommer så kommissionens konklusioner og eventuelt placering af ansvaret for, at Grundloven blev brudt under kinesiske statsbesøg.

Men allerede nu står flere ting tilbage og blinker på resultattavlen efter kommissionens arbejde.

Demonstrationsfriheden

I sin første beretning fra december 2017 slog Tibetkommissionen fast, at det var brud på Grundlovens bestemmelser om demonstrations- og ytringsfrihed, da Københavns politi tog Tibetflag fra demonstranter og skærmede dem med fire store mandskabsvogne, så den kinesiske præsident Hu Jintao ikke kunne se dem under køreturen til den officielle statsmiddag på Christiansborg under hans besøg i juni 2012.

Københavns Politi var under indtryk af, at statsbesøget ellers kunne ende som en fiasko og få store konsekvenser for Danmark, hvis præsidenten blev fornærmet og ”tabte ansigt”, som det hed, ved at se eller høre demonstranterne.

Tilsyneladende var det ikke en enkeltstående begivenhed. Nye oplysninger fra politifolk om, at det i en årrække var en ”uskreven regel”, at besøgende kinesere ikke måtte se demonstranter, førte i 2018 til, at Tibetkommissionen blev nedsat igen.

Den uskrevne regel havde ikke noget at gøre med sikkerhed eller trafikale problemer. Grunden var alene at undgå fornærmede kinesere. Og så går den ikke. Det ligger i retten til at demonstrere, at dem, man demonstrerer imod, også kan se og høre demonstranterne.

Under sagen oplyste Rigspolitichef Torkild Fogde, at det nu er en del af politiuddannelsen at håndtere demonstranter og demonstrationer korrekt.

Kineserne

Før hvert eneste kinesiske besøg var det samme bekymring. Hvad enten det var præsidenten, premierministeren, udenrigsministeren eller andre højtstående på besøg i Danmark. Den kinesiske ambassade advarede de danske myndigheder. Det drejede sig om værdighed. Kineserne ville behandles som en stormagt på samme måde som USA. Tilsvarende antal motorcykelbetjente i eskorten, gerne besøg hos Dronningen, kinesisk morgenmad på luksushotelværelser, hvor værelsesnummeret dog ikke måtte indeholde tallet fire. Det bragte uheld.

Og så var der lige det med værdighed. De højtstående kineserne ”tabte ansigt”, hvis de så og hørte demonstranter fra den kritiske Falun Gong-bevægelse eller Tibetaktivister. Risikoen var, at de blev fornærmede, afbrød besøget og tog hjem. Noget, der kunne koste dansk eksport. I 2012 florerede tallet 20 milliarder på tabskontoen.

Myndighederne

I 2017 fik to operationelle ledere hovedansvaret for, at Grundloven blev brudt under præsidentbesøget i 2012. Ganske vist mente Tibetkommissionen, at de var under pres af ”en stemning” skabt af Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste, PET, der havde ansvaret for sikkerheden. Men kommissionen fandt ingen ordre eller instruks til politiet.

Nu synes det at have ændret sig. Tibetkommissionen har således fundet referater af såkaldte tirsdagsmøder i PET-hovedkvarteret i Buddinge nord for København. På møderne planlagde PET og politiet deres håndtering af besøget i 2012. Her står det sort på hvidt: ”FOKUS (med stort i referatet, red.) på at der helst ikke må være demonstrationer mod kineserne ”synligt” ift. besøget fra præsidenten”.

Ligeledes har kommissionen på gamle magnetbånd gemt i en container i Udenrigsministeriet fundet backup-filer af mails helt tilbage fra 2009. Under det store klimatopmøde COP15 i Bellacentret i København i december det år udtrykker embedsmænd i ministeriet bekymring over placeringen af en Falun Gong-demonstration tæt ved hovedindgangen til klimatopmødet.

”Vi plejer at aftale med politiet, at FG (Falun Gong, red.) og Tibetanerne enten står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved, at korteger kører en anden vej, eller at demonstrationer flyttes”, skrev således centerchef Sus Ulbæk til sin nærmeste underordnede, chefen for Asien-kontoret, Martin Bille Hermann.

Han er i dag Danmarks FN-ambassadør og altså ikke hvem som helst. Dengang svarede han: ”Det er meget centralt, og bestemt ikke noget, vi er vilde med”.

Præcis hvad ”plejer” dækker over, har de to dog ikke kunnet forklare, da de blev afhørt i kommissionen. Det hele endte med, at den kinesiske premierminister Wen Jiabao tog en anden rute ind til klimatopmødet.

Men de nye oplysninger synes at underbygge, at de grundlovsstridige handlinger under de kinesiske besøg ikke var politiets egen ide.

Politikerne

Tibetkommissionen har afhørt fire tidligere statsministre og 11 forhenværende udenrigsministre. Alle har nægtet ethvert kendskab til, hvordan politiet håndterede de kinesiske besøg. Kommissionen har kun fundet et enkelt skriftligt spor. I 2002 omtaler en notits til daværende udenrigsminister Per Stig Møller et ”samarbejde mellem udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade” om at placere demonstranter, hvor de ikke ”generer” de besøgende kinesere. Men det er tvivlsomt, om Per Stig Møller overhovedet har læst det, da han var ude at rejse og det kun var vedhæftet som bilag til besvarelse af en henvendelse fra Falun Gong om et møde. Selv husker han det ikke.

Ansvaret

Ansvaret kan altså ligge på embedsmandsniveau. Men det er ikke en tilståelsessag. Udenrigsministeriet embedsmænd har fremhævet, at de altid svarede kineserne, at Grundloven gjaldt i Danmark, herunder demonstrations- og ytringsfriheden, og det måtte de finde sig i. Afhørte PET-folk har derimod forklaret, at det med ”usynlighed” kom fra ministeriet. Til gengæld har udenrigsministeriets embedsmænd sendt PET-forklaringen retur. Sikkerheden for kineserne og håndteringen lå ikke hos dem, men hos politiet og PET.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt kommissionen ikke kun får bestyrket sin 2017-opfattelse af ”en stemning”, men lægger ansvaret for presset på politiet mere direkte et andet sted.

Langt de fleste af Udenrigsministeriets embedsmænd er dog nu på pension, så der bliver ikke tale om et ansættelsesretligt ansvar. Spørgsmålet er derfor fortsat, om de største konsekvenser stadig kun rammer de to operationelle ledere i politiet. Eller om Kommissionen nu vurderer, at de handlede mere eller mindre efter ordre.

Svaret får vi til efteråret.