Politik

I dag er første møde i Rigsretten, der skal afgøre Inger Støjbergs skæbne

Nederst i artiklen kan du læse mere om retssagen, der strækker sig helt frem til december.

Fredag møder Inger Støjberg for første gang op i Rigsretten til et indledende møde i den retssag, der kan blive afgørende for hendes fremtid.

Hun er anklaget for at stå bag en ulovlig instruks i 2016 om at par på asylcentre skulle adskilles, hvis den ene var mindreårig.

Det er den sjette rigsretssag i danmarkshistorien, og kun to gange før er en minister blevet kendt skyldig. Derfor er sagen på alle måder spektakulær.

Hvad handler sagen om?

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par. Instrukskommissionen er siden nået frem til samme konklusion.

Siden har et flertal i Folketinget besluttet at stille daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for en Rigsret som blot den anden politiker i over 100 år. 

Ved det indledende retsmøde skal Rigsretten blandt andet have fremlagt anklageskriftet mod Inger Støjberg og præsenteret en liste over de vidner, der skal afhøres i sagen, når den for alvor begynder til september.

Derudover er der to afgørende spørgsmål, som Rigsrettens dommere skal tage stilling til.

Dem kan du læse om herunder.

1. Hvor meget må filmes?

Det første handler om mediernes mulighed for at sende direkte tv og lave optagelser fra Rigsretten.

Både DR, TV2, Ritzau, Politiken og dk4 har fået tilladelse til at sende billeder og lyd direkte fra Folketingets Landstingssal. Men det er lige nu et åbent spørgsmål, om medierne får lov til at sende meget mere end et par minutter.

Sendetilladelsen gælder nemlig kun for indledningen på det forberedende retsmøde. Derfor vil Rigsretten fredag som noget af det første tage stilling til, om hele mødet og den efterfølgende rigsretssag i september kan transmitteres.

Inger Støjberg selv har et ønske om “størst mulig offentlighed”, fortæller hendes forsvarsadvokat René Offersen til TV 2.

- Der er et større antal henvendelser fra medierne om at få lov til at transmittere i et eller andet omfang. Det tilslutter Inger Støjberg, siger han.

I dag er det allerede muligt at tillade direkte tv-transmission fra retssager, hvis der er en god grund. I praksis sker det dog sjældent af hensyn til blandt andet vidner.

Inger Støjberg fremsatte tidligere på året et lovforslag, der skulle vende reglen om, så der som udgangspunkt godt må filmes fra retssager, men forslaget blev nedstemt af Folketinget.

Foreløbigt har Rigsretten givet tilladelse til, at der må optages og transmitteres billeder og lyd fra fem minutter før starten af fredagens retsmøde klokken 10 og frem til, at dommerne kommer med en afgørelse i forhold til, om der må optages og transmitteres yderligere fra retsmødet.

Det er Folketingets TV, der står for optagelserne af retsmødet. De optagelser kan så blive delt med andre medier, hvis Rigsretten tillader det.

2. Er der tale om "skærpende omstændigheder"?

Det andet spørgsmål går på en bestemt del af anklageskriftet, hvori der står, at det er en "skærpende omstændighed", at Inger Støjberg har givet “urigtige eller misvisende oplysninger” om sagen under en række samråd i Folketinget.

Den del vil Inger Støjbergs forsvarsadvokat kæmpe imod.

- Vores synspunkt er, at en strafskærpende omstændighed kun kan være noget, der knytter sig til selve handlingen. Det gør det her ikke, siger René Offersen til TV 2.

Inger Støjbergs forsvarer mener altså, at Inger Støjberg kun bør anklages for uberettiget at have adskilt ægtefæller og samlevende asylpar, sådan som det fremgår af anklageskriftets første del.

Den del, der handler om "misvisende oplysninger" vil Inger Støjbergs forsvarsadvokater helt have fjernet fra anklageskriftet.

Det forventes, at Rigsretten vil tage stilling til de to spørgsmål i løbet af de kommende uger - og senest inden rigsretssagen for alvor begynder torsdag 2. september.

Mange retsmøder inden afgørelsen

Efter første indledende retsmøde fredag, hvor de to spørgsmål skal vurderes, vil der være pause hen over sommeren.

Herefter følger 36 retsmøder, hvoraf det sidste bliver afholdt lørdag 20. november.

Hvordan retsmøderne præcis vil forløbe, og hvilke vidner der skal afhøres, er endnu ikke offentligt kendt. Men som i andre straffesager starter man med bevisførelsen, dernæst afhøring af den tiltalte og herefter afhøring af de vidner, som parterne har indkaldt.

Ifølge René Offersen er det formentlig flere af de embedsmænd, som også blev afhørt i Instrukskommissionen, der vil være på vidnelisten.

Han understreger dog, at han ikke ved, hvem der står på listen.

Et bud kunne eksempelvis være daværende afdelingschef i ministeriets koncernstyring Line Skytte Mørk Hansen.

Det var hende, der telefonisk instruerede Udlændingestyrelsen i, at de skulle begynde adskillelsen af par uden at gøre opmærksom på, at der kunne være undtagelser.

Også daværende afdelingschef i Udlændingeministeriet Lykke Sørensen skal formentlig vidne på et af retsmøderne.

Hvor længe der går fra sidste retsmøde, til dommen er afsagt, er endnu ikke sikkert, men det forventes, at der kommer en afgørelse inden jul.

TV 2 dækker alle retsmøder tæt, og du kan følge med på TV2 NEWS, TV 2 PLAY og TV2.dk.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra de to anklagere, Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen, men ingen af dem vil udtale sig om sagen.