Dommer vil have kameraer slukket i Støjbergs rigsretssag

Hovedpersonen selv havde et ønske om "størst mulig offentlighed", men sådan blev det ikke.

Få øjeblikke inde i rigsretssagen mod den tidligere integrationsminister Inger Støjberg fredag, blev pressen nægtet adgang til at filme direkte under retssagen.

- Beslutningen er truffet med henblik på at undgå at foregribe den afgørelse, der skal træffes senere, lød det fra Rigsrettens formand, højesteretsdommer Thomas Rørdam.

Rigsrettens beslutning betyder, at der kun må transmitteres de første fem minutter af rigsretsmødet, og at der heller ikke i området uden for rigsrettens lokaler må filmes eller tages billeder.

Hvad handler sagen om?

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par. Instrukskommissionen er siden nået frem til samme konklusion.

Siden har et flertal i Folketinget besluttet at stille daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for en Rigsret som blot den anden politiker i over 100 år.

Dermed er ét af to afgørende spørgsmål, som Rigsrettens dommere skal tage stilling til, nu afgjort. Det andet spørgsmål omhandler, hvorvidt der er tale om "skærpede omstændigheder".

Inger Støjberg er anklaget for at stå bag en ulovlig instruks i 2016 om at par på asylcentre skulle adskilles, hvis den ene var mindreårig.

Det er den sjette rigsretssag i danmarkshistorien, og kun to gange før er en minister blevet kendt skyldig. Derfor er sagen på alle måder spektakulært.

Støjberg ønskede tv på sagen

Både DR, TV 2, Ritzau, Politiken og dk4 har fået tilladelse til at sende billeder og lyd direkte fra Folketingets Landstingssal. Men mere end et par minutter bliver det ikke til efter Rigsrettens afgørelse.

Sendetilladelsen gælder nemlig kun for indledningen på det forberedende retsmøde.

Inger Støjberg selv har et ønske om “størst mulig offentlighed”, fortæller hendes forsvarsadvokat René Offersen til TV 2.

- Der er et større antal henvendelser fra medierne om at få lov til at transmittere i et eller andet omfang. Det tilslutter Inger Støjberg, siger han.

I dag er det allerede muligt at tillade direkte tv-transmission fra retssager, hvis der er en god grund. I praksis sker det dog sjældent af hensyn til blandt andet vidner.

Inger Støjberg fremsatte tidligere på året et lovforslag, der skulle vende reglen om, så der som udgangspunkt godt må filmes fra retssager, men forslaget blev nedstemt af Folketinget.

Det er Folketingets TV, der står for optagelserne af retsmødet. De optagelser kan så blive delt med andre medier, hvis Rigsretten tillader det.