Politik

Hjemmeværnet og værnepligtige skal være med til at bekæmpe cyberangreb

Samlet afsættes der 500 millioner kroner til investeringer i cybersikkerhed fra 2021 til 2023. En del af pengene skal hjælpe danske virksomheder.

Indsatsen mod cyberangreb skal styrkes, og her kommer et særligt cyber-hjemmeværn og cyber-værnepligt til at spille en rolle.

Det fremgår af en ny politisk aftale, der skal ruste det danske cyberforsvar mod angreb fra både småkriminelle og fremmede stater.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Samlet udmønter aftalen 500 millioner kroner, der blev afsat i det seneste forsvarsforlig.

- Vi kan se, at truslerne vokser dag for dag. Vi ser både stater og enkeltpersoner rundt om i verden, der angriber Danmark og danske virksomheder. Derfor bliver vi nødt til at styrke vores cyberforsvar, og det gør vi med den her aftale, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) på et pressemøde torsdag formiddag.

- Hjemmeværnet får en central rolle

I aftalen afsættes der fem millioner kroner til et nyt cyberhjemmeværn, der skal styrke beredskabet, og hvorfra der kan trækkes på borgere og civilsamfundets it-kompetencer.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, der også er udpeget som kommitteret for Hjemmeværnet og dermed en del af Hjemmeværnets ledelse, er godt tilfreds med oprettelsen af det nye cyberhjemmeværn.

- Jeg er glad for, at Hjemmeværnet får sådan en central rolle. Det er virkelig noget, der bliver modtaget med kæmpe glæde blandt Hjemmeværnets soldater, siger Søren Espersen.

Der er allerede i dag en forsøgsordning med en cyberværnepligt, hvor værnepligtige på en særlig linje får viden om cybersikkerhed. De bliver ikke uddannet som hackere, men får med værnepligtsuddannelsen en ballast til videre it-uddannelse i både Forsvaret og det civile.

Den forsøgsordning gøres med aftalen permanent.

Private virksomheder skal hjælpes

Men hjemmeværnssoldater og værnepligtige er næppe nok til at imødegå de store trusler og angreb, som især danske virksomheder oplever.

I 2017 blev Mærsk eksempelvis ramt af et kæmpe hackerangreb, der kostede rederivirksomheden op mod to milliarder kroner.

Den radikale forsvarsordfører Martin Lidegaard forklarer, at den danske indsats for cybersikkerhed indtil nu har fokuseret på at sikre statens kritiske infrastruktur, men at det er nyt i torsdagens aftale, at virksomhederne skal hjælpes.

- Det gør vi, både fordi det er en digitalt sårbar del af vores samfund, men også fordi vi har brug for at trække på erhvervslivets erfaringer i langt højere grad end i dag, siger Martin Lidegaard.

Konkret skal virksomhederne blandt andet rådgives og hjælpes gennem en ”markant styrkelse” af Center for Cybersikkerhed, der ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste. Det skal også ske gennem en opprioritering af uddannelse, forskning og vidensdeling på cyberområdet.

Det skal pengene gå til

De 500 millioner kroner bliver fordelt ud over en række områder. Her er hovedpunkterne:

  • 175 millioner kroner til datamonitorering og varsling, der blandt andet skal sikre, at avancerede cyberangreb og phisingmails opdages i tide.
  • 100 millioner kroner til et ”teknisk bolværk”.
  • 100 millioner kroner til ”rådgivning og decentral understøttelse” med Center for Cybersikkerhed som den centrale aktør.
  • 50 millioner kroner til uddannelse, forskning og vidensdeling. Pengene skal blandt andet gå til, at der kan uddannes flere hackere.