Flertal vil lukke for optag på 6-9 gymnasier og fordele elever ud fra indkomst
En ny aftale skal sikre udkantsgymnasiernes overlevelse, og forældres indkomst vil fremover spille ind, når gymnasier i store byer optager elever.
Fremover vil landets gymnasier være garanteret mindst 84 elever fordelt på tre klasser per årgang, og elever i landets største byer vil blive fordelt ud fra deres forældres indkomst.
Garantien er en del af en ny politisk aftale indgået mellem regeringen, dens støttepartier samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
- Det, vi løser her, er, at gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning - både socialt og i den grad også etnisk, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Tvangsopfyldningen af landets udkantsgymnasier skal sikre deres overlevelse, mens delen om forældrenes indkomst skal afhjælpe, hvad aftaleparterne beskriver som en skæv social sammensætning.
Gymnasier skal lukke for optag
Sidstnævnte vil ifølge beregninger, som TV 2 har set, føre til væsentlig færre elever med ikke-vestlig herkomst på de gymnasier, hvor der i dag går flere end 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst.
Derudover vil seks-ni gymnasier med et højt antal ikke-vestlige elever ifølge DF's ordfører Marie Krarup blive bedt om at lukke for optag i et år. Det vil "ændre kulturen fuldstændig" og "bekæmpe islamisering af landet", siger hun til TV 2:
- Vi ønsker ikke, at danske elever skal komme i mindretal på en skole, der formelt set er dansk. Det er simpelthen ikke rimeligt over for danske børn og forældre, at man skal gå på sådan en skole, hvor man kan blive integreret ind i arabisk kultur.
Børne- og undervisningsministeren kalder det en "frisk start" for de gymnasier, der bliver bedt om at stoppe deres optag. Hvilke gymnasier, der er tale om, er dog endnu ikke navngivet. Det skal forligskredsen først nu drøfte.
På toppen af listen over gymnasier, der ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har størst tilgang af ikke-vestlige elever, står:
- Sydkysten gymnasium i Ishøj (57 procent i dag, 33 procent efter ny model)
- Aarhus Gymnasium i Tilst (56 procent, 33 procent efter ny model)
- HF & VUC København Syd i Hvidovre (55 procent, 43 procent efter ny model)
- H. C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg (53 procent, 34 procent efter ny model)
- Ørestad Gymnasium, København (49 procent, 33 procent efter ny model)
- Mulernes Legatskole i Odense (45 procent, 30 procent efter ny model)
- Albertslund/Vestskoven Gymnasium i Albertslund (44 procent, 36 procent efter ny model)
- VUC Syd i Haderslev (43 procent, 26 procent efter ny model)
- Høje-Taastrup Gymnasium (43 procent, 35 procent efter ny model)
Gymnasier truet på elevtal
Det er blandt andet det faktum, at flere unge gennem årene er begyndt at søge mod byerne, der har fået politikerne til at blande sig.
Ifølge en analyse lavet af Danske Regioner vil 13 procent af landets gymnasier blive udfordret på deres elevgrundlag i 2030, hvis ikke der skrides ind.
Samtidig vil der være cirka 20.000 færre unge på grund af den demografiske udvikling.
I dag får 24 gymnasier landet over et såkaldt udkantstilskud på maksimalt 2.758.323 kroner per institution. Kun 2 af dem har oplevet en tilgang i antal elever siden 2012.
Pengene følger eleverne
Ved at sætte en minimumsgrænse for antal elever per årgang sikrer aftaleparterne ikke alene, at færre klasselokaler står tomme. Det vil også give et økonomisk boost til gymnasier i tyndtbefolkede områder, da gymnasierne får et beløb per elev, det optager.
Tilskuddet per hhx-elev var i 2020 på 65.600 kroner om året, mens en stx-elev udløste et taxameter på 73.300 kroner per år.
De elever, der nu skal fylde de tomme stole på gymnasier i tyndtbefolkede dele af landet, vil i vid udstrækning blive taget fra gymnasier med flest ansøgere.
Det skal ske ved, at regionerne får til opgave at fastsætte et loft, for hvor mange elever hvert enkelt gymnasium må tage ind.
Ministeren fortæller på et pressemøde torsdag, at det i landets tre største byer vil betyde, at færre unge får opfyldt deres førsteprioritet. Konkret falder andelen af unge, der får deres førsteprioritet, fra omtrent 90 til 84 procent i henholdsvis København, Aarhus og Odense.
Til gengæld vil flere få deres ønsker opfyldt i resten af landet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Fordeling efter indkomst
Derudover vil den nye fordelingsmetode, hvor forældreindkomsten spiller hovedrollen, ligeledes komme til at påvirke sammensætningen af elever i de store byer.
Optaget af elever vil ifølge aftalen blive tilpasset ud fra, hvor mange fra hjem med henholdsvis høj, middel og lav indkomst, hver uddannelse må have.
- Det betyder, at vi får en udjævning - både på de sociale forskelle og de etniske minoriteter. Der skal være en balance i det, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Både Radikale Venstre og Enhedslisten understreger, at der under forhandlingerne ikke just har været enighed om, hvor stor en udfordring den etniske sammensætning er. Partierne er dog enige om, at en mere balanceret sammensætning er til gavn for eleverne, lyder det.
Med aftalen afskaffes desuden gymnasiernes ventelister samt den geografiske fordeling i storbyerne. Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil vil den samlede rejsetid for gymnasieeleverne ikke kommer til at stige med den nye model.