Politik

"Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget" - og seks andre mindeværdige citater fra Poul Schlüter

27. maj døde Poul Schlüter 92 år gammel. Lørdag bisættes den tidligere konservative statsminister.

Som politiker nåede Poul Schlüter mere end de fleste.

I 19 år var han formand for Det Konservative Folkeparti, mens han i 1982 blev den første og hidtil eneste statsminister fra partiet.

En stilling, Poul Schlüter holdt så godt fast i, at han selv i dag er den længst siddende på posten siden Anden Verdenskrig. Ti år og 137 dage blev det til som landets politiske overhoved.

Og det konservative koryfæ var en ægte “gamechanger” på Christiansborg. Sådan lyder det fra TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

- Vi var vant til, at Socialdemokratiet sad på magten, og at det kun var en parentes, når de borgerlige kom til. Det ændrede Schlüter. Han var en stor statsminister, siger den politiske analytiker.

27. maj sov Poul Schlüter ind, men flere af hans ord kommer til at leve videre. For han var ofte mand for en kæk bemærkning.

Herunder er TV 2 dykket ned i syv af de mest mindeværdige citater fra den tidligere statsminister.

Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget

Poul Schlüter, som dengang var formand for Det Konservative Folkeparti, holder tale under valgkampagne i 1979.

I 1974 begyndte Poul Schlüter sin formandstid med citatet, som han brugte til at signalere imødekommenhed og forhandlingsvillighed.

Noget han fik brug for, da han senere skulle overbevise de radikale om, at det ville være en god idé at lade de borgerlige komme til magten, da S-regeringen under statsminister Anker Jørgensen (S) var kørt fast i 1982.

Samtidig gjorde han op med den meget konservative måde at være konservativ politiker på, lyder det fra Peter Lautrup-Larsen.

Dog uden at træde traditionerne over tæerne.

- Egentlig hedder partiet Det Konservative Folkeparti, og Schlüter lagde mest vægt på delen med "folkeparti". Han ville favne bredt, siger den politiske analytiker.

Ideologi er noget bras

Poul Schlüter og folketingets daværende formand Svend Jakobsen i 1984.

Sådan lød den bramfrie udmelding fra den daværende statsminister i sin tale ved Det Konservative Folkepartis repræsentantskabsmøde i 1984.

Et citat, som blev en form for spejl på starten af Poul Schlüters tid i Statsministeriet, lyder det fra Peter Lautrup-Larsen.

- Schlüters samtid var præget af de store opgør mod de store ismer som kommunisme og liberalisme, siger den politiske analytiker og fortsætter:

- Selvom Schlüters økonomiske genopretning på mange måneder var et opgør med velerhvervede rettigheder, så var velfærdsstaten altid grundstenen.

90 procent af den danske befolkning er konservative – de ved det bare ikke

En glad nyudnævnt konservativ statsminister Poul Schlüter kommer ud fra audiens hos droninngen med sin fireparti-regering.

Hos vælgerne var Poul Schlüter populær, som ingen konservativ hverken før eller siden har været det.

I 1984 sikrede han som Det Konservative Folkeparti det bedste valg til dato. Da han blev indsat som konservativ formand i 1975 stemte 5,5 procent konservativt. Ni år senere var opbakningen mangedoblet til 23,4 procent.

Og de friske ord knyttede sig til den vælgeropbakning, der stillede sig bag den konservative politiker.

- Det her viser jo, hvorfor Schlüter ikke behøvede spindoktorer og den slags til at opfinde kommunikation og oneliners. Han var bedre selv, siger Peter Lautrup-Larsen.

Det går ufatteligt godt

Daværende forsvarsminister Hans Engell, USA's daværende udenrigsminister Casper Weinberger, daværende statsminister Poul Schlüter og daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i 1986.

I april 1986 tonede citatet frem på forsiden af Berlingske.

- Schlüter gør status: Det går ufatteligt godt, stod der med store typer på den borgerlige avis.

Det var Danmark økonomiske situation, ordene henviste til. Der var bedring på vej til landets trængte finanser, lød det.

Senere samme år gik det endog så godt, at Schlüter-regeringen måtte dæmpe opsvinget med ”Kartoffelkuren” - en økonomisk pakke, der skulle fremme opsparing og dysse ned for forbruget. Det fortæller Peter Lautrup-Larsen.

- Schlüter var altid optimist, og det gik godt for de fleste. Økonomien var på vej til at blive genoprettet. Men det var ikke uden omkostninger, siger han og fortsætter:

- Da Schlüter gik af i 1992 satte arbejdsløsheden rekord. Så der indhentede sætningen ham.

Unionen er stendød

Poul Schlüters håndfaste erklæring til vælgerne umiddelbart før folkeafstemningen i 1986 om Det indre Marked. Her sagt til den udenlandske presse. Video: Anders Masannek Jørgensen

Sådan lød Poul Schlüters håndfaste erklæring til vælgerne umiddelbart før folkeafstemningen i 1986, hvor Danmark skulle tage stilling til en EF-pakke, der skulle etablere det indre marked og det europæiske politiske samarbejde.

Den forudsigelse holdt dog ikke stik. Senere kom endnu flere lande med i EU-samarbejdet.

- Det er en sætning af den slags, hvor den historiske udvikling delvist indhentede Schlüter. Det var svære ord at æde i sig igen, og de blev brugt mod ham, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten 2. juni 1992. Et af Schlüters store nederlag, siger Peter Lautrup-Larsen.

Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet

Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet, sagde Schlüter om Tamil-sagen. Det fortrød han senere Video: Rasmus Dam Nielsen

De famøse ord røg over læberne på den tidligere statsminister fra Folketingets talerstol i 1989.

Poul Schlüter stillede sig bag sin justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) og affejede enhver tvivl om, hvorvidt der var noget at komme efter i sagen om de tamilske flygtninge, hvis ansøgninger om opholdstilladelser var blevet stillet i bero af ministeren.

Men det skulle senere vise sig, at regeringen rent faktisk havde været flittige med fejekosten. Det fastslog en undersøgelsesret i 1993, og som konsekvens valgte Schlüter at gå af og overdrage regeringsmagten til Socialdemokratiet uden valg.

- Desværre for Schlüter er det nok de ord, der vil gå mest over i historien. Og så var det ikke engang hans egne. Afslutningen på talen var nemlig skrevet af embedsmænd i Justitsministeriet, siger Peter Lautrup-Larsen.

Det er ikke let at blive statsminister. Men det er let at være det. Til gengæld er det ikke let at holde op med at være det

I 2017 deltog Poul Schlüter i programmet 'Statsministrene', hvor også Lars Lykke Rasmussen (V), Helle Thorning Schmidt (S), Poul Nyrup Rasmussen (S) og Anders Fogh Rasmussen (V).

I de senere år holdt Poul Schlüter sig i høj grad ude af mediernes søgelys. Men i 2017 medvirkede den tidligere statsminister i dokumentarserien 'Statsministrene', som blev sendt på DR.

Her reflekterede han over rollen som landets overhoved - og det at give afkald på den. Et citat, hvor det konservative koryfæ ifølge Peter Lautrup-Larsen skinner tydeligt igennem.

- Det er en typisk Schlüter-bemærkning med humor. Han bestræbte sig dog på ikke at blande sig i partiets politik efter sit farvel, selv om han ikke helt kunne lade være, siger han.

Blå bog: Poul Schlüter

Navn: Poul Holmskov Schlüter

Født: 3. april 1929 i Tønder.

1957: Cand.jur., advokat fra 1960

1952-55: Formand for Konservativ Ungdom

1964-94: Medlem af Folketinget

1966-71: Medlem af kommunalbestyrelsen og viceborgmester i Gladsaxe Kommune

1974-93: Leder af Det Konservative Folkeparti

1982-93: Statsminister

1994-99: Medlem af Europaparlamentet

Privat: Gift tre gange. Først med Majken Steen-Andersen (1963-1978) med hvem han fik sønnen Peter. Siden med Lisbeth Povelsen (1979-1988) og til sidst med Anne Marie Vessel Schlüter (1989-2021)