Politik

S ville ”rigtig gerne” hjælpe kurderne med at dømme IS-krigere, men to år senere er intet sket

Kurderne har siden 2019 forgæves råbt på hjælp til at retsforfølge internationale fanger anklaget for at have kæmpet for Islamisk Stat.

Normalt kommer de her kun om torsdagen.

Familie, venner og naboer. Børn som voksne.

Nogle med grædende spædbørn i armene. Andre med blomsterkurve.

Alle samles de på martyrernes kirkegård i udkanten af byen al-Qamishli i det nordøstlige Syrien. Det er den del af landet, der kontrolleres af det kurdiske selvstyre.

Men i dag er det ikke torsdagstraditionen, der har fået de cirka 30 mennesker hertil. Til gengæld er det seksårsdagen for Khalil Shahin Khalils død.

I 2015 blev den dengang 19-årige mand skudt af Islamisk Stat. I dag er hans gravsten blot én af de cirka 900, der udgør byens kirkegård dedikeret til YPG-soldater faldet i kampen mod Islamisk Stat.

Ikke før de tusindvis af fængslede IS-krigere, syriske såvel som udenlandske, får deres straf, kan de efterladte ifølge hans far, Shahin Khalil, få ro.

- Vores børn blev dræbt af deres hænder, siger han, da TV 2 møder ham ved sønnens gravsten.

Til fare for hele verden

Som TV 2 tidligere har fortalt, har de op mod 7000 internationale fanger de seneste måneder flere gange gjort oprør og forsøgt at flygte.

Lykkes det, vil de ifølge Syriens Demokratiske Styrker (SDF), som kontrollerer fængslerne, være til fare for hele verden.

Vi har brug for, at alle landene med statsborgere fængslet i Syrien tager ansvar

Khaled Seif Al Din Omar, juridisk konsulent ved det kurdiske selvstyre

Men kurderne har på ingen måde ressourcerne til hverken at sikre fængslerne bedre eller stille fangerne for en domstol, fortæller jurist Khaled Seif Al Din Omar. Ikke mindst fordi de fortsat mangler at retsforfølge et ukendt antal af deres egne statsborgere:

- Vi har brug for, at alle landene med statsborgere fængslet i Syrien tager ansvar, siger juristen til TV 2.

Danske mænd bag syriske tremmer

Nationaliteterne på de udenlandske fanger tæller ifølge kurderne flere end 50, men præcis hvor mange mænd med tilknytning til Danmark, der befinder sig i fængslerne, vides ikke med sikkerhed.

Ifølge TV 2s oplysninger sidder der mindst to.

Den ene er en 30-årige etnisk dansk mand, som rejste til Syrien i 2013. Den anden har tidligere haft dansk-somalisk statsborgerskab, men har nu fået frataget sit danske.

Sidstnævnte er gift med en af de i alt tre kvinder, som den danske regering vil forsøge at hente hjem sammen med parrets fem børn, og som TV 2 bragte et længere interview med den forgangne uge.

Men netop de fængslede mænd har ikke fyldt meget i den danske debat, der primært har kredset om kvinder og børn.

Ministre blev så sent som i foråret truet på deres embede, hvis ikke danske børn fra fangelejrene al-Hol og al-Roj blev hentet hjem. Og i fredags modtog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en næse for håndteringen.

S ville hjælpe kurderne med retssystem

Sidst mændenes skæbne for alvor blev diskuteret, var, da Donald Trump efter "kalifatets fald" i 2019 bad de europæiske lande hente deres IS-krigere hjem.

- USA har ikke lyst til at se disse IS-krigere sprede sig op gennem Europa, hvor de forventes at tage hen. Vi gør så meget og bruger så meget – det er tid til, at andre tager deres ansvar på sig, skrev den daværende amerikanske præsident på Twitter.

Det kunne der ikke blive tale om, lød svaret fra daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til TV 2.

Udenrigsministeren ser ingen grund til, at Danmark skal hjemtage danske IS-krigere. Video: Mikkel Secher

Forsvarsminister Trine Bramsen (S), som dengang var Socialdemokratiets retsordfører og i opposition til VLAK-regeringen, stemte i og tilføjede til Berlingske:

- Men vi vil rigtig gerne hjælpe med at opbygge et retssystem og et fængselsvæsen lokalt.

Et fælles problem

At mændene, der anklages for at have kæmpet for Islamisk Stat, ikke skal til Danmark, er kurderne og den danske regering sådan set enige om. Men alternativerne står ikke just i kø.

Den officielle holdning hos det kurdiske selvstyre har siden 2019 været, at mændene skal dømmes og afsone deres straf, hvor forbrydelsen er begået.

Det er hér, de har gjort så meget skade, så de skal retsforfølges her

Shahin Khalil, far til afdød YPG-soldat

Men der er ikke sket noget siden, siger juristen Khaled Seif Al Din Omar.

For når hverken FN’s sikkerhedsråd eller nogle af krigernes hjemlande bakker op, er det en umulig opgave, mener han:

- Der er brug for snart at blive taget en beslutning på et internationalt niveau.

Hvorfor ikke hjælpe kurderne?

Trods Socialdemokratiet altså allerede i 2019 sagde, at de ville hjælpe kurderne med at opbygge retssystem og fængselsvæsen, venter kurderne imidlertid stadig.

Og den danske plan for mændene er endnu uklar.

Deres skæbne står ikke beskrevet med et eneste ord i den afrapportering, der blev publiceret 18. maj, og som ligger til grund for regeringens beslutning om at hjemtage de tre kvinder med dansk statsborgerskab og i alt 19 børn.

Til gengæld står der i den seneste risikovurdering fra PET udgivet i marts 2021, at fangerne bliver mere radikaliserede, jo længere tid de opholder sig i fængslerne.

Fortroligt internationalt samarbejde

Så hvorfor ikke hjælpe kurderne med etableringen af en international domstol eller alternativt hente mændene til Danmark?

Det ville TV 2 gerne have spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S) om, men han har ikke ønsket at stille op til et interview.

Ministeriet henviser i stedet til Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus, som siger, at ambitionen fortsat er en lokal retsforfølgelse:

- Det er sådan set det, som vi sammen med ligesindede lande arbejder for. Men det er en kompleks opgave, som vi ikke kan løse alene.

Hvor langt er I med det arbejde?

- Det kan jeg ikke kommentere på. Det foregår i fortrolighed, og det er meget komplekst og svært.

Men din partifælle Trine Bramsen sagde allerede i 2019, at I ville hjælpe med et lokalt retssystem og fængsler. Hvor bliver den hjælp af?

- Jamen, vi arbejder på sagen, men det er svært og tager tid, det anerkender jeg til fulde. Det er ikke et mål, at det skal gå langsomt, men jeg kan ikke komme ind på det nærmere indhold.

Far ville dø på ny

Indtil kurderne og fangernes hjemlande når til enighed, vil de tusindvis af mænd blive siddende i de overfyldte, kurdisk-styrede fængsler, der er i så ringe forfatning og lidt sikrede, at kurderne som tidligere nævnt frygter for fremtidige fangeflugter.

Det er da også tydeligt, at det ikke kun er tabet, der gør ondt på faren til den afdøde soldat, Shahin Khalil, men også usikkerheden ved ikke at vide, hvad der kommer til at ske med de tusinder af mistænkte IS-krigere.

Familien sidder skulder ved skulder rundt om sønnens gravsted og ser solen gå ned over de hvide gravsten.

Hvis mændene, der har deltaget i "blodsudgydelserne mod vores børn", ikke får, som de fortjener, vil det ikke være til at bære, siger faren.

Han mener kun, at retfærdigheden kan ske fyldest, hvis de retsforfølges i det land, hvor grusomhederne har udspillet sig. Sker det ikke, vil det "føles som at dø om igen", siger han:

- Det er hér, de har gjort så meget skade, så de skal retsforfølges her. Andet er ikke acceptabelt.