Derfor har Danmark et særligt forhold til amerikansk efterretningstjeneste
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage oven på FE-afsløringer, siger forskere.
Det kan give mening for Danmark, at USA får særlig adgang til kabler, der indeholder oplysninger om allierede nabolande.
Sådan lyder det fra en forsker i cybersikkerhed og efterretningsarbejde, efter at DR Nyheder i samarbejde med flere udenlandske medier har afsløret, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lod den amerikanske efterretningstjeneste NSA spionere mod tyske, franske, norske og svenske toppolitikere gennem danske internetkabler.
- Det her bekræfter i hvert fald, at der er et rigtig tæt samarbejde mellem NSA og FE. Det lægger et nyt lag på, som konkretiserer samarbejdet med USA, siger Tobias Liebetrau til TV 2. Han har forsket i, hvordan cybersikkerhed og efterretningsarbejde bliver brugt strategisk lande imellem.
Blandt de ni øjne
Når det handler om efterretningstjenesters samarbejde, bliver termen Five Eyes ofte nævnt. Her er tale om en lukket cirkel bestående af USA, der sammen med Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand udveksler oplysninger fra landenes efterretningstjenester.
Men i yderringen findes også et udvidet samarbejde, siger Tobias Liebetrau.
Nine Eyes.
- Vi ved, at Danmark er del af Nine Eyes og dermed blandt USA's tætteste allierede, når det kommer til deling af efterretninger.
Nine Eyes består af de førnævnte sammen med Frankrig, Holland, Norge og Danmark. På trods af medlemskabet af en lukket klub er ingen hellige, lyder det fra forskeren.
- Selvom vi spionerer mere mod for eksempel Kina, Rusland og Iran, overvåger alle lande i udgangspunktet hinanden, når det er muligt og formålstjenesteligt.
En handelsplatform for efterretninger
At en dansk efterretningstjeneste kan have hjulpet en amerikansk pendant med adgang til oplysninger om fælles allierede taler ind i, hvordan efterretningstjenesterne opererer direkte imellem hinanden, siger Tobias Liebetrau.
- Gennem sådan et samarbejde holder vi os jo tæt til USA, som er verdens stærkeste militærmagt, men også den største indsamler af efterretninger.
Tobias Liebetrau kan kun spekulere i, hvordan samarbejdet helt præcist teknisk har fungeret. Men Danmark har helt sikkert draget fordel af alliancen.
- Oplysninger fungerer groft sagt som en handelsplatform mellem efterretningstjenester. Dermed kan vi bytte og dele oplysninger, der normalt ville være utilgængelige for os. Det kan være om Arktis, terrortrusler eller andre landes spionage mod os, siger Tobias Liebetrau.
Mange ubesvarede spørgsmål
Præcis hvordan samarbejdet med FE og NSA er udformet, er på mange niveauer uvist.
Henrik Breitenbauch, der er seniorforsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, hæfter sig særligt ved, at der oven på DR's afsløringer stadig er rigtig mange ubekendte i forholdet. I hans optik er det særligt på det politiske niveau, at det bliver interessant – både hjemligt og i forholdet til vores allierede.
- Jeg hæfter mig ved, at det er uklart, hvordan en aftale har fundet sted. Jeg kan ikke ud fra DR’s oplysninger se, at der politisk skulle være givet en tilladelse. Det er svært at se, præcist hvor i systemet en aftale er blevet lavet, siger Henrik Breitenbauch til TV 2.
I august sidste år blev FE kritiseret i kraftige vendinger af det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Her kom det blandt andet frem, at FE kan have handlet i strid med dansk lovgivning og givet urigtige oplysninger til kontrolorganet.
Tilsynets kritik resulterede dengang i hjemsendelsen af flere ledende medarbejde, deriblandt daværende FE-chef Lars Findsen, FE’s indhentningschef, og tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, der var på vej til en stilling som ambassadør i Tyskland.
Elastik i metermål
I et mailsvar til TV 2 skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) blandt andet:
- Systematisk aflytning af tætte allierede er uacceptabelt. Det antager jeg, at skiftende regeringer er og vil være enige i. Her gentager hun ordene fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013 og 2014, hvor de første afsløringer om NSA's omfattende overvågning så dagens lys.
Ifølge både Henrik Breitenbauch og Tobias Liebetrau er ordet "systematisk" meget nøje valgt af forsvarsministeren.
- Det er elastik i metermål, når Trine Bramsen bruger udtrykket ”systematisk” overvågning over for DR. For hvad er definitionen af systematisk egentlig? Hun afviser i hvert fald ikke, at vores allierede bliver overvåget, eller om vi har hjulpet, siger Tobias Liebetrau.
Henrik Breitenbauch tilslutter sig samme pointe.
- Ministeren bruger ordet "systematisk". Dermed accepterer hun, at der finder en eller anden form for overvågning sted – bare at den ikke er systematisk.
Det har ikke været muligt for TV 2 at få bekræftet oplysningerne, som DR bringer frem.