Politik

Tre konservative profiler mindes Schlüter – her er hvad de vil huske ham for

Poul Schlüters underspillede stil gjorde ham langtidsholdbar som statsminister, lyder det fra tre partifæller.

Danmarks længst siddende statsminister siden Anden Verdenskrig, Poul Schlüter, er død.

Han blev 92 år.

TV 2 har talt med tre konservative profiler, der alle arbejdede tæt sammen med Poul Schlüter, da han var statsminister, og spurgt, hvad de vil huske politikeren og personen Schlüter for.

Henning Dyremose

Arbejdsminister 1986-1989 og finansminister 1989-1993 under Poul Schlüter

Henning Dyremose var en af Poul Schlüters tætteste samarbejdspartnere under de konservativt ledede regeringer, og de to forblev venner, da de forlod politik.

Henning Dyremose vil huske Schlüter for særligt hans økonomiske politik.

- Vi var på afgrundens rand, da han tog over og ændrede Danmark økonomisk. Fra at være et gældssamfund blev vi et opsparingssamfund. Fra at have høj inflation gik vi til lav inflation. Og via trepartsforhandlinger fik vi lagt grunden til arbejdsmarkedspensionssystemet, siger han.

Samtidig igangsatte Schlüter en række projekter for infrastrukturen, som danskerne nyder godt af i dag.

- Man skal også huske Schlüter for at igangsætte arbejdet med Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Metroen og en række kulturinstitutioner i København som Den Sorte Diamant for eksempel.

Dyremose bevarede et nært venskab med Schlüter til hans død, men de første par år var der politiske uenigheder.

- Første gang, vi mødte hinanden, var ved et landsmøde i 1973 eller 1974. Det var efter en tid med uro i partiet, og min kone og jeg havde skabt undergruppen Konservativt Perspektiv. På landsmøderne turnerede vi så med forslag, der udfordrede linjen. Når vi så havde været på talerstolen, skældte han skiftevis mig og min kone ud, men han bar ikke nag over det.

Henning Dyremose og Poul Schlüter poserer sammen.

Da Dyremose blev valgt ind i 1979, lærte han, at en historie først var en historie, hvis den røg i tre aviser. Dyremose udtalte sig om de konservatives politiske linje i B.T., Børsen og Jyllands-Posten uden at have klappet det af, og det brød Schlüter sig ikke om:

- På det efterfølgende gruppemøde irettesatte han mig og understregede, at han lagde den politiske linje. Det var ikke så rart. Da mødet var slut, passede han mig efterfølgende op og sagde:

- Nu kan jeg se, at du er kommet i medierne, så må vi se, hvordan du kommer i medierne med de rette historier. Han satte mig på plads, men opmuntrede mig også, siger Dyremose.

Det kom bag på flere, både Dyremose og Schlüter selv, da Schlüter blev statsminister i 1982.

- Få havde regnet med det, men han blev, efter eget udsagn, en "forbavsende god" statsminister. Han satte altid regeringen før partierne, og var der en konflikt mellem en CD- og en K-minister, ville han altid give CD-ministeren ret, så vi konservative sørgede altid for at slutte fred med de andre partiers ministre, inden tingene udviklede sig.

Schlüters evne til at sikre ro i geledderne blev understreget, da folketingssæsonen hvert år lakkede mod enden.

- Han var god til at dirigere sine tropper. På det sidste gruppemøde inden sommerferierne sagde han: "Hold jeres mund, og så vender vi tilbage til arbejdet efter sommerferien".

Hans Engell

Forsvarsminister under Schlüter fra 1982-1987 og justitsminister fra 1989-1993

Hans Engell hæfter sig ved, at Schlüter altid var optimistisk indstillet.

Hans Engell husker Schlüter for sin subtile ledelsesform, hvor han formåede at sikre en god stemning ved forhandlingsbordet og altid have en arbejdsform, der byggede på optimisme.

Det var nødvendigt, da han var i spidsen for skiftende mindretalsregeringer.

- Han var en fremragende chef – ikke kun for de konservative, hvor han var højt respekteret og elsket for at skabe ro i sit parti, men også det borgerlige Danmark. Og så var han meget optaget af, at regeringen ikke kom i interne problemer, siger Engell.

Man må imidlertid ikke tro, at Schlüter var sentimental eller ikke kunne træffe de nødvendige beslutninger.

- Han kunne sagtens ansætte og fyre ministre, uden at det tyngede ham.

Når der opstod konflikter, blev Schlüter, ifølge Engell, aldrig hidsig. Han lod utilfredsheden sive.

- Han kunne godt blive indebrændt, men han formåede altid at gøre det til noget humoristisk. Ved et ministermøde var to ministre kommet i totterne på hinanden. Så tog han ordet og sagde, at det var under hans værdighed at høre på. Det måtte de gå ud og løse et andet sted, mindes Engell.

Daværende forsvarsminister Hans Engell, USA's daværende udenrigsminister Casper Weinberger, daværende statsminister Poul Schlüter og daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Som person var Schlüter ikke nogen særlig raffineret type.

- Han var knægten fra Sønderjylland, der havde fået en god, fast opdragelse. Selvom han godt kunne begå sig på de bonede gulve, kunne han bedst lide en kold øl, frikadeller og leverpostej.

Der var fejet noget under gulvtæppet, da Tamil-sagen begyndte at rulle og til sidst endte med at koste Schlüter statsministerposten.

Bitterheden over måden de konservative og Schlüter måtte trække sig på i 1993, bevarede Schlüter altid en snert af.

- Schlüter var bevidst om, at Tamil-sagen ville blive husket, og han var ikke håndsky ved at tale om sagen – men havde en vis bitterhed i forhold til Ninn-Hansen, som han mente svigtede ham. Schlüter sagde senere, at Ninn havde knust hans livsværk.

Men Schlüter var ikke uden ansvar for Tamil-sagen, mener Engell:

- Han lykkedes ikke med at indse, hvor stor sagen var, og for sent indså han, hvor grimt sagen kunne ende.

Per Stig Møller

Miljøminister under Schlüter fra 1990 til 1993

Tidligere minister Per Stig Møller mindes sin gamle politiske chef Poul Schlüter.

Per Stig Møller blev valgt ind i Folketinget i 1984, da Schlüter var statsminister, og han tøver ikke med at kalde ham for "den største".

- Schlüter er den største eg i skoven i dansk politik, og nu er han segnet. Han har haft kolossal indflydelse, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan dansk politik ville have set ud, hvis ikke vi havde haft Schlüter.

Af konkrete resultater nævner Per Stig Møller i flæng både de økonomiske som arbejdsmarkedsreformerne, kartoffelkuren og en omlægning af skattepolitikken, men også Danmarks styrkede relationer i udenrigspolitikken.

Han henviser til folkeafstemningen i 1986, hvor Danmark skulle tage stilling til en EF-pakke, der skulle etablere det indre marked og det europæiske politiske samarbejde.

- I Folketinget var der et flertal imod EF-pakken, og derfor indkaldte Schlüter til en folkeafstemning, hvor 56,2 procent stemte for. Havde han bøjet sig for Folketinget, havde vi måske været ude af EU. Samtidig fik han også stoppet fodnotepolitikken i 1988 ved at udskrive valg om den. Det grundlagde den position, Danmark i dag har udenrigspolitisk, siger Per Stig Møller.

Som miljøminister husker Per Stig Møller også en Poul Schlüter, der var forud for sin tid.

- Schlüter sagde "God økologi er god økonomi", lang tid inden vi talte grøn omstilling.

Per Stig Møller i festligt lag med Poul Schlüter.

Som person var Schlüter meget underspillet og meget vidende, husker Per Stig Møller. Samtidig formåede han at afdramatisere potentielle konflikter.

- Han havde sine berømte venligt ironiske bemærkninger, der kunne stoppe et hvert optræk til politisk slagsmål, siger han.

Samtidig gav Schlüter plads til sine ministre i regeringen.

- Han var inde i alle sagerne, men sagde ikke, hvad den enkelte skulle gøre. Han anså sine ministre som en slags generaldirektører, og kunne man ikke drive sit resort som en generaldirektør, skulle man ikke være minister.

Schlüter blev berømt og berygtet for at sige, at "ideologi er noget bras", men ifølge Per Stig Møller henviste han til de dogmatiske ideologier kommunisme og socialisme – ikke konservatisme.

- Han var klart socialt konservativt funderet. Han sagde, at de konservative var et holdningsparti, ikke et værdiparti, og at der var 117 måder at definere konservatisme på – det var både en mangel og en fordel.