Politik

Ny aftale på 159 millioner kroner skal hjælpe langtidsledige

28 procent af de arbejdsløse er langtidsledige. Det er den højeste andel siden april 2014.

Køen af langtidsledige er vokset med 15.500 personer, siden coronakrisen gjorde sit indtog i februar 2020.

Nu er der imidlertid hjælp forude til de langvarigt arbejdsløse.

Alle partier undtagen Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har indgået en aftale, der skal sluse de langtidsledige hurtigere ind på arbejdsmarkedet.

Det politiske flertal er blevet enige om at give 159 millioner kroner til at sikre beskæftigelsen.

Flere af tiltagene er målrettet langtidsledige over 50 år, der er i særlig risiko for at sidde fast i ledighed.

Blandt andet får både private og offentlige virksomheder mulighed for at få et ekstra tilskud på 20 kr. i timen, hvis de ansætter en langtidsledig over 50 år på den eksisterende løntilskudsordning.

Samtidig tilfører aftalen 15 mio. kr. i år og næste år til en særlig pulje målrettet seniorer, som jobcentre og a-kasser evt. i samarbejde med private aktører kan søge til en håndholdt indsats til ledige seniorer.

Desuden er der afsat 25 millioner kroner til såkaldte voksen- og efteruddannelses-koordinatorer. Deres opgave er at sikre det gode match mellem virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer og lediges opkvalificering.

- Vores aftale kan gøre en forskel

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) håber, at aftalen kan være en håndsrækning til de langtidsledige, så de kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet:

- Jeg håber, at den almindelige bedring af økonomien alene gør, at mange kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Men der kan være personer, der ikke længere har de rette kompetencer, og her kan vores aftale gøre en forskel, siger ministeren.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er også tilfreds.

- Jeg er glad for dagens aftale, hvor vi sikrer, at der kan iværksættes en særlig og ekstraordinær indsats for ledige seniorer og samtidig tager initiativ målrettet de unge, siger han.

I Dansk Industri er man mere loren over for aftalen og dens effekt på langtidsledigheden.

Den bør følges op med en aftale om at få dagpengereglerne normaliseret igen så langtidsledige får en større tilskyndelse til at finde et job, lyder det.

- Der er lige nu flere ledige job, end vi har set i mere end 10 år. Så vil man gøre noget effektivt imod den stigende langtidsledighed, burde man med det samme fjerne forlængelsen af dagpengeperioden, der foreløbigt løber til 1. juli i år, forklarer Steen Nielsen, der er arbejdspolitisk chef i DI.

28 procent af arbejdsløse var langtidsledige i marts

Man defineres som langtidsledig, når man har været ledig i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder.

I marts viste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 28 procent af de arbejdsløse var langtidsledige.

Det er den højeste andel siden april 2014. Før coronakrisen var det omkring hver femte af de arbejdsløse, som var langtidsledige.