Lars Løkke afhøres i Tibet-Kommissionen
Lars Løkke skal svare på, om han under klimatopmødet COP15 i 2009 vidste, at udenrigsministeriet ville have politiet til at flytte demonstranter.
Fredag formiddag er det Lars Løkke Rasmussens tur. Med vidnepligt til at fortælle sandheden.
Han bliver den fjerde tidligere statsminister, som Tibetkommissionen afhører. De tre forrige, Anders Fogh Rasmussen, Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, har afvist at vide noget om, hvorfor Københavns Politi i strid med grundloven sørgede for, at Kina-kritiske demonstranter blev skjult for besøgende kinesiske toppolitikere.
Nu får Lars Løkke Rasmussen samme spørgsmål. Hvad vidste du om den kinesiske sensibilitet og risikoen for, at deres statsbesøg i Danmark endte i fiasko og tabte danske eksportmilliarder, hvis de blev fornærmede over demonstranter og måske rejste hjem i utide?
Meget tyder på, at hans svar bliver det samme som de andre tidligere regeringschefers, men det er alligevel ikke blevet mindre interessant.
Tibetkommissionens undersøgelser af grundlovsbrud på demonstrationsfriheden koncentrerer sig nemlig nu om den kinesiske deltagelse i COP15, det stort anlagte klimatopmøde i København i december 2009, som havde netop Lars Løkke Rasmussen for bordenden.
I begyndelsen af april fremlagde kommissionen sensationelt nye oplysninger, der for første gang tydede på, at topembedsmænd i Udenrigsministeriet ikke bare kendte til, at politiet skjulte demonstranter for kineserne, men direkte aftalte det.
Udenrigsministeriets embedsmænd havde ellers hidtil forklaret, at nok kendte de til kinesiske krav om ikke at miste værdighed ved at se demonstranter fra bevægelsen Falun Gong eller Tibetaktivister, men de svarede altid kineserne, at vi havde demonstrationsfrihed i Danmark. Det måtte de finde sig i.
En samstemmende forklaring fra ministeriets embedsmænd til kommissionen. Uanset hvem, hvad og hvorfor har de holdt fast i, at de svarede det samme til kineserne før deres statsbesøg. Gennem tyve år. Svar der holdt vand, indtil det ved teknisk snilde lykkedes kommissionen at få gendannet en række mailkorrespondancer gemt som backup på glemte magnetbånd i en container.
Nu har Tibetkommissionen under de seneste afhøringer talt op til femten dokumenter med hovedvægten lagt på indberetninger fra den danske ambassade i den kinesiske hovedstad, Beijing. Indberetninger med politisk indhold om den kinesiske klimapolitik og deres forventninger om at blive behandlet som stormagt på linje med USA. Men også nærmest enslydende om risikoen for, at kineserne ville blive fornærmede, hvis de ”tabte ansigt” og værdighed ved at se demonstranter. Noget, der i sidste ende ikke bare kunne skabe dårlig stemning på klimatopmødet, men endda få det til at ende i fiasko og uden resultat.
Endt i Statsministeriet
Indberetningerne er for de flestes vedkommende også endt hos embedsmænd i Statsministeriet, der har været det, man kalder cc. Det vil sige, det ikke har været ambassadens eller udenrigsministeriets forventning, at de skulle handle på oplysningerne, men altså være orienteret.
Fredag formiddag vil Tibetkommissionens udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen, givet spørge Lars Løkke Rasmussen om, hvorvidt advarslerne om den kinesiske følsomhed nåede videre til ham.
Den tidligere statsminister ved i hvert fald alt om, at kineserne ikke finder sig i at blive fornærmede.
I maj 2009 var deres reaktion således voldsom, da han tog imod Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama, på Marienborg. Det medførte aflyste ministerbesøg og eksportordrer til Kina og efterfølgende måtte danske diplomater gøre deres yderste for at klinke skårene. Det endte i den såkaldte verbalnote, hvor Danmark til kinesisk tilfredshed anerkendte stormagtens såkaldte ”et-kinapolitik”. En verbalnote, som faldt på plads i november lige inden klimatopmødet.
Nerver uden på tøjet
Så der var meget, der kunne falde fra hinanden, hvis kineserne under selve klimatopmødet igen følte, de tabte ansigt.
Nu ved vi fra de gendannede mails, at nerverne også sad uden på tøjet på centrale embedsmænd i udenrigsministeriet. Ikke mindst, da de til deres tilsyneladende bestyrtelse opdagede, at politiet havde givet tilladelse til en Falun Gong-demonstration på hjørnet af Center Boulevard og Vejlands Allé på et stykke græs lige uden for Bellacentret, hvor COP15 fandt sted. Med risiko for, at den kinesiske premierminister Wen Jiabao ikke kunne undgå at se dem, når han ankom til klimatopmødet.
Et kinesisk krav, der blev understreget i en indberetning fra den danske ambassade i Beijing, som souschefen Christian Brix Møller sendte hjem inden COP15-mødet:
”Fra kinesisk side vil man vide, at demonstrationer ikke kan forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra dansk side har FULD efterretning om mulige demonstrationer, således, at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer”.
En advarsel, som næste morgen får Sus Ulbæk, centerchef i Udenrigsministeriet, til at maile sin nærmeste underordnede, chefen for ministeriets Asienkontor, Martin Bille Hermann: ”Fint – men vi plejer at aftale med politiet, at FG (Falun Gong, red.) og Tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved, at korteger altid kører en anden vej, eller demonstrationer flyttes”.
Hans holdning er også svær at misforstå: ”Det er meget centralt og bestemt ikke noget, vi er vilde med”.
En mailtråd og en bekymring, Lars Løkke Rasmussen nok vil blive spurgt til fredag formiddag. Vidste Statsministeriet og han noget som helst om embedsmændenes bekymring og risikoen for fornærmede kinesere? Foreløbig er der intet, som tyder på det. Topfolkene i statsministeriet har pure afvist over for kommissionen, og den har hidtil ikke fremlagt skriftlige spor, der modsiger det.
Men har den nyt, når Lars Løkke Rasmussen sidder i afhøringsstolen?
I Tibetkommissionens første beretning tilbage i december 2017 fik to operationelle ledere i Københavns Politi hovedansvaret for grundlovsbrud, da demonstranter blev gjort usynlige og fik konfiskeret deres tibetanske flag under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i juni 2012.
Fortsætter kulegravning
Nu tyder de nye afhøringer og gendannede mails på en årelang praksis med centraladministrationen som en hovedaktør. Så selv om Lars Løkke Rasmussen som de andre statsministre måske ikke har kendt til politiets fremfærd, så fortsætter kommissionen sin kulegravning den kommende måned.
3. juni afhøres den tidligere direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen. Det er tredje gang, og siden sidst har det nye gendannede materiale afsløret en notits, hvor han helt tilbage i 2002 blev orienteret om, at der var ”indledt et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade med henblik på, at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation”.
Det har han ikke oplyst tidligere. Hvorfor ikke? Og hvad menes med ”samarbejde”? Og med ”ikke generer den kinesiske delegation”. Der er nok at svare på.
Kommissionens afhøringer kulminerer 10. juni, hvor først Udenrigsministeriets mangeårige viceprotokolchef Annette Lassen og dernæst Martin Bille Hermann afhøres igen. De har hidtil sunget med på melodien om, at de kinesiske krav om usynlige demonstranter kom ”hver gang” og lige så rutinemæssigt blev afvist med henvisning den danske lovgivning.
Hvordan harmonerer det med Sus Ulbæks mail og ”vi plejer at aftale?”. Både Annette Lassen og Martin Bille Hermann afhøres for tredje gang.
Det samme gør en række PET-folk med dæknavne som KF0764 og KF0765. De har begge siddet med til møder mellem politi og embedsfolk samt endda været den daglige ”go-between” til den kinesiske ambassade under forberedelse af statsbesøg. Hvordan nu med deres hidtidige håndfaste afvisning af, at der er noget at komme efter?
Kommissionens sidste afhøring er 17. juni og til efteråret kommer så den nye beretning og placering af ansvar.
TV2 har forgæves søgt en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen inden fredagens afhøring.