Politik

Jeppe Kofod får næse for at hemmeligholde oplysninger om børn i syriske lejre

Jeppe Kofod lover et bedre samarbejde med Udenrigspolitisk Nævn fremadrettet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og regeringen modtager kritik og tildeles en næse af et flertal i Folketinget.

Jeppe Kofod får næsen for at have tilbageholdt sikkerhedsvurderinger for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om situationen i de fangelejre i det nordlige Syrien, hvor der sidder børn og mødre med dansk tilknytning.

I den politiske bemærkning fra nævnet står der følgende:

- Sagens behandling i nævnet har været præget af et uskønt forløb, hvor ressortfordelingen mellem udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren har været uklar, og hvor ministrene har haft travlt med at fralægge sig ansvaret for den manglende inddragelse af nævnet.

Det har været et rodet forløb. Det tror jeg, alle kan se.

Jeppe Kofod, udenrigsminister

Et rodet forløb

En næse er et udtryk for kritik, men det har ikke umiddelbart nogen politiske konsekvenser for Jeppe Kofod.

Den er givet af samtlige partier med undtagelse af Kofods eget, Socialdemokratiet.

Jeppe Kofod siger, at han tager næsen og kritikken til efterretning.

- Jeg har fra dag ét lagt vægt på det gode samarbejde med Udenrigspolitisk Nævn. Det har været et rodet forløb, det tror jeg, alle kan se. Det, jeg og regeringen er fokuseret på, det er, at vi fremadrettet får mulighed for at belyse alle relevante aspekter af det her spørgsmål i nævnet.

Formand for Udenrigspolitisk Nævn, de radikales Martin Lidegaard, kalder processen utilfredsstillende.

- Vi er utilfredse med den måde, regeringen og udenrigsministeren har håndteret den her sag på. Vi føler ikke, at vi har fået de oplysninger, vi skulle have, om den forværrede sikkerhedssituation i lejrene. Det har vi påtalt, og så har vi sagt, at vi er glade for, at regeringen fremadrettet vil orientere os om det her, siger han.

Størst trussel i lejre eller Danmark?

Sagens kerne er håndteringen af de børn og mødre med enten dansk statsborgerskab eller dansk tilknytning, som befinder sig i fangelejrene al-Roj og al-Hol i det nordlige Syrien.

Lejrene er opstået og vokset, i takt med at en koalition med kurdiske styrker i spidsen har nedkæmpet Islamisk Stat i området.

Regeringen nægtede i første omgang at hente nogen af børnene hjem, med mindre det kunne gøres uden at få forældrene med. Siden har den accepteret at tage tre mødre og op til 19 børn hjem.

En del af grundlaget for den beslutning har været efterretningstjenesternes vurderinger af, hvorvidt det udgjorde den største trussel mod Danmark at lade dem blive i lejrene eller at hente dem hjem.

Her er Det Udenrigspolitiske Nævn utilfreds med, at hverken udenrigsminister Jeppe Kofod eller andre relevante ministre har bragt Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering til nævnets kendskab.