Fem år med et udrejsecenter i baghaven har skabt splittelse i lille bysamfund
Bording håbede, at udviste kriminelle ville blive sendt til Langeland. Nu har regeringen trukket i land - til stor frustration for naboerne.
I den lille by Bording i Midtjylland er de knap 2400 indbyggere frustrerede, skuffede og opgivende.
Frustrerede over tom politikersnak. Skuffede over, at 130 udviste kriminelle og personer på tålt ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård alligevel ikke skal sendes ud af Bording. Og opgivende over i flere år ikke at blive hørt af politikerne på Christiansborg.
Tirsdag droppede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nemlig regeringens planer om at flytte cirka halvdelen af beboerne fra Kærshovedgård i Bording til Bagenkop på Sydlangeland på udrejsecenteret Holmegaard.
Og mens det har skabt glæde på Langeland, er stemningen anderledes tung i det midtjyske.
- Det er en kæmpe skuffelse for os. Men jeg ønsker da Langeland tillykke med, at de undgik det, siger gårdejer Knud Munk Nielsen, der er nabo til Kærshovedgård og tidligere amtsborgmester for Venstre.
Følelserne i Bording er ikke nye. Det var de samme, der fyldte i juni 2019. Dengang blev planerne om at flytte 130 af de cirka 270 beboere fra Kærshovedgård til øen Lindholm ligeledes droppet.
Eller som borgmesteren i Ikast-Brande Kommune, Ib Boye Lauritzen (V) formulerer det:
- Jeg synes godt nok, at lokalbefolkningen har været meget tålmodig i meget lang tid nu. Der må være nogle ansvarlige mennesker, som går til bidet og finder en løsning.
Manges hjerter bløder for dem, der også bor på centeret
Ifølge gårdejer Knud Munk Nielsen er kernen i problematikken, at små bysamfund som Bording og Bagenkop ikke kan bære en så stor institution, som Udrejsecenter Kærshovedgård er blevet.
- Det er forkert. Sådan en institution skal ligge ved siden af de større byer. Der fylder de (beboerne, red.) ikke i gadebilledet, som de gør her. Samtidig trives mange af beboerne på centeret ikke, siger han.
For det handler nemlig ikke om, at alle de nuværende 270 beboere på udrejsecenteret er uønskede. Og manges hjerter i Bording bløder ligesom Knud Munk Nielsens for blandt andet de afviste asylansøgere, der også befinder sig på Kærshovedgård.
Det handler om, at en kerne af udviste, kriminelle skiller sig ud i det lille samfund med blandt andet tilråb, trusler, truende adfærd, tyveri i butikker og af cykler. Og i en sådan grad at flere til TV 2 oplyser, at de ikke længere anmelder episoder til politiet, fordi det ikke ville gøre en forskel.
Det gælder blandt andet Michael Nielsen, der ejer OK-tanken i byen.
- Jeg er holdt op med at anmelde småtyveri til politiet - det kan ikke betale sig, for der sker ingenting, siger han til TV 2.
Han har nu selv sat overvågning op for at kunne bevise, hvem det er, der stjæler fra ham. Det har mange andre erhvervsdrivende og indbyggere i byen også gjort. For egen regning.
For da de første beboere flyttede ind på centeret i 2016, blev byens indbyggere – i modsætning til beboerne i Bagenkop – ikke tilbudt kompensation for at installere ekstra sikkerhed i deres hjem eller butikker.
Indbyggerne er bange - ikke for beboerne, men for naboerne
TV 2 har været i kontakt med flere indbyggere i Bording – nogle vil gerne tale, men der er også flere, som takker nej.
Årsagerne er mange, men blandt andet har en person oplevet at få smadret en bilrude efter at have talt med pressen. Om det var en person fra udrejsecenteret eller en uenig medborger er uvist – for indbyggerne i byen er langt fra enige om, at udrejsecenteret udgør et problem.
En, der gerne vil tale, er Ole Tranberg. Han er nabo til Kærshovedgård, og han har sat kameraer op ved udrejsecenterets hegn for at sætte fokus på, hvordan beboere ubemærket går ind og ud af området.
Til TV 2 siger han, at det især er naboerne til udrejsecenteret, der har problemer med nogle af beboerne. Og at det har skabt splittelser mellem dem og de indbyggere, der bor i den anden ende af byen.
- Det har udviklet sig til en kampplads, og nogen mener, at vi, der siger fra, skader byens renomme. Man er bange for at blive ugleset af lokalsamfundet. Så det er i højere grad hensyn til naboerne end frygt for beboerne, som afholder nogen fra at sige deres mening offentligt, siger Ole Tranberg.
Han bliver bakket op af Benthe Svendsen. Hun er pensionist og bor få kilometer fra Kærshovedgård.
- Vi havde armene oppe, da vi hørte, at de skulle til Langeland (de 130 udviste, kriminelle beboere, red.). Nu er det slået til jorden igen. Hvad kan vi gøre? Vi er jo ikke så mange, der bor i området omkring Kærshovedgård, siger hun til TV 2.
På Langeland demonstrerede de: - Sådan er vi ikke i Bording
På Langeland lykkedes det på kort tid lokalområdet at stable en protestbevægelse og demonstrationer på benene mod regeringens køb af Holmegaard, der skulle huse de 130 udviste.
Men i Bording har debatten varet for længe til, at indbyggerne i byen kan danne fælles front, lyder det fra Ole Tranberg.
Eller som ejeren af byens OK-tankstation siger:
- Vi demonstrerer ikke. Sådan er vi ikke i Bording. Der har været demonstrationer mod udrejsecenteret med nogen fra højrefløjen. Det var voldsomt, og de måtte blive smidt væk fra området.
Tilbage er derfor lige nu kun frustration, skuffelse og opgivelse – og et håb om, at politikerne begynder at udvise mod, lyder det.
- Jeg har været opgivende i relativt lang tid – der er ingen ende på det. Politikerne profilerer sig selv og deres parti på sagen, men der sker ingenting, selv om alle er enige i, at Kærshovedgård ikke fungerer efter hensigten, siger han.