Mens de fleste kæmper for Langeland, vokser frygten i en anden kommune
Lokalmiljøet i Bording har i flere år været præget af utryghed på grund af de udviste kriminelle, som bor på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det var en noget slukøret Ib Boye Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, der fredag eftermiddag kom ud fra møde med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Ministeren var blandt andet mødt op i Ikast for at fortælle borgmesteren, at der er et flertal uden om regeringen for at stoppe planerne om et udrejsecenter på Langeland.
Den melding falder ikke i god jord i den midtjyske kommune, der ellers kunne se frem til at få flyttet 130 udviste kriminelle fra Udrejsecenter Kærshovedgård i Bording til Langeland.
- Jeg er ikke rolig, indtil jeg ser det ske, men jeg vil gøre alt, jeg kan, siger Ib Boye Lauritsen til TV 2.
Mattias Tesfaye har indkaldt partiernes udlændingeordførere til møde på tirsdag, og her håber Ikast-Brande-borgmesteren at blive klogere.
Store udfordringer
Siden Kærshovedgård blev oprettet i 2016, har der været stor modstand blandt lokalpolitikere og lokalbefolkningen i Bording, der mener, at det skaber utryghed i området at bo tæt på kriminelle udlændinge.
I april kunne TV 2 dokumentere, hvordan maskerede mænd kravlede ind og ud gennem udrejsecenterets hegn og kom meget tæt på naboernes private grunde.
Netop de problemer vil regeringen løse ved at sende de udviste kriminelle væk fra Kærshovedgård og til det nye udrejsecenter på Langeland.
Og Ib Boye Lauritsen håber inderligt, at den plan lykkes, selvom mange lige nu forsøger at kæmpe imod.
- Hvis man har prøvet at have en sag som Kærshovedgård i sin politiske karriere, så ved man, hvor hårdt det er, og hvor nervøs jeg er lige nu, siger han til TV 2.
V-borgmesteren understreger dog, at han godt forstår, at der er politisk og lokal modstand mod udrejsecentret på Langeland, fordi holdningen netop har været den samme i Ikast-Brande Kommune de sidste mange år.
Politik når det er værst
Ud over borgere og politikere på Langeland er et flertal i Folketinget og dele af Socialdemokratiets eget bagland imod regeringens planer.
Det er blevet klart de sidste to dage, hvor TV 2 har fulgt sagen tæt.
Fredag efter mødet med Ib Boye Lauritsen udtalte Mattias Tesfaye, at intet er sikkert, før han har afholdt det møde, som han har indkaldt partiernes udlændingeordførere til tirsdag 25. maj.
- Jeg skal høre fra Folketingets partier, om det bare er et synspunkt, de har, eller om de virkelig vil stikke en kæp i hjulet for regeringens planer, siger han til TV 2.
I princippet kræver beslutningen om at oprette et udrejsecenter ikke et flertal i Folketinget, fordi den er administrativ, men Mattias Tesfaye har tidligere udtalt, at han "ikke vil tromle et politisk flertal".
Ifølge Ib Boye Lauritsen er den nuværende situation et eksempel på politik, når det er værst.
Han mener, alle partierne råber op og er imod regeringens forslag, men ikke selv har et bedre bud.
- Alle erkender problemet, men ingen kan rigtig bide til bolle og sige, at de har en løsning, som alle kan leve med, siger han.
Lyn-analyse
Det er en meget interessant situation. Selve beslutningen om at placere udrejsecentret på Langeland kræver ikke, at regeringen har et flertal bag sig, fordi det er en administrativ beslutning. Alligevel er det meget sjældent, at vi oplever, at en regering trumfer noget igennem med et flertal imod sig. Der er meget på spil, og det bliver rigtig spændende at følge med den kommende tid. Det kan blive en særdeles giftig situation, hvis de enkelte partier skal komme med forslag til, hvor udrejsecentret ellers kan placeres – især med et kommunalvalg forude om få måneder.
Hvis ikke Langeland, hvor så?
Regeringen mener selv, at Bagenkop på Langeland er det bedste sted at placere et udrejsecenter, fordi området er tyndt befolket, og huspriserne er lave.
Flere af de blå partier, blandt andet Venstre og Det Konservative Folkeparti, mener derimod, at øen Lindholm ved Stevns er oplagt.
Det var på Lindholm, at den tidligere VLAK-regering havde besluttet at placere et udrejsecenter, men den plan blev skrottet, da Mette Frederiksen overtog Statsministeriet.
Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for Lindholm, men foreslår også, at man undersøger muligheden for at placere de udviste kriminelle på Grønland.
Hos regeringens støttepartier er buddene mindre konkrete.
Karsten Hønge, politisk ordfører for SF, er stærkt imod at placere udrejsecentret på Langeland, men han har ikke selv noget bud på, hvor det ellers skal være.
- Regeringen har haft en meget arrogant tilgang til det her, og fordi Folketinget slet ikke er blevet involveret i processen, har jeg ikke den nødvendige viden, siger han til TV 2.
Hos Det Radikale Venstre ønsker man ikke at placere alle 130 kriminelle ét sted, men i stedet sprede dem ud over flere kommuner.
Buddene er således mange, men hvordan det hele ender er endnu uvist.
Uanset hvad forventer Ib Boye Lauritsen, at der er fundet "en eller anden løsning", så der ikke skal bo udviste kriminelle på Kærshovedgård fra 2022.