Eksperter gennemhuller regeringens argumentation for at hente børn og mødre hjem fra fangelejre i Syrien
Regeringen har længe kendt til advarsler om sikkerhedstrussel mod Danmark og bruger PET som "styringsredskab", lyder det. Regeringen afviser.
Regeringen bruger en ny sikkerhedsvurdering med en lang række advarsler fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) som hovedargument for at hente børn og mødre hjem fra IS-fangelejre i det nordøstlige Syrien.
Men netop de advarsler om sikkerhedstruslen mod Danmark har været velkendt længe, vurderer eksperter over for TV 2.
- Regeringens argument er hult, og det holder på ingen måde, for der er jo ikke noget, der har ændret sig over de seneste par år ud over sikkerhedssituationen for de indsatte i lejrene, siger Tore Hamming, der er en af landets førende eksperter i jihadisme og i flere år har fulgt situationen i lejrene.
- Der er ikke blevet større risiko for radikalisering. IS er ikke mere til stede i lejrene nu end tidligere. Flugtforsøg har længe foregået nærmest dagligt.
Intet substantielt nyt
Tirsdag aften vendte regeringen på en tallerken og meldte ud, at man nu er klar til at hente tre mødre med dansk statsborgerskab og 19 børn hjem fra lejrene al-Roj og al-Hol i Syrien. Justitsminister Nick Hækkerup (S) begrundede beslutningen med den nye sikkerhedsvurdering fra PET.
I sikkerhedsvurderingen advarer PET blandt andet om, at børn risikerer at blive radikaliseret i lejrene, at der er risiko for, at mødrene og børnene vil blive smuglet ud eller forsøge at flygte, og at de kan udgøre en sikkerhedstrussel mod Danmark.
Men de samme risici advarede PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om i offentligt tilgængelige risikovurderinger allerede sidste år.
I PET's risikovurdering fra marts 2020 står der blandt andet, at "risikoen for indoktrinering og påvirkning som udgangspunkt forøges, jo længere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø, herunder i lejrene i det nordøstlige Syrien".
I FE's risikovurdering fra december 2020 står der desuden, at "det er sandsynligt, at Islamisk Stat smugler folk ud af lejrene, og der har været en stigende tendens til, at internerede flygter fra lejrene".
Der er derfor ikke noget "substantielt nyt" om sikkerhedstruslen mod Danmark i den nye sikkerhedsvurdering fra PET, som regeringen nu læner sig op ad, vurderer tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo.
- Det har været offentlig tilgængeligt i halvandet år. Regeringen kunne have truffet den her beslutning med samme argumentation for halvandet år siden, siger Jacob Kaarsbo, der i dag er partner i risikorådgivningsfirmaet Bischoff Advisory.
- Havde man spurgt tidligere, havde man fået akkurat samme svar
Eksperterne bemærker, at PET i den nye vurdering beskriver, at situationen er forværret i særligt al-Hol-lejren siden årsskiftet, hvilket blandt andet kommer til udtryk i flere drab.
Situationen for kvinderne og børnene er altså forværret i lejren, men i et sikkerhedsmæssigt perspektiv er truslen mod Danmark uændret i den nye vurdering fra PET, påpeger eksperterne.
Regeringen har understreget, at det er første gang, at PET klart konkluderer, at det er mest hensigtsmæssigt at hente børnene og kvinderne hjem.
Men at selve konklusionen ikke før har stået sort på hvidt offentligt, skyldes nok i højere grad, at regeringen ikke har spurgt om den, påpeger Jacob Kaarsbo.
- Havde man spurgt tidligere, havde man fået akkurat samme svar, siger han.
Det er Justitsministeriet, der inden for den seneste halvanden måned har bedt PET om en vurdering af at hente mødrene og børnene hjem. Det fremgår af sikkerhedsvurderingen fra PET.
- Regeringen bruger PET som styringsredskab
Eftersom der ikke er nogen væsentlige ændringer i PET's nye vurdering, er det tydeligt, at regeringen bruger efterretningstjenesten som et "styringsredskab", lyder det fra jihadismeekspert Tore Hamming.
- Det viser, at regeringen kan bruge PET, når de finder det nødvendigt for at understøtte deres holdninger og legitimere deres politik, siger han.
Hvad bygger du det på?
- Regeringen lytter til PET, når PET's argumenter understøtter regeringens politik, men når de ikke gør det, underkender regeringen PET som en simpel styrelse, siger Tore Hamming.
Tore Hamming henviser til, at justitsminister Nick Hækkerup på et samråd i marts afviste at følge advarslerne i de tidligere rapporter fra PET og hente børn og kvinder hjem fra Syrien. Her lod ministeren forstå, at PET's vurdering "stemmer bare ikke overens med regeringens politik, og vi er jo ikke tvunget til at indrette os efter, hvad en styrelse måtte mene".
Regeringen afviser at bruge PET som rygdækning
Regeringen erkender, at der længe har været rapporter med advarsler, men understreger, at det er nyt, at der er en konkret vurdering af børnene og de tre kvinder, og at PET konkluderer, at det er mest hensigtsmæssigt at hente dem hjem.
- Jeg mener ikke, at man som regering kan sidde overhørig, når ens efterretningstjeneste siger det så klokkeklart, siger udlændingeordfører Rasmus Stoklund (S).
Justitsministeren har tidligere afvist at følge advarslerne fra PET, fordi de ikke flugtede med regeringens politik. Hvorfor er det så vigtigt for jer at lytte til PET nu?
- Man skal altid lytte til PET, men før var det en generel sikkerhedsvurdering, og nu har vi en konkret vurdering om de tre voksne kvinder og børnene, siger Rasmus Stoklund.
Nogle gange går I imod advarsler fra PET, fordi de ikke flugter med jeres politik. Nu følger I PET på et tidspunkt, hvor I har været under stort pres fra jeres støttepartier. Bruger I PET som et styringsredskab?
- Nej, vi affejer aldrig advarsler fra PET. Vi lytter og har fuld respekt for og tillid til dem, der ved, hvordan man beskytter danskerne mod terrorisme. Derfor er det klart, at når vi får en klar tilkendegivelse fra dem, så må vi følge den.
Det har længe stået i offentligt tilgængelige rapporter, at der kan være alvorlige sikkerhedsrisici forbundet med at lade kvinderne og børnene blive i lejrene, og eksperter har sagt det samme i flere år. Hvorfor har I ikke tidligere bedt PET om en konkret vurdering af, om de bør hentes hjem, når I nu kendte den sikkerhedstrussel mod Danmark?
- Der tør jeg ikke begive mig ud på isen nu, for jeg ved ikke, hvad der præcist er blevet spurgt om eller talt om under fortrolighed. Jeg kan hverken be- eller afkræfte, om man har spurgt om det her før.