Sprængfarlig uge på Christiansborg - afgørelsens time for børn i syriske lejre
Få svar på fem spørgsmål i sagen om at hente børn hjem fra lejre i Syrien. Regeringen kan forvente massiv kritik uanset hvad, siger politisk redaktør.
Disse dage kan blive skæbnesvangre for de børn med tilknytning til Danmark, som lige nu sidder i IS-fangelejre i det nordøstlige Syrien.
I over en måned har regeringen undersøgt mulighederne for at hente dem hjem uden deres mødre, og ifølge TV 2s oplysninger får flere partier præsenteret resultatet tirsdag.
Sagen er betændt på Christiansborgs gange og kan ende i massiv kritik af regeringen og i yderste konsekvens ministerfyringer.
Få her overblik over, hvad der er på spil.
1. Hvad sker der i dag?
Folketingets partier vil blive præsenteret for resultatet af den undersøgelse, som en særlig taskforce under regeringen har udført siden april. Flere partier skal til møde om sagen i Justitsministeriet i løbet af dagen tirsdag, erfarer TV 2 fra flere kilder.
Taskforcen blev nedsat af et bredt politisk flertal og har haft til opgave at undersøge, om det inden for internationale forpligtelser er muligt at hente børnene til Danmark uden deres mødre og i så fald hvordan.
Allerede inden taskforcen blev nedsat, havde flere eksperter vurderet, at det ikke er muligt at adskille børnene fra deres mødre, men om taskforcen har fundet en juridisk kattelem, er endnu uvist.
Radikale Venstre, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er med i aftalen med regeringen. Støttepartiet Enhedslisten står udenfor, fordi partiet mener, at det er en "syltekrukke".
2. Hvorfor er det politisk sprængfarligt?
Regeringens støttepartier har truet med at vælte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), og så sent som i sidste uge lod Radikale Venstre forstå, at både udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup (S) står for skud, hvis regeringen ikke henter børnene til Danmark.
Partiet kan "ikke have tillid til ministre, der ikke handler", lød det fra partileder Sofie Carsten Nielsen (R).
Uanset taskforcens resultat har både radikale og SF en klar forventning om, at børnene kommer hjem, og de er åbne for, at mødrene følger med. Allerede da aftalen om taskforcen blev indgået, lød det fra SF, at nu var det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt børnene kommer hjem, men hvordan. Fra radikale lød det også, at nu var der ingen vej tilbage, og at "de børn kommer hjem nu".
Men både regeringen og de borgerlige partier har stået stejlt på, at det kun er børnene og under ingen omstændigheder deres mødre, der skal hentes til Danmark.
Hvis taskforcen er nået frem til, at det ikke er muligt at adskille børnene og mødrene, vil regeringen derfor være fanget i noget af et dilemma.
Lyn-analyse
Det er en politisk sprængfarlig sag for regeringen. For uanset hvad Mette Frederiksen beslutter sig for, vil kritikken være massiv.
Åbner statsministeren for at hente nogle eller alle børnene og deres mødre til Danmark, vil blå blok straks råbe “løftebrud” og anklage Socialdemokratiet for at svigte den stramme udlændingepolitik.
Vælger statsministeren til gengæld, at børn og deres mødre ikke skal hjælpes til Danmark, bliver støttepartierne rasende - og det på et tidspunkt, hvor regeringens forhold til især Enhedslisten og Radikale Venstre i forvejen er anstrengt.
3. Hvorfor er det så kompliceret at hente dem hjem?
Det er ikke nemt hverken politisk, juridisk eller rent praktisk at hente børn ud af en fangelejr for formodede Islamisk Stat-tilhængere i Syrien.
Ud over de store politiske uenigheder kan det blive juridisk svært, fordi det kan være i strid med internationale forpligtelser at adskille børnene fra deres mødre.
Desuden har det kurdiske selvstyre, der kontrollerer lejrene, meldt klart ud, at børn og mødre ikke vil blive adskilt. Flere af mødrene har også udtalt i forskellige danske medier, at de ikke vil afgive deres børn.
Danmark har tidligere hentet en forældreløs baby til Danmark samt en hårdt såret dreng, hvis mor og søskende fortsat er i en af de to lejre i Syrien.
4. Hvem er de?
Omdrejningspunktet er 19 børn, seks mødre og to fædre med tilknytning til Danmark.
Kvinderne og børnene befinder sig i lejrene al-Hol og al-Roj, mens mændene sidder fængslet. Forældrene er mistænkt for at have rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat.
Tre af mødrene er danske statsborgere, mens de tre andre har fået frataget deres danske statsborgerskab. Mindst én af de to mænd er også dansk statsborger.
Børnene er i alderen 1-14 år. De ni ældste børn er født i Danmark og er danske statsborgere, mens de 10 yngste er født i konfliktzonen. Ifølge foreningen Repatriate the Children har de ti børn ret til dansk statsborgerskab, men dette har Udenrigsministeriet hidtil afvist at be- eller afkræfte.
5. Hvad nu?
Der er flere mulige scenarier for, hvad der kommer til at ske med børnene og mødrene i lejrene i Syrien.
Hvis taskforcen mod forventning er nået frem til, at det er muligt at adskille børnene og mødrene, bliver det knap så kompliceret for regeringen.
Hvis den er nået frem til, at det ikke er muligt at adskille dem, er der forskellige muligheder. Enten kan regeringen helt droppe at hente børnene hjem. En anden mulighed er at hente både børn og mødre hjem - eller nogle af dem.
Det er ikke utænkeligt, at det ender i et kompromis, hvor de tre mødre med dansk statsborgerskab og deres børn kommer til Danmark, mens de øvrige mødre og børn må blive i Syrien. Den model har Radikale Venstre tidligere luftet.
Det er også muligt, at regeringen hiver en helt alternativ model op ad hatten. Det vil tirsdag og de kommende dage vise.