De radikale vil have syrienbørn hjem - ellers står to ministre for skud
Partiet vil stille udenrigsministeren og justitsministeren til ansvar, hvis ikke regeringen får børn med dansk tilknytning ud af flygtningelejrene.
Sofie Carsten Nielsen har ikke meget tålmodighed til overs for regeringen.
De radikales politiske leder vil have hentet så mange børn med tilknytning til Danmark ud af de berygtede flygtningelejre i Syrien som muligt.
Inden for den kommende uge vil en taskforce offentliggøre deres vurdering af, hvorvidt de omkring 19 børn overhovedet kan hentes til Danmark - uden deres mødre, vel og mærke. Mødrene anses som fremmedkrigere og er dermed uønskede i Danmark.
Men den tilgang har Radikale Venstre ikke meget tiltro til.
Tre ud af de i alt seks mødre, det drejer sig om, har nemlig dansk statsborgerskab. Og henter man børnene hjem uden deres mødre, vil det ikke bare være i strid med internationale forpligtelser - det vil også være hyklerisk, mener Sofie Carsten Nielsen.
- De kommer til at stå ved den danske grænse på et tidspunkt, så det er også et sikkerhedsspørgsmål. De er Danmarks ansvar. Der er ikke andre lande, som har ansvaret for dem. Uanset hvad de har begået af kriminalitet, siger Sofie Carsten Nielsen i 'Lippert' på TV 2 News.
Kofod og Hækkerup skal stå til ansvar
Så både syrienbørn og deres mødre skal hjem, lyder kravet fra regeringens støtteparti. Og kommer de ikke det, er den radikale leder slet ikke i tvivl om, hvor ansvaret ligger: hos udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup.
- Vi kan ikke have tillid til ministre, der ikke handler, siger hun.
- Her mener jeg dem, der har ansvaret for børnenes sikkerhed som danske statsborgere, og dem, der har ansvaret for rigets sikkerhed. Og det er udenrigsministeren og justitsministeren.
Så udenrigsministeren og justitsministeren har begået en brøde af en sådan art, at du ikke længere har tillid til dem?
- Det kan jeg ikke sige endnu. Men vi er optagede af, at der bliver taget hånd om børnenes sikkerhed og de informationer om Danmarks sikkerhed, der nu er fremme.
Hvor lang tid vil du give regeringen til at løse opgaven?
- Her kigger jeg til Finland, hvor man i øjeblikket gør alt, hvad man kan, for at få børn ud af lejrene. Der bliver udført diplomatisk arbejde og forhandlet, mens de sender delegationer frem og tilbage - og der er kommet børn og forældre hjem. Men det har taget et helt år at få de første hjem, så det tager tid. Jeg kan ikke kræve af regeringen, at de alle står på dansk jord inden sommeren 2022. Men det ville jeg da ønske. Så for os handler det om, at vi tydeligt skal kunne se, at der bliver handlet, ikke syltet.
Uvist hvor mange børn, der skal hentes hjem
Så Danmark skal leve op til de internationale forpligtelser, de har over for de her borgere. Og hvis ikke, vi gør det, så ligger ansvaret hos de to ministre. Er det rigtigt forstået?
- Ja.
Og hvis ikke - hvad er så konsekvenserne? Dem vil du ikke komme nærmere ind på?
- Ikke for nu. Nu er vi i gang i en proces, og så må vi tage stilling til det hen ad vejen.
Men hvor mange skal helt konkret hentes til Danmark, før I stiller jer tilfredse?
- Jeg håber på så mange som muligt. Men det skal bero på en individuel vurdering, så det er ikke nogen nem proces.
Taskforcen vil senest udgive deres vurdering af mulighederne for at hente børnene hjem 15. maj.
Ifølge Udenrigsministeriet opholder der sig seks mødre med tilknytning til Danmark i de kurdiskkontrollerede lejre al-Hol og al-Roj. Tre af dem har dansk statsborgerskab, mens de resterende har fået det frataget, efter at været rejst til Syrien for at leve i kalifatet under Islamisk Stat.
Kvinderne har tilsammen 19 børn i alderen 1-14 år. Heraf er ni født på dansk jord, mens 10 er født i krigszonen. Deres indfødsret er derfor ikke fastslået.
Du kan se hele interviewet med politisk leder i Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, på TV 2 Play.