Politik

Politisk aftale om tvangsfjernelser på plads

I sin første nytårstale som nyudnævnt statsminister satte Mette Frederiksen (S) som mål, at flere børn skulle tvangsfjernes. Nu er næste skridt taget.

Et bredt politisk flertal bestående af alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige og Kristendemokraterne har indgået en aftale, der skal give børn flere rettigheder og sikre bedre forhold for anbragte børn og unge.

Forhandlingerne har taget udgangspunkt i regeringsudspillet 'Børnene Først', der blandt andet lagde op til flere anbringelser og bortadoptioner med tvang.

Det vigtigste for et lille barn er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet

Statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale

I aftaleteksten er de formuleringer dog blødt op, og det er ikke længere et mål i sig selv, at flere børn tvangsfjernes.

Partierne bag aftalen er i stedet enige om at styrke den forebyggende indsats og sætte penge af til flere sagsbehandlinger. Det vil sige, at flere sager vil blive gennemgået, men ikke nødvendigvis føre til flere anbringelser eller bortadoptioner.

Læs mere om den samlede aftale i bunden af artiklen.

Adoption før fødsel

Som noget nyt gør aftalen det blandt andet muligt at træffe afgørelse om bortadoption, før barnet er født.

Det skal sikre, at en nyfødt kan komme direkte hjem med sin adoptivfamilie uden først at skulle anbringes i en midlertidig plejefamilie. Det sker af "hensyn til barnets bedste", fremgår det af aftaleteksten.

Der indføres samtidig obligatoriske søskendevurderinger. Det betyder, at alle søskende under 15 år skal vurderes, hvis et barn fjernes.

Samlet sættes der to milliarder kroner af til aftalen i perioden 2022 til 2025, hvorefter der vil blive tilført 721 millioner kroner ekstra om året end i dag til området.

Ifølge TV 2s oplysninger vil omtrent 60 procent af pengene gå til de obligatoriske søskendevurderinger.

Nytårstalen slagnummer

Regeringsløftet om flere tvangsfjernelser blev allerede givet, da Mette Frederiksen holdt sin første nytårstale 1. januar 2020.

Her lød de specifikke ord:

- Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste - ja, det afgørende for et lille barn - er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet.

Der bliver nogle gange taget for mange hensyn til forældrene, mener statsministeren. Video: Rasmus Dam Nielsen

Siden har der fra flere organisationer, der til dagligt beskæftiger sig med området, lydt formaninger om, at tvangsfjernelser aldrig må være et mål i sig selv.

Nødråb fra børnehjem

Også TV 2-dokumentarerne 'Hvem skal være min mor og far' og 'Nødråb fra børnehjemmet' har pustet til debatten om det sociale område og børns rettigheder.

I sidstnævnte dokumenterede anbragte børn ved hjælp af mobiloptagelser, hvordan de blev udsat for vold og unødvendig magtanvendelse fra personalet på deres børnehjem.

Antallet af anbringelser faldt fra 12.656 i 2011 til 10.428 i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kigger man alene på tallene for anbringelser uden samtykke, er der omvendt sket en stigning fra 1782 i 2011 til 2624 børn i 2019.

Hvad indeholder aftalen?

  1. Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier

    Herunder ligger blandt andet styrket støtte til familieanbringelser for hele familier og en udbredelse af familiehuse til hele landet. 

    Derudover indgår blandt andet følgende: 

    Obligatorisk søskendeundersøgelse: Hvis et barn anbringes, fordi forældrene ikke kan tage ordentligt vare på det, skal kommunen have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle hjemmeboende søskende under 15 år med henblik på at vurdere, hvorvidt de også har behov for en indsats, og hvad den i givet fald skal bestå i. I regeringens udspil hed det oprindeligt, at der skulle laves undersøgelser af alle søskende under 18 år. 

    Følg-og-forklar princip: Der indføres et følg-eller-forklar-princip i sager om anbringelse uden samtykke med baggrund i omsorgssvigt fra forældrene. Hvis kommunen vælger ikke at anbringe alle børn under 15 år i en søskendeflok, skal den forklare hvorfor.

    Obligatorisk forældrehandleplan: Kommunerne forpligtes til altid at fastsætte en forældreplan for støtten til forældrene i sager, hvor et barn er anbragt uden samtykke på grund af omsorgssvigt, og hvor flere børn i familien potentielt er i en sårbar position. Kommunen kan dog undlade at fastsætte en forældrehandleplan, hvis det er åbenlyst, at det er unødigt, men så skal det begrundes og fremgå af sagen.

    Styrkelse af børns retssikkerhed: For at styrke børns retssikkerhed i sager om anbringelse uden samtykke indføres en second opinion, hvor Ankestyrelsen altid skal underrettes, når der ikke er enighed i Børn og Unge-udvalget om at igangsætte eller opretholde en anbringelse uden samtykke.

  2. Færre skift og mere stabilitet

    Herunder ligger blandt andet retningslinjer, der skal sikre så skånsomme skift som muligt, styrket vejledning og rådgivning af kommunerne, et princip om færrest mulig voksne myndighedspersoner omkring barnet, kommunal pligt til løbende at overveje adoption fremfor anbringelse samt ret til en second opinion ved skift for børn under 10 år. 

    Derudover indgår blandt andet følgende delelementer: 

    Mulighed for at træffe afgørelse om bortadoption og anbringelse før fødsel: Der gives mulighed for at træffe afgørelse om anbringelse, før barnet er født. Der er tale om børn, "hvis forældre har en så begrænset omsorgsevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet, og barnet derfor vil skulle bortadopteres," fremgår det af aftaleteksten. 

    Bedre mulighed for anbringelse og adoption: Mulighederne for at blive netværksplejefamilie udvides, så barnet eller den unge anbringes hos for eksempel sin venskabsfamilie eller andre, som barnet eller den unge har en tæt personlig eller familiemæssig tilknytning til. Der skabes også mulighed for netværksadoptioner i tilfælde, hvor barnet har en særlig tilknytning til en person eller familie. 

    Flere skal anbringes i eget netværk: Aftalepartierne er enige om at understøtte kommunernes brug af netværksanbringelser, så barnet så vidt muligt vokser op med og bevarer en nær kontakt til barnets netværk.

    Initiativret til barnet for at få kontakt til oprindelig slægt: Aftaleparterne er enige om at give nationalt adopterede børn, der er fyldt 12 år, en initiativret til at sætte en proces i gang, der kan skabe kontakt til barnets oprindelige slægt.

    Bedre mulighed for permanente anbringelser: Kommunerne får pligt til løbende at overveje, om en anbringelse skal gøres permanent i sager om anbringelse uden samtykke.

    Fast-track ordning: Der etableres en fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier, hvor socialtilsynet kan opprioritere godkendelse af familier, når det er nødvendigt at anbringe et barn akut i en plejefamilie, der ikke er godkendt.

  3. 'Barnets Lov'

    Aftalepartierne vil udforme en Barnets Lov, der er sat til at træde i kraft 1. januar 2023.

    Loven skal gøre op med "stigmatiserende sprog" og styrke udsatte børns stemme i egne sager. Blandt andet ved at indføre en selvstændig partsstatus fra barnet er 10 år mod de 12 år, barnet skal være i dag. Herunder blandt andet ret til gratis advokatbistand. 

    Derudover indgår blandt andet følgende rettigheder: 

    • Klage over hjemgivelse
    • Anmode om permanent anbringelse
    • Sige nej til samvær
    • Vælge rammerne for samvær
    • Psykologbehandling uden samtykke
    • Bedre adgang for børn til en bisidder
    • Tilbud om en venskabsfamilie efter eget valg

    Aftaleparterne er desuden enige om at oprette et nyt fast børne- og ungepanel i Børnerådet og "luge ud i unødige procesregler og skabe større fleksibilitet" i reglerne for at give mere plads til sagsbehandlernes faglige vurdering. 

    Sidst lægges der også særlig vægt på forebyggelse af omsorgssvigt i minoritetsfamilier. Blandt andet ved at igangsætte en analyse af underretninger i familier med ikke-vestlig baggrund og yde mere støtte til kommunernes arbejde med at beskytte børn mod radikalisering. 

  4. Bedre kvalitet i anbringelser

    Reform af plejefamilieområdet: Reformen skal medvirke til at fastholde og rekruttere nye plejefamilier, så flere anbragte børn kan få et nyt hjem hos en plejefamilie. Desuden skal der igangsættes kampager for at få flere til at blive plejefamilie, adoptivfamilie eller venskabsfamilie med videre. En arbejdsgruppe skal nu blandt andet se på, hvordan man kan sikre en mere ensartet, landsdækkende aflønningsmodel. 

    Derudover sætter aftaleparterne blandt andet 58 millioner kroner af i perioden 2022 til 2028 til at sikre højere kvalitet på opholdssteder og døgninstitutioner. Derefter vil området fast få 25,5 millioner kroner ekstra om året. 

    Pengene skal blandt andet afhjælpe de problemer, som TV 2 afdækkede i dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet'. 

  5. Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed

    Under det femte punkt sættes der blandt andet penge at til at opruste den task force, der i samarbejde med Ankestyrelsen og Socialstyrelsen understøtter kommunernes arbejde med sagsbehandling, og styrke kommunernes tilsyn på det sociale område. Det skal sikre muligheden for at håndtere flere sager. 

    Derudover indgår blandt andet følgende: 

    Ny børne- og familierådgiveruddannelse: Der udarbejdes en model for en ny børne- og familierådgiveruddannelse, som giver socialrådgivere specialiserede kompetencer i børns rettigheder og samtaler med børn og udsatte familier. Arbejdet med modellen afsluttes i 2022.

    To sagsbehandlere på svære sager: Der indføres lovkrav om, kommunerne skal sikre faglig sparring, og at der skal derfor være to sagsbehandlere inde over svære og tunge sager.

    Synlig indgang for børnene: Der sættes gang i oplysningskampager og indføres krav om, at alle kommuner på deres hjemmeside skal have en synlig og let tilgængelig indgang til de kommunale myndigheder specifikt målrettet børn og unge.

    Udredning og hjælp til børn udsat for overgreb og vold: Når en forælder afbryder et ophold på et krisecenter og vender tilbage til et voldeligt miljø med barnet, får kommunerne pligt til at udrede, om barnet har behov for et nyt hjem eller anden hjælp og støtte. Derudover ændres modellen for kommunernes finansiering, så økonomien ikke er årsagen til, at kommunerne ikke vælger at benytte børnehuse.

    Der afsættes desuden en pulje målrettet kommuner med mange udsatte børn for at støtte dem i indfasning af reformen.

  6. Godt ind i voksenlivet

    Der skal udarbejdes en analyse af, hvordan eksisterende midler til efterværn bruges i dag, udfordringerne på området, herunder med inddragelse af de unges egne gode og dårlige oplevelser og erfaringer med efterværn.

    Analysen skal være færdig i foråret 2022, hvorefter der igangsættes politiske forhandlinger med målsætning om, at ingen anbragte børn skal slippes, før de har både bolig, uddannelse/job samt netværk/relationer. 

    Indholdet af den fulde aftale skal evalueres to år efter ikrafttrædelse og igen, når den har været i brug fire år.