For første gang er der sprækker i Mette Frederiksens parti – men forvent ikke kursændringer
Eksempler på intern uenighed pibler frem i Socialdemokratiet, især om udlændingepolitikken. En uvant situation for partiformanden.
Det er næsten seks år siden, at Mette Frederiksen satte sig på formandsposten i Socialdemokratiet, og siden da har der været bemærkelsesværdigt stille på de indre linjer i det store parti, som ellers igennem historien har været særdeles leveringsdygtig i intern uro, fløjkampe og offentlige diskussioner om den politiske linje.
Mette Frederiksen har, uden nævneværdige protester internt, rykket sit parti markant på flere områder.
Kort fortalt har hun bevæget Socialdemokratiet til venstre, når det handler om fordelings- og velfærdspolitikken. Og til højre, når det gælder udlændingepolitikken.
Hun står fuldstændigt uanfægtet som partiets formand, kan fremvise bemærkelsesværdigt gode meningsmålinger, og hun er lykkedes med at levere dét, der set med baglandets øjne er den socialdemokratiske partiformands allervigtigste opgave: Statsministerposten.
Baglandskritik
Men i løbet af de seneste uger, er der sket noget nyt.
Historier på stribe om intern uenighed, der ellers har været så godt som fraværende siden formandsskiftet i 2015, har fundet vej til den danske offentlighed.
Her er et udpluk:
TV 2 kunne i marts fortælle om resultaterne af en rundspørge blandt partiets borgmestre, byrådsmedlemmer og partiforeningsformænd, som viste, at en markant del af de lokalt aktive partimedlemmer er uenige i den kurs, som regeringen har i spørgsmålet om børn og mødre med dansk tilknytning, der befinder sig i to berygtede syriske fangelejre. 40 procent af dem, der besvarede rundspørgen, mener, at Danmark bør hente børnene til Danmark, selvom det måtte betyde, at mødrene følger med. Noget, regeringen foreløbigt blankt har afvist.
- Jeg er ved at få kvalme, når jeg hører folk stå på Folketingets talerstol og sige noget om det her. Det er under lavmålet, og vi kan ikke tillade os, at børnene vokser op under forhold, som vi ikke engang kan tilbyde vores værste fjende, lød det blandt andet fra Morten Dahlberg, formand for Socialdemokratiets partiforening i Gribskov Vest.
I begyndelsen af maj protesterede to af Socialdemokratiets profilerede borgmestre - Frederikshavns Birgit S. Hansen og Holbæks Christina Krzyrosiak - offentligt over, at regeringen sammen med en række borgerlige partier vil stramme den såkaldte håndtrykslov, der stiller krav til, at personer, der ønsker at blive danske statsborgere, skal trykke den lokale borgmester i hånden.
- Det er åbenbart magtpåliggende for et flertal på Christiansborg at styre det her i de mindste detaljer. Det ryger over i den pose, jeg kalder symbolpolitik. Jeg har ikke andet end hovedrysten tilovers for det, sagde Birgit S. Hansen til Jyllands-Posten.
Derudover har Socialdemokratiets partiforening på Ærø i sidste uge sendt et åbent brev til Mette Frederiksen med en indtrængende opfordring til at ændre kursen – både på spørgsmålet om børnene i de syriske fangelejre, men også i forhold til debatten om hjemsendelser af syriske flygtninge.
Ifølge Ekstra Bladet overvejer flere socialdemokratiske lokalformænd, om de skal tilslutte sig opråbet fra Ærø.
Vil undgå tvivl om linjen
Man skal være varsom med at overvurdere betydningen af den interne kritik på nuværende tidspunkt. Der er ikke tale om et stort koordineret opgør fra det socialdemokratiske bagland rettet mod partitoppen.
Men det vil omvendt også være forkert at ignorere disse første eksempler på sprækker i Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse. Især fordi uenighederne omhandler et politisk emne, der tidligere har martret og skabt voldsomme skænderier internt. Nemlig udlændingepolitikken.
Mette Frederiksen vil for alt i verden undgå, at fortidens udlændingepolitiske stridigheder for alvor blusser op igen i Socialdemokratiet.
Både fordi intern uro kan være ødelæggende for ethvert parti – spørg bare i Venstre, der lige nu står til at miste mere end halvdelen af de vælgere, de fik ved valget i 2019, efter et par år med voldsomme interne magtkampe og stridigheder.
Men også fordi en større offentlig diskussion om Socialdemokratiets linje i udlændingepolitikken kan være med til at skabe tvivl hos vælgerne - mener partiet egentlig dét med den stramme udlændingepolitik?
S-toppens analyse er, at en af hovedårsagerne til, at partiet i dag sidder med regeringsmagten, er netop den stramme linje i udlændingepolitikken. Dét har været med til at trække stemmer over midten, særligt fra Dansk Folkeparti. Og begynder dé vælgere at tvivle på, hvad regeringspartiet egentlig mener hér, vil det være livsfarligt, lyder analysen i partiets top.
Kommunalvalg nærmer sig
Det er også i den sammenhæng man skal forstå, hvorfor statsministeren på et socialdemokratisk gruppemøde på Christiansborg for nyligt appellerede til, at flere folketingsmedlemmer aktivt og offentligt forsvarede regeringens kurs i udlændingepolitikken.
Altså skal man ikke forvente kursændringer fra regeringen som følge af de sporadiske baglandsopråb. Mette Frederiksens linje på udlændingepolitikken ligger fast.
Men det er omvendt værd at holde øje med, om og i givet fald hvor mange flere i baglandet, der stiller sig bag kritikerne i den kommende tid. Her kan det komme til at spille en rolle, at der til efteråret er kommunalvalg. Lokale kandidater ved formentlig udmærket, at kritik af partiets linje er en oplagt måde at få opmærksomhed på.
Vil sprækkerne vokse sig større?