Støttepartier vinder armlægning om CO2-mål for 2025
Klimaministeren peger blandt andet på landbrugssektoren som et område, hvor store dele af CO2-besparelserne vil skulle hentes.
Regeringen og dens støttepartier, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, er blevet enige om et delmål på 50-54 procent CO2-reduktion i 2025.
Det sker efter ganske korte forhandlinger i Finansministeriet fredag formiddag.
Så sent som på vej ind ad døren til forhandlingslokalet lød det fra klimaminister Dan Jørgensen (S), at regeringen stod fast på målet om 46-50 procent, og at det ville blive noget "svære forhandlinger".
Helt så fast stod regeringen imidlertid ikke. For der gik ikke meget mere end en time, før det stod klart, at støttepartierne havde fået deres vilje.
- I dag er vi blevet enige om et ekstremt ambitiøst delmål. Det bliver en udfordring at nå, men det er en opgave, jeg glæder mig til at løfte, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Farvel til hockeystaven
Aftalen har været helt afgørende for støttepartierne, lyder det efter forhandlingerne. Og ifølge den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, er regeringens "hockeystavsmodel" nu lagt til side.
- Vi er glade i Radikale Venstre i dag, men arbejdet fortsætter, siger hun.
Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, stemmer i. Hun erkender, at det kan lyde af petitesser at diskutere få procentpoint i månedsvis, men det har "en verden til forskel", siger hun:
- Det betyder, at vi handler nu og ikke bare skubber handlingerne ud i fremtiden. Det her er en hockeystav, der er sendt godt og grundigt på genbrugspladsen.
SF's Pia Olsen Dyhr ser udfaldet af forhandlingerne som en sejr for de mange mennesker, der op til folketingsvalget demonstrerede for en klimalov.
- Vi står med en model, der betyder, at vi skal levere ambitiøse reduktioner i 2025 og efterfølgende. Vi har travlt fra nu af frem til 2030 - og vi kommer også til at have det efterfølgende, siger SF-formanden til TV 2.
Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det en kærkommen sejr for støttepartierne:
- De har virkelig følt sig kørt over de seneste måneder - både i forhold til landbrugs- og infrastruktursudspil. Nu har støttepartierne set hinanden i øjnene og sagt, at den her skulle de simpelthen have, hvis de skulle blive ved med at føle, at de kunne holde regeringen ved magten.
"Lytter til gode venner"
Selvom regeringen altså uomtvisteligt har givet sig under forhandlingerne, ser klimaminister Dan Jørgensen det ikke helt så sort/hvidt. For de 46-50 procent, regeringen spillede ud med, var alene et "forhandlingsudgangspunkt", lyder det.
Ministeren forklarer, at der siden regeringsudspillet er sket meget.
Blandt andet har de fremlagt et landbrugsudspil med et reduktionsmål, der lader til at være opbakning til, og fremskrivningen af den danske CO2-reduktion har vist sig at overraske positivt.
- Og så er det vel egentlig også meget fair engang imellem, at man lytter til gode venner og samarbejdspartnere. Det har vi gjort her, siger Dan Jørgensen.
Er du blevet presset til at lave den her aftale?
- Nej, vi har lyttet til hinandens gode argumenter.
Ingen køreplan
Klimaministeren peger blandt andet på netop landbrugssektoren som et område, hvor store dele af CO2-besparelserne vil skulle hentes.
Der skal findes "betragtelige reduktioner", siger han og refererer til det landbrugsudspil, hvor regeringen vil spare 7,1 millioner tons CO2 på landbruget frem mod 2030.
Hvordan de 50-54 procent i 2025 konkret skal findes, ligger der dog ingen færdig køreplan for.
- Det her mål er så ambitiøst, at vi ikke lige i dag kan pege på, hvordan vi når hele vejen dertil. Hvis vi kunne det, så lur mig, om støttepartierne ikke havde sagt, at så skal det være endnu højere. Det er deres rolle, siger Dan Jørgensen.
Prisen kan stige
Regeringen kan heller ikke fortælle, hvad målet kommer til at koste det danske samfund i kroner og øre.
Klimaministeren kan alene sige, at han forventer en samlet omkostning i 2030 på omkring 16-24 milliarder kroner om året. Det tal kan meget vel blive højere, nu hvor delmålet er hævet, siger han.
Indtil nu har alle partierne bag klimaloven indkaldt til forhandlinger om delmålet for 2025, men ved dagens forhandlinger var kun støttepartierne indkaldt.
Alternativet samt oppositionspartierne har derfor ikke haft mulighed for at være med.