Politik

Støttepartier presser regeringen forud for klimaforhandlinger: - Vi kommer ikke til at bakke på det her krav

Klimaminister Dan Jørgensen kalder regeringens mål på 46-50 procent "ganske ambitiøst", men støttepartierne vil have tallet højere op.

Forhandlingerne om et klimadelmål har så godt som ligget i dvale, mens coronakrisen har raseret, men nu genoptages de.

Delmålet skal afgøre, hvor stor en del af CO2-udledningen regeringen forpligter sig til at have reduceret, når vi når 2025.

Regeringen har siden vedtagelsen af klimaloven i 2019 stået fast på, at målet for 2025 bør ligge på 46-50 procent CO2-reduktion fra niveauet i 1990. Alt imens har støttepartierne stået skulder ved skulder om et krav på 50-54 procent.

Vi kommer ikke til at bakke på det her krav

Mai Villadsen (Ø), politisk ordfører

Der står de stadig, må man forstå på regeringen såvel som støttepartierne forud for dagens forhandlinger, der nu er flyttet fra Klima- til Finansministeriet.

- Vi kommer ikke til at bakke på det her krav, siger den politiske ordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, til TV 2.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) gentog torsdag, at regeringens ønske til et delmål "er velkendt".

En aflivning af "hockeystavsmodellen"?

Diskussionen om klimadelmålet udstiller en ret grundlæggende uenighed mellem regeringen og dens støttepartier.

For mens regeringen satser på den såkaldte "hockeystavsmodel", hvor de store CO2-reduktioner skubbes længere ud i fremtiden og afhænger af ny teknologisk udvikling, så ser støttepartierne hellere, at der sættes mere ind nu og her.

Det kan for eksempel være ved at tage flere lavbundsjorde ud, end regeringen lægger op til i dens landbrugsudspil, eller ved at lukke det kulfyrende Nordjyllandsværket i Aalborg, mener Enhedslisten.

Men ifølge klimaminister Dan Jørgensen er regeringens mål på de 46-50 procent faktisk "ganske ambitiøst" og kan blive svært at nå i sig selv:

- Det handler om at finde en balance. Vi skal være ekstremt ambitiøse på klimaområdet, og det vil 46-50 procent være. De fleste andre lande har ikke engang et 2025-mål, siger ministeren på vej ind til forhandlingerne.

Lyn-analyse

Regeringen er bekymret for at sætte delmålet for højt, fordi det kan blive for dyrt at nå det allerede i 2025. Der er stadig lang tid til 2030, men i 2025 kan Mette Frederiksen potentielt stadig være statsminister. Det tvinger regeringen til at skulle anvise, hvordan det bliver til virkelighed - og så kan de ikke bare forlade sig på deres hockeystavsmodel. 

'Få ambitionerne op'

Det bliver langt fra nogle nemme forhandlinger, lyder det fra klimaministeren, der ved dagens forhandlinger har fået følgeskab af finansminister Nicolai Wammen (S).

Hos støttepartierne lugter dagens indbydelse dog af, at målstregen er ved at være i sigte.

- Det skulle have været på plads i maj. Jeg går ud fra, at når regeringen nu har indkaldt til forhandlinger igen, så er det fordi, at regeringen er villig til at rykke sig. Det skal den. Ellers bliver det komisk, siger Sofie Carsten Nielsen (R) til TV 2.

Ifølge den radikale leder har klimaminister Dan Jørgensen efterhånden ingen argumenter tilbage for ikke at give sig.

- Klimaministeren har længe sagt, at det går åh så godt, og han har været irriteret over at få kritik. Men så få da ambitionerne op, siger hun.

Lyn-analyse

Støttepartierne har simpelthen brug for en politisk sejr, fordi de virkelig har følt sig kørt over de seneste måneder - både i forhold til landbrugs- og infrastruktursudspil. Nu har støttepartierne set hinanden i øjnene og sagt, at den her skal de simpelthen have, hvis de skal blive ved med at føle, at de kan holde regeringen ved magten.

Kun støttepartier til forhandling

Forhandlingerne vil afsløre, om regeringen står fast, eller om støttepartierne får deres første politiske sejr i lang tid.

Men hvis ikke det sidste er tilfældet, hvad bliver konsekvensen så?

Støttepartierne har fra en side tidligere afvist at trække støtten til regeringen, hvis ikke de får deres vilje. Alligevel lyder det fra både Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti forud for forhandlingerne, at de ikke kommer til at rokke sig en tøddel.

Sidst der var forhandlinger om klimadelmålet, var oppositionen og Alternativet ligeledes indbudt. Det er ikke tilfældet fredag.