Politik

Regeringen beskyldes for at spilde Folketingets tid: - Et usselt niveau, siger støtteparti

Regeringen indledte torsdag arbejdet for at skabe lovhjemmel til at indgå en aftale med et tredjeland om et modtagecenter for asylansøgere.

Der blev talt med store bogstaver, da folketingsmedlemmerne torsdag sidst på eftermiddagen førstebehandlede en lovændring foreslået af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Ændringen skal sikre, at Danmark har juraen på plads, hvis der i fremtiden skal placeres et modtagecenter for asylansøgere i et land uden for EU.

Vi har brugt en del tid på at præsentere vores tanker for regeringer uden for Europa

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister

Men sådan en aftale er ikke indgået endnu. Faktisk vil regeringen ikke engang løfte sløret for, hvilke lande der lige nu er i spil til opgaven.

Derfor var lovforslaget ikke bare "usmageligt", som Enhedslisten formulerede det. Det var også "arrogant" og udtryk for "et usselt niveau," at det overhovedet blev fremsat, lød støttepartiets kritik, mens løsgænger og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte det et "teaterstykke" og "spild af Folketingets tid".

Vil ikke stemme i blinde

Ikke desto mindre stillede både Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre, SF, Radikale Venstre, Nye Borgerlige, løsgænger Inger Støjberg og løsgænger Lars Løkke Rasmussen sig torsdag overordnet positive over for intentionen om et asylcenter i et tredjeland.

Stort set samstemmende lød det dog, at partier såvel som løsgængere mangler en lang række informationer, før de kan lægge sig endeligt fast.

Vi burde pakke vores ting og tage hjem

Kristian Hegaard (RV), udlændingeordfører

For eksempel ønsker Dansk Folkeparti en tidsramme, SF stiller krav om danske vilkår, Nye Borgerlige vil have fjernet alle former for undtagelser, mens Radikale Venstre vil kende til konkrete aftaler med lande.

- Vi burde pakke vores ting og tage hjem for i dag. Der er ikke noget at lovbehandle. Vi kan ikke stemme for det her i blinde, siger den radikale udlændingeordfører, Kristian Hegaard.

Den danske enegang

Den konkrete idé om et dansk udrejsecenter uden for EU's grænser er langt fra ny og har været diskuteret af skiftende regeringer siden 1980'erne, men er aldrig blevet eksekveret.

Den konkrete plan, der torsdag var til debat i Folketinget, blev dog plantet, da Socialdemokratiet i 2018 præsenterede en plan for en med partiets egne ord "retfærdig og realistisk udlændingepolitik". Her står der, at det helst skal ske i samarbejde med andre EU-lande.

Ingen andre lande har dog imidlertid bidt til bolle på den socialdemokratiske model. Tværtimod har EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, blankt afvist at gøre den danske regerings idé til en del af unionens asylpolitik.

- Det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl. Det er en grundlæggende rettighed, at man kan søge asyl, når man befinder sig på en medlemsstats territorium. Og den rettighed skal forsvares, sagde kommissæren i efteråret 2020 til Altinget.

Demokrati er ikke længere et krav

Siden har regeringen også direkte måttet slække på egne krav.

Udgangspunktet for projektet var nemlig, måtte man forstå på Mette Frederiksen i 2018, at der skulle være tale om et tredjeland med en demokratisk valgt regering.

Et krav, der imidlertid var forsvundet, da lovteksten torsdag blev førstebehandlet i Folketinget.

I stedet står der, at landet skal have tiltrådt FN’s Flygtningekonvention og respektere den. Og Danmark vil kun lave en aftale, hvis "vi er sikre på, at menneskerettigheder bliver overholdt," lød det under lovbehandlingen fra Tesfaye. Fra samme minister lød det dog også:

- Hvis Danmark pludselig er blevet så fine på den, at vi ikke vil samarbejde med lande, der har menneskerettighedsudfordringer eller demokratiske udfordringer, så kan vi lukke ned for en stor del af dansk udenrigspolitik.

Antallet af asylansøgere daler

Blandt regeringens argumenter for at oprette et modtagecenter uden for Europa står blandt andet, at det i gennemsnit koster den danske stat omtrent 300.000 kroner om året at indkvartere en afvist asylansøger på et udrejsecenter på dansk jord.

Penge, som ifølge den socialdemokratiske udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, er bedre givet ud i et tredjeland. Her vil Danmark kunne hjælpe flere, end hvad der er tilfældet i dag, siger han til TV 2:

- Når vi i dag bruger ressourcer på at hjælpe 10.000 mennesker, kunne vi i stedet hjælpe 600.000 mennesker ude i verden. De 600.000 mennesker har lige så meget brug for hjælp, selvom de ikke har ressourcerne til at rejse til velfærds-Skandinavien.

Siden 2015 har Danmark registreret 38.800 ansøgninger om asyl, hvoraf 44 procent er blevet godkendt. Her er det dog værd at bemærke, at 21.316 af ansøgningerne blev registreret i 2015, hvor flygtningekrisen kørte på højeste blus.

Allerede i 2016 var tallet langt under det halve, mens det i 2020 var nede på 1547 registreringer.

Mystisk udlandsrejse

Regeringens forslag om at placere et modtagecenter i et tredjeland har været omgærdet af mystik og er det fortsat.

Særligt vakte det opsigt, da to danske ministre pludselig tonede frem på billeder delt på Twitter af Rwandas Udenrigsministerium.

Billederne viste udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i færd med at underskrive dokumenter sammen med Manasseh Nshuti, statssekretær for østafrikanske anliggender i det rwandiske ministerium.

Nogle lande har kategorisk afvist og sagt, at det ikke kommer til at ske

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister

Udlandsrejsen var ikke meldt ud til den danske presse, og da de to ministre ved deres hjemkomst blev spurgt, hvilke dokumenter de havde underskrevet på deres rejse til Afrika, kom der intet konkret svar.

Det dulmede ikke just spekulationerne. Tværtimod.

Men først onsdag 5. maj - godt en uge efter besøget - blev dokumenterne lagt offentligt frem. Her blev det tydeligt, at de to danske ministre 27. april underskrev uforpligtende aftaler med en fælles ramme for det fremtidige samarbejde Rwanda.

Hvor skal det ligge?

Konkret går Rwanda-aftalerne ud på et treårigt samarbejde, hvor Danmark skal støtte Rwanda økonomisk for at bekæmpe menneskesmugling og illegal indvandring, og at Danmark har en vision om at behandle asylansøgere uden for Europa.

At den behandling skal foregå i Rwanda, står der dog intet om.

Under dagens lovbehandling nægtede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye igen at svare på, om der er konkrete planer om at placere et modtagecenter i netop Rwanda.

Det tætteste, han ville komme det, var, at regeringen lige nu er positive over for "en god håndfuld lande".

- Vi har brugt en del tid på at præsentere vores tanker for regeringer uden for Europa. Nogle lande har ret kategorisk afvist og sagt, at det ikke kommer til at ske. Der er også nogle, som vi ikke mener er relevante. Det kan være på grund af sikkerhedssituationen eller politisk stabilitet. Og så er der en gruppe lande tilbage, som ikke har afvist det, og som vi godt kan se det realiseret i under de rigtige betingelser.

- Nogle er vi længere med end andre. Men jeg vil ikke på nogen måde skabe et indtryk af, at vi bare mangler at skrive under, for det er ikke der, vi er.

Fra Damaskus til Kigali

Under førstebehandlingen af lovændringen torsdag lød argumentet for valg af placering desuden gentagne gange fra Mattias Tesfaye, at flygtninge "beskyttes bedre i nærområderne".

Det skal dog ikke forstås sådan, at et eventuelt modtagecenter skal placeres i netop nærområderne.

Faktisk er der ifølge Google Maps lige omtrent 1500 kilometer længere i bil fra syriske Damaskus til hovedstaden i Rwanda, Kigali, end til København.

Et modtagecenter i et tredjeland som for eksempel Rwanda skal i stedet afholde en stor gruppe asylansøgere fra at søge asyl i Danmark, må man forstå på regeringen.

Og de penge, der dermed spares på at behandle asylansøgninger og indkvartere dem på centre, kan således bruges i nærområderne.

- Vi forsøger ikke at udlicitere os ud af asylproblemet. Det er et forsøg på at hjælpe flere, siger Mattias Tesfaye under førstebehandlingen af lovforslaget:

- Jeg medgiver fuldstændig, at vi er ved at komme dertil, hvor der også er behov for, at Folketingets partier bliver inddraget tættere.

Udlændinge- og integrationsministeren vil nu nedsætte en følgegruppe. Målet er, at forslaget kan færdigbehandles og vedtages, inden Folketinget går på sommerferie.