Politik

I dag skal Nick Hækkerup krydsforhøres om udskældt coronastraf

Loven beskyldes for at være i strid med de demokratiske spilleregler i et samfund. Socialdemokratiet har kaldt den "et klart signal".

Er det rimeligt, at forbrydelser begået til en demonstration mod coronarestriktioner straffes dobbelt så hårdt?

Det spørgsmål skal justitsminister Nick Hækkerup (S) blandt andet besvare torsdag formiddag, hvor der er samråd om loven om dobbeltstraf for coronarelaterede lovovertrædelser.

Reglerne om dobbeltstraf blev forhandlet hurtigt på plads i Folketinget i slutningen af marts 2020, og siden har reglerne løbende været udsat for kritik. Blandt andre fra Advokatsamfundet, som især kritiserer, at vedtagelsen foregik så hurtigt, at der i første omgang ikke var tid til debat og høring om ændringerne:

- Det er demokratisk ikke særligt betryggende, når der ikke er tid til grundige lovbehandlinger, og politikerne efterfølgende er uenige om, hvad de vedtog, lød det fra Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, i marts.

Til Berlingske siger to juraprofessorer ligeledes, at dobbelt straf er "helt overdrevet", og at lovarbejdet har været "dybt problematisk".

To års fængsel til 30-årig demonstrant

Det er Kristian Hegaard (R), der har indkaldt justitsministeren til samrådet. På Facebook har Kristian Hegaard begrundet det med, at han synes, at dobbeltstraffen er "helt forkert":

- I en retsstat skal de samme forbrydelser straffes ens. I en retsstat er man lige for loven, siger han.

Paragrafferne har blandt andet fundet anvendelse ved danske domstole i forlængelse af coronaskeptiske demonstrationer.

Efter vedtagelsen i marts sidste år var der i efteråret nye politiske drøftelser, hvor et stort politisk flertal blev enige om at forlænge reglerne om dobbeltstraf for coronarelaterede forbrydelser frem til 1. marts 2021. Siden er de igen blevet forlænget frem til 1. januar 2022.

Debatten om den dobbelt straf blev dog først for alvor aktiveret i marts i år, da en 30-årig kvinde blev straffet med fængsel i to år for at opfordre til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod politiet i forbindelse med en demonstration i København 9. januar i år. Dommen ved Københavns Byret blev skærpet, fordi den dømtes forseelser havde "baggrund i eller sammenhæng med Covid 19-epidemien i Danmark".

Det fik flere retsordførere og eksperter til at kritisere lovens udformning.

Målrettet udnyttelse af pandemien

Også blandt coronaskeptikerne har reglerne været genstand for mange frustrationer. En af dem er koncertbooker Maria Jensen, som er meget aktiv på sociale medier, hvor hun blandt andet bestyrer en Facebook-gruppe, der er kritisk over for regeringens coronarestriktioner.

- Det bryder jo med det princip, at vi alle sammen er lige for loven, siger hun.

Udfordringen med loven er ifølge ph.d. i strafferet Lotte Helms fra Syddansk Universitet, at den oprindeligt ville give dobbelt straf til personer, som for eksempel udnyttede coronaepidemien til at begå tricktyverier mod ældre eller stjæle medicinsk udstyr.

- Målet har jo været at ramme de personer, som udnytter den krise, som landet er i. Der har man sagt fra lovgivernes side, at det vil vi ikke have, og at det skal straffes hårdt, siger hun.

Store partier står fast

Selvom dommen mod den 30-årige kvinde førte til skarpe reaktioner fra visse dele af Folketinget, så vurderede Socialdemokratiet i marts, at den ramte inden for skiven.

Jeppe Bruus, der er retsordfører i Socialdemokratiet, kaldte i marts dommen for "et klart signal":

- Der er lagt vægt på i dommen, at 16 betjente kommer til skade i forbindelse med demonstrationen. Det er i sig selv grov vold, og der er tale om en ekstraordinær situation. Vi har bevidst skærpet straffene markant, fordi vi står i en ekstraordinær situation.

Også Peter Skaarup, retsordfører i DF, kaldte dengang dommen for "helt på sin plads":

- Det har været skræmmende at se på voldelige demonstrationer, og det er i orden at slå benhårdt ned på uromagere, når de fortsætter til trods for, at det udvikler sig voldeligt.

Lignende toner lød i marts fra Venstre:

- Der er ingen tvivl om, at Venstre stadig står bag loven. Det blev helt nøjagtigt pointeret, da vi vedtog loven, at det også skulle dække sådanne situationer, sagde Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen dengang til Ritzau.