Politik

Partier utilfredse med landbrugsudspil: - Mangler tempo, turbo og mod

Støttepartierne er "alvorligt bekymrede", mens spørgsmålene tårner sig op hos Venstre.

Onsdag fremlagde regeringen sit længe ventede udspil på landbrugsområdet, som skal sikre en 7,1 millioner tons CO2-reduktion i dansk landbrug frem mod 2030.

Men de danske landmænd skal ikke være bekymrede for en grønnere fremtid – planen tager nemlig ifølge regeringen højde for, at den ikke må koste for dyrt i arbejdspladser.

Der er indlagt ”en tryg hånd under økonomien”, lovede fødevareminister Rasmus Prehn (S) for eksempel, da udspillet blev præsenteret, ligesom erhvervsminister Simon Kollerup (S) lovede at tale landmændenes sag i de kommende forhandlinger:

- Vi skal nok huske jer. Vi er på hold sammen, sagde han.

Men hos Venstre er man langt fra sikre på det løfte, mens SF ikke synes at kunne spore hverken mod eller ambitioner i udspillet.

- Regeringen skal have noget hjælp

I udspillet lægger regeringen op til, at 88.500 hektar lavbundsjorde skal tages ud og vådlægges, som det hedder. Det betyder konkret, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur.

Sammen med andre tiltag, der kan iværksættes nu og her, er det med til at reducere CO2-udslippet med 1,6 millioner tons, lyder det.

Men organisationen Landbrug og Fødevarer har selv lagt op til, at 100.000 hektar kan udtages fra produktionen, og derfor undrer det SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at man ikke har grebet den:

- Når landbruget selv siger det, så tager jeg dem faktisk på ordet og siger, fint, så lad os finde 100.000 hektar, siger hun til TV 2.

- Derfor tror jeg, at regeringen har været en lille smule tøvende, og at de skal have noget hjælp.

Udspillet mangler ifølge Pia Olsen Dyhr både ”tempo, turbo og en masse mod”.

For mange æg i den forkerte kurv

Som et af de tiltag, der endnu er under udvikling, peger regeringen blandt andet på teknikken kaldet pyrolyse, ligesom bedre gyllehåndtering også er en del af udspillet.

Hvordan kan pyrolyse gavne klimaet?

Pyrolyse-teknologien bruger landbrugets halm og gylle til dels at binde kulstof i jorden ved hjælp af forkullet restmateriale fra plante- eller dyrebiomasse kaldet biokul. 

Biokullet kan spredes på landmændenes marker, hvor det gøder og forbedrer landbrugsjorden samtidig med, at det lagrer kulstof og dermed reducerer landbrugets miljø- og klimaaftryk.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er ”alvorligt bekymret” for, om regeringen har bundet sit udspil for meget op på endnu uprøvet teknologi.

- Der er jo ikke noget i vejen med teknologi, og det skal vi også satse på. Men vi bliver nødt til også at lave initiativer, vi ved virker, og dem er der alt for få af, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Jeg er rigtig bange for, at de putter alt for mange æg i den forkerte kurv. En kurv, som vi ved måske er et gamble og ikke vil lykkes i sidste ende. Det, synes jeg, er et alt for stort sats.

- Der vil komme konsekvenser

Hos Venstre er det ikke tanken om den nye teknologi, der trykker.

I stedet er det bekymringen for, at tusindvis af arbejdspladser i landbruget, trods regeringens løfter om det modsatte, vil forsvinde ud af landet.

Det fortæller finansordfører i partiet, Troels Lund Poulsen, til TV 2.

Men kan man ikke forestille sig, at de nye teknologier skaber nye arbejdspladser i stedet – altså en slags omlægning af arbejdspladser?

- Det er ikke et argument, jeg køber en-til-en, siger Troels Lund Poulsen.

Han anerkender, at der med planen vil komme nye arbejdspladser inden for miljøteknologi, men det ”trecifrede milliardbeløb og over 100.000 arbejdspladser”, som landbruget giver til det danske samfund, gør det til en svær opgave at røre det, uden at det vil få en negativ betydning, siger han.

- Derfor kan man ikke bare lave rammevilkårene dramatisk om for vores landbrug, uden at det får konsekvenser.