Nu står embedsmændene for skud i Støjberg-sagen
Foreløbig er det endt i en rigsretssag mod den tidligere minister. Embedsmændene går ikke nødvendigvis fri, fordi Støjberg muligvis har et ansvar.
Mandag klokken 12 afleverer Instrukskommissionen det sidste af de i alt syv bind i sagen om den ulovlige adskillelse af asylægtepar, hvor den ene var mindreårig.
Nu drejer det sig om embedsmændenes rolle, efter at kommissionen i december sidste år gennemgik forløbet, da Inger Støjberg udsendte en pressemeddelelse 10. februar 2016 om adskillelse af samtlige de relevante asylpar uden undtagelser. En pressemeddelelse, der endte som en instruks.
Instrukskommissionen kaldte det ”klart ulovligt” og vurderede i første omgang Inger Støjbergs politiske rolle. Det er den, som nu skal for en rigsret.
Men embedsmændene går ikke nødvendigvis fri, fordi ministeren muligvis har et ansvar. Netop betegnelsen ”klart ulovligt” giver også embedsmændene et udvidet ansvar. De kan ikke undskylde sig med, at de ”blot fulgte ordre”.
Enten skal de nægte at udføre den eller også skal de klage op i systemet for at få administrationen lovliggjort. Det forklarer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
- Klart ulovligt er et af de skarpeste juridiske udtryk i bedømmelsen af en administration. Embedsmænd har pligt til at sige fra, siger Sten Bønsing.
Forældelsesfrist på fem år
Inger Støjberg er under anklage for et strafferetligt ansvar ved Rigsretten. Her er en forældelsesfrist på fem år. Derfor havde kommissionen og Folketinget travlt med at anklage hende. En tilsvarende forældelsesfrist gælder ikke for embedsmænd.
- Her er tale om en ansættelsesretlig afgørelse, forklarer Sten Bønsing.
Instrukskommissionen har derfor også på forhånd oplyst, at beretningen om embedsmændene indeholder to elementer:
En gennemgang af reglerne på området. Altså, hvordan kommissionen ser embedsmændenes rettigheder og pligter i sagen. Og dernæst i det lys så en vurdering af deres ansvar.
Vurderingen vil formentlig indeholde en bedømmelse af deres ansvar omkring pressemeddelelsen 10. februar 2016, der endte som en ulovlig instruks.
Var de med til at presse den igennem? Var de for længe om at lovliggøre sagsbehandlingen, da den blev kendt ulovlig af ombudsmanden? Burde de i højere grad have sagt fra over for Inger Støjberg? Og hvad med de urigtige forklaringer til Folketinget. Hvilken rolle spillede de der?
Forklaringer deler skæbne
Der er dem, som støtter Inger Støjbergs væsentligste forsvar i sagen. Hun har forklaret, at hun dagen før pressemeddelelsen godkendte et ministernotat, som talte om undtagelser.
Hun ville bare ikke tale om undtagelser i offentligheden, fordi hendes ambition og forventning var, at stort set alle asylpar kunne skilles ad.
Den forklaring blev under Instrukskommissionens afhøringer sidste år støttet af Udlændinge- og integrationsministeriets øverste embedsmand, den daværende departementschef Uffe Toudal.
Ligeledes forklarede afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, at hun nævnte ministernotat og undtagelser, da hun 10. februar om eftermiddagen telefonisk instruerede Udlændingestyrelsen om at gå i gang med at skille parrene ad.
Men både Uffe Toudal og Line Skytte Mørk Hansens forklaring deler skæbne med Inger Støjbergs.
Instrukskommissionen har forkastet den og mener ud fra skriftlige kilder, at ministernotatet ikke spillede nogen rolle, fordi pressemeddelelsen var så kategorisk og uden undtagelser.
Vicedirektør gik i gang
Det var Udlændingestyrelsens nu tidligere vicedirektør Lene Vejrum, der modtog instruksen og administrativt gik i gang med at udføre den altså ”klart ulovlige ordre”. Skulle hun have sagt fra?
Lene Vejrum har blandt andet forsvaret sig med, at nok gik Udlændingestyrelsen i gang med at skille parrene ad, men den begyndte med dem, som umiddelbart ikke var problematiske efter konventioner og lignende, som Danmark har tilsluttet sig som for eksempel Børnekonventionen og retten til familieliv.
I sidste ende betød det, at fem par ikke blev adskilt. Er det godt nok for kommissionen?
Anklagerne mod Inger Støjberg er blandt andet funderet på vidneudsagn fra to helt centrale jurister i hendes ministerium, afdelingschefen Lykke Sørensen og hendes souschef Jesper Gori.
De har begge forklaret, at de advarede Inger Støjberg om, at det var ulovligt at skille alle ad. Men skulle de have gjort mere? Nægtet eller være gået til måske statsministeriet, da deres egen departementschef tilsyneladende ikke greb ind?
Det er altså alvorlige spørgsmål, der på forhånd er rejst mod embedsmændene. Alligevel forventer professor i forfatningsret ved Odense Universitet, Frederik Waage, ikke, at det får så voldsomme konsekvenser, at de behøver frygte fremtiden.
Gået på pension
For det første er der tale om ansættelsesret og derfor rammer det for eksempel ikke Uffe Toudal, der er gået på pension.
Andre kan have skiftet til nyt job på andre vilkår, måske endda uden for den statslige sektor - eller de kan nå at gøre det. Så slipper de også.
Endelig, og det er måske det vigtigste. Der er ikke tradition for voldsomme sanktioner i den type sager.
- De kan få en advarsel, måske blive forflyttet eller degraderet. Men som regel rammer det ikke deres lønniveau, forklarer Frederik Waage.
Han henviser til tamilsagen i begyndelsen af 1990’erne. Her fik den ansvarlige departementschef i Justitsministeriet, Poul Lundbæk Andersen, nok voldsom kritik.
Men han blev ikke afskediget, men blot flyttet til et forholdsvist indholdsløst job som kommitteret i Rigspolitiet.
- På forhånd tror jeg, at ansvaret i denne sag vil leve op til den danske tradition. Konsekvenserne vil være til at overse, siger Frederik Waage.
Han venter heller ikke, at det får betydning for rigsretssagen mod Inger Støjberg, at nogle embedsmænd får et medansvar for den ”klart ulovlige” instruks.
- Alt det har kommissionen haft med i sine overvejelser, da den vurderede hendes rolle i december, mener han.
Støjberg vil ikke udtale sig
Hvad Inger Støjberg mener, får vi heller ikke at vide mandag eftermiddag. Hun ønsker ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om kommissionens beretning om hendes tidligere embedsmænd.
Men selvom mandagens beretning måske ikke påvirker forløbet i Rigsretten, så kan det modsatte måske være tilfældet.
Hvis Rigsretten frikender Inger Støjberg, så underkender den samtidig Instrukskommissionens anklage om en ”klart ulovlig ordre”, og så er det svært at se disciplinære sager mod embedsmændene.
Men de må som os andre vente, til Rigsretten har fældet dom i begyndelsen af december.