Jens Rohde melder sig ind i nyt parti
Med Jens Rohdes skifte er Kristendemokraterne igen repræsenteret i Folketinget for første gang i ti år.
Tilværelsen som løsgænger har fundet sin afslutning for Jens Rohde. Den tidligere Venstre-politiker og senest folketingsmedlem for Radikale Venstre melder sig ind i Kristendemokraterne. Det siger han til TV 2.
- Der mangler et borgerligt projekt. Ingen ved, hvad Pape eller Ellemann vil. For os er det et midterprojekt, men det er også et ambitiøst projekt med masser af store og vigtige dagsordener, siger han.
Jens Rohde meldte sig ud af de radikale i januar, hvor han siden 2015 var medlem først i Europa-Parlamentet og fra 2019 folketingsmedlem. Med 6.175 personlige stemmer var Jens Rohde de radikales sjettestørste stemmesluger ved folketingsvalget i 2019.
- Som et borgerlig-liberalt menneske kunne jeg ikke se mig selv i Det Radikale Venstre, da det blev for venstreorienteret. Og når jeg ser ud over det politiske landskab, så er der ikke noget sted at gå hen, hvis man ikke er nationalkonservativ, hvis man er borgerlig, lyder det fra Rohde.
Lyn-analyse
Med Rohdes bryllup med KD er kampen om centrumhøjre intensiveret. Både K, V, Løkkes nye parti, til en hvis grad R og altså nu også et styrket KD går efter de borgerlige midtervælgere. Slagvarer som lavere skat på arbejde kombineret med mere fokus på frihed i skolevæsenet, styrkelse af EU og mere frihed til kommuner og regioner kan sammen med Rohdes profil bringe KD på den rigtige side af spærregrænsen. Og planen kan meget vel tolkes som en fremstrakt hånd mod de radikale vælgere, som måske mener, at de radikale er gået for langt til venstre.
Præsenteret samtidig med ny politisk plan
Tidspunktet for annonceringen af Jens Rohdes indmeldelse i Kristendemokraterne var næppe tilfældig. For sammen med nyheden om skiftet fulgte også partiets nye 2030-plan, der skal tydeliggøre partiets politiske linje.
Og ifølge partiets politiske formand, Isabella Arendt, så har Jens Rohde været med til at udforme programmet. Og gennem hans folketingsmandat håber hun også på, at de kan få indflydelse.
- Vi kan helt konkret bruge det til at få KD’s politik ud over rampen. Vi får Jens med på holdet som en stor politisk kapacitet med masser af erfaring både som politisk ordfører i Venstre og fra sin tid i EU, siger hun til TV 2.
I partiets nye plan vil de have mere fokus på familiepolitik, mere selvstyre til regioner og kommuner, mindre topskat og et vejledende loft på 1.000 nye flygtninge om året. Og det ene mandat kan hjælpe dem et stykke hen ad vejen.
- Selvom vi står med ét mandat i opposition, så tror jeg, at alle stemmer tæller, og at vores mandat kan gøre en forskel, siger Isabella Arendt.
Første folketingsmandat i 10 år
Kristendemokraterne har ikke været repræsenteret i Folketinget siden 2011. Her var der også tale om en løsgænger, da Per Ørum Jørgensen meldte sig ind og tog sit konservative mandat med. Partiet kom dog ikke over spærregrænsen ved det efterfølgende folketingsvalg.
Ved folketingsvalget i 2019 fik partiet 1,7 procent af stemmerne. Ved den seneste Megafon-måling for TV 2 stod partiet til at modtage 1,3 procent af stemmerne.
Sidst, Kristendemokratere blev valgt ind i Folketinget, var ved valget i 2001 - dengang under navnet Kristeligt Folkeparti. Her modtog partiet 2,3, hvilket gav dem fire mandater.
