Politik

Fængsling, tortur, forsvinden: Udlændingestyrelsen ser bort fra advarsler i egen rapport i udvisning af syriske flygtninge

Der kan være grund til at genoptage asylsager for familier til desertører, siger ekspert. Styrelsen afviser at have lavet mangelfulde afgørelser.

En række eksperter sår nu tvivl om en central vurdering i sagen om hjemsendelse af syriske flygtninge.

Udlændingestyrelsen vurderer, at familiemedlemmer til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste eller er deserteret, generelt ikke vil være i fare i Syrien.

Men den vurdering er stik imod flere advarsler i Udlændingestyrelsens egen seneste rapport om Syriens militærtjeneste. I både den og flere andre rapporter er der advarsler om, at familiemedlemmer risikerer fængsling, tortur og husransagninger.

De advarsler forholder Udlændingestyrelsen sig ikke til i en konkret afgørelse, som TV 2 har gennemgået. Det er problematisk og kan føre til genoptagelse af flere sager, vurderer lektor i asylret Louise Halleskov fra Aarhus Universitet.

- Hvis jeg var advokat i de her sager, ville jeg med det samme gribe fat i Udlændingestyrelsen og bede dem om at genoptage sagerne og vurdere det igen i lyset af de nye oplysninger. De indikerer jo, at det kan være relevant at foretage en individuel vurdering af, om der kan være en risiko for familiemedlemmer, siger hun.

Syriske flygtninge mister ophold i Danmark

I øjeblikket får mange syriske flygtninge inddraget deres opholdsgrundlag.

Udlændingemyndighederne revurderer, om cirka 500 syrere fortsat har behov for beskyttelse i Danmark.

Nogle flygtninge har fået asyl på grund af den generelle sikkerhedssituation i Syrien, mens andre har fået asyl, fordi de er individuelt forfulgt. Det er den første gruppe, der får inddraget deres ophold, fordi myndighederne vurderer, at forholdene er forbedret i Damaskus-området.

Inden myndighederne inddrager opholdsgrundlaget vurderer de, om den pågældende kan have andre grunde til alligevel at skulle have beskyttelse, for eksempel hvis personen er individuelt forfulgt eller risikerer overgreb.

Myndighedernes vurdering af situationen i Syrien har mødt hård kritik, og Danmark er det eneste europæiske land, der vil sende flygtninge tilbage.

Husransagninger, trusler, tortur

TV 2 har gennemgået flere asylsager, hvor både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vurderer, at familiemedlemmer til personer, der har nægtet at tjene i præsident Bashar al-Assads hær, ikke vil være i fare i Syrien.

I en af sagerne fra oktober 2020 afgør Udlændingestyrelsen, at en ung kvinde ikke vil være i fare i Syrien, selv om hendes bror har unddraget sig militærtjeneste og har politisk asyl i Danmark.

I afgørelsen, som TV 2 er i besiddelse af, slår Udlændingestyrelsen fast, at styrelsen ikke har "kunnet finde oplysninger, der er nyere end 2017 om risiko for konsekvenser for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig eller er deserteret fra det syriske militær".

Udlændingestyrelsens egen rapport fra maj 2020 indeholder ellers netop sådanne oplysninger. Her refererer styrelsen både kilder, der ikke mener, at det vil få konsekvenser for dem, men også andre kilder, som omvendt oplister en lang række potentielle konsekvenser.

Der står blandt andet, at de risikerer, at militærpolitiet eller efterretningsvæsenet vil komme og ransage deres hus og udsætte dem for pres eller chikane, og at pårørende til desertører eller afhoppere kan risikere at blive udsat for tortur.

- Husransagninger, chikane, trusler, anholdelser, afhøringer, tortur, beslaglæggelse af ejendom og pression er blandt de konsekvenser, som desertering eller afhopning kan indebære ifølge kilderne, står der i rapporten.

Der står også i rapporten, at der er risiko for, at familiemedlemmer til militærunddragere forsvinder.

- De kan ikke bare konstatere, at de ikke er i fare

I afgørelsen til den unge kvinde forholder Udlændingestyrelsen sig ikke til de mange potentielle konsekvenser i styrelsens egen rapport fra 2020, selv om den på tidspunktet for afgørelsen havde været offentliggjort i flere måneder. I stedet refererer styrelsen en ældre rapport fra 2019.

Det er problematisk, at styrelsen ikke forholder sig til de modstridende og nyeste oplysninger i afgørelsen, vurderer lektor i udlændingeret Louise Halleskov.

- Udlændingemyndighederne kan ikke nøjes med bare at konstatere, at familiemedlemmer til militærunddragere og desertører ikke er i risiko. Som minimum bør myndighederne forholde sig til og begrunde, hvorfor familierelationen ikke giver grund til asyl og ikke blot henvise til baggrundsoplysninger, da disse ikke giver et entydigt billede, siger hun.

I Syrien er der kollektiv afstraffelse, hvor man straffer en hel familie for, at et medlem har gjort noget, som ikke passer regimet

June Dahy, lektor ved Københavns Universitet

Juraprofessor Jens Elo Rytter, der er ekspert i forfatningsret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet, er enig i, at det er kritisabelt, at styrelsen ikke forholder sig til dens egen nyeste rapport.

- Man skal altid bruge den seneste viden. Det er afgørende, hvordan forholdene er i det øjeblik, man træffer afgørelsen, og ikke hvordan de var for et år siden, for det kan jo netop ændre sig over tid, siger han.

Flygtningenævnet har stadfæstet flere afgørelser fra Udlændingestyrelsen og konkluderede så sent som i marts 2021 i en konkret sag, at "en unddragelse af militærtjeneste i almindelighed ikke i sig selv har konsekvenser for unddragerens familiemedlemmer".

- I Syrien er der kollektiv afstraffelse

De oplistede risici i rapporterne er reelle, vurderer seniorforsker Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier.

- Familiemedlemmer kan risikere at være i fare, når de kommer tilbage til Syrien. Flere rapporter peger på, at de kan blive straffet i form af intimidering, fængsling, chikane, og husundersøgelser , siger Helle Malmvig og understreger, at hun er ekspert i syriske forhold og ikke kan lave en juridisk vurdering i forhold til opholdsgrundlag.

Lektor og ekspert i syriske forhold June Dahy fra Københavns Universitet er enig i, at familierne risikerer at blive straffet.

- I Syrien er der kollektiv afstraffelse, hvor man straffer en hel familie for, at et medlem har gjort noget, som ikke passer regimet, og folk, der er deserteret, bliver set som forrædere. Der er oplysninger om, at folk bliver anholdt eller slået og nedgjort ved checkpoints, fordi en slægtning er deserteret fra hæren, siger hun.

Jeg stoler naturligvis på vores uafhængige udlændingemyndigheders vurdering

Matias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister

June Dahy og Helle Malmvig er opmærksomme på, at der er modsatrettede oplysninger i Udlændingestyrelsens rapport, og at nogle kilder til rapporten oplyser, at det ikke vil få konsekvenser for familiemedlemmer. Blandt andet står der i rapporten, at det syriske regime ikke har kapacitet til at straffe alle familiemedlemmer til personer, der har nægtet militærtjeneste.

- Men situationen er stadigvæk så kaotisk, usikker og vilkårlig. Nogle kilder siger, at der ikke er nogen problemer, og det kan godt være rigtigt for nogle, men det er så tilfældigt, hvem det rammer, fordi der ikke er nogen retstilstand. Derfor er det farligt og usikkert, siger June Dahy.

FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og det europæiske asylkontor, EASO, advarer også om, at familiemedlemmer til militærunddragere kan komme i fare i Syrien. Ifølge UNHCR har der været sager om, at familiemedlemmer er blevet truet og misbrugt, og ifølge EASO er der rapporteringer om familiemedlemmer, der oplever ”gengældelse i form af intimidering og fængsling” fra det syriske regime.

Udlændingestyrelsen afviser mangelfulde afgørelser

Udlændingestyrelsen afviser at stille op til interview om sagen og skriver i stedet i en mail, at styrelsen "bestemt mener, at sagerne er fuldt oplyste, og vi har ikke truffet afgørelser på et mangelfuldt grundlag". Styrelsen tilføjer, at den bruger baggrundsoplysninger fra mange forskellige kilder i sagsbehandlingen, og at rapporten fra 2020 indgår heri.

Udlændingestyrelsen erkender dog at have begået fejl i den konkrete afgørelse til den unge kvinde, som TV 2 har forelagt styrelsen.

- Vi er enige i, at standardtekstafsnittet, som det er formuleret i den konkrete sag, ikke er fyldestgørende i forhold til den vurdering og de samlede baggrundsoplysninger, som faktisk indgår i sagsbehandlingen og afgørelsen. Det vil vi tydeliggøre fremadrettet, skriver styrelsen i en skriftlig kommentar.

Det er uvist, i hvor mange sager Udlændingestyrelsen har brugt den samme standardformulering og dermed ikke har givet et fyldestgørende billede.

Flygtningenævnet oplyser, at man ligeledes træffer afgørelse på baggrund af en "omfattende samling" af baggrundsoplysninger, og at Udlændingestyrelsens rapport fra 2020 indgår.

TV 2 ville gerne have spurgt den ansvarlige minister, udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye (S), om han har tillid til udlændingemyndighedernes sagsbehandling. Han afviser at stille op til interview og svarer i en mail, at myndighederne "giver folk en grundig og fair behandling".

- Jeg stoler naturligvis på vores uafhængige udlændingemyndigheders vurdering, og jeg hverken skal eller vil blande mig i deres afgørelser", lyder det fra Matias Tesfaye.