Politik

Fængselsdømte kan ikke længere få dansk statsborgerskab

I 2020 fik cirka 40 til 50 personer med betingede eller ubetingede fængselsstraffe tildelt dansk statsborgerskab, men det skal nu være slut.

Et politisk flertal bestående af regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om at skærpe betingelserne for at opnå statsborgerskab i Danmark.

Blandt andet vil det, som TV 2 tidligere kunne fortælle, ikke længere være muligt for personer med en betinget såvel som ubetinget fængselsdom.

Det skal ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) blandt andet sende et signal om, at det har alvorlige konsekvenser at begå kriminalitet.

- Hvis du vil have dansk statsborgerskab og de rettigheder, det giver, så ønsker vi ikke længere at give det til dig, hvis du har begået kriminalitet og har fået en fængselsstraf.

Har du ikke selv lavet ting i din tilværelse, som du fortryder og er glad for ikke kommer til at forfølge dig resten af livet?

- Masser. Det har jeg helt sikkert. Og det er rigtigt, at det er en endegyldig beslutning, men det er det også at give folk statsborgerskab. Det har du som udgangspunkt også resten af livet, siger Mattias Tesfaye.

Danske værdier og beskæftigelse som krav

Ud over delen om fængselsdomme indeholder aftalen blandt andet følgende stramninger:

  • Krav om beskæftigelse i de seneste 3,5 ud af 4 år.
  • Opstramning i forhold til karensperioden ved bøder, så den nu er på 6 år. Det gælder ikke parkeringsbøder under 3000 kroner.
  • Afvisning af ansøgning om statsborgerskab ved forfalden gæld til det offentlige.
  • Flere spørgsmål i indfødsretsprøven skal handle om ”danske værdier”.

Derudover er aftaleparterne nu enige om at undersøge, om man i flere tilfælde kan frakende dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet. Det skal sikres i "videst muligt omfang", fremgår det af aftaleteksten.

Senest strammet i 2018

Den seneste stramning af kravene for dansk statsborgerskab blev vedtaget af den tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i sommeren 2018.

Her blev kravet om selvforsørgelse og kriminalitet ligeledes skærpet.

For kriminalitet gælder i dag, at følgende straffe i udgangspunktet medfører permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab:

  • Enhver ubetinget fængselsstraf på et år eller derover.
  • Enhver ubetinget fængselsstraf på tre måneder eller derover for personfarlig kriminalitet.
  • Straffe for bandekriminalitet, vold mod børn og seksualforbrydelser.

Med aftalen i 2018 blev det samtidig vedtaget at indføre de såkaldte grundlovsceremonier, hvor ansøgere om statsborgerskab skal skrive under på, at de vil overholde Grundloven og respektere "grundlæggende danske værdier og retsprincipper".

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, som i dag er løsgænger i Folketinget, ses her give hånd til nye statsborgere under den første ceremoni.

"Skamfuldt" og "vanvittigt"

Regeringen står som det eneste røde parti sammen med tre blå bag aftalen, og indholdet deraf vækker forargelse blandt støttepartierne.

Enhedslistens Peder Hvelplund kalder aftalen for "skamfuld":

- Det er simpelthen vanvittigt! De i forvejen ekstremt stramme og rigide regler for opnåelse af statsborgerskab får nu endnu et hak! Gruppen af borgere med permanent og lovligt ophold, men uden fulde rettigheder, bliver nu endnu større, skriver han på Twitter.

Heller ikke Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er enige i aftalen. De mener omvendt, at den ikke går langt nok.

- Jeg har været til et utal af møder og kæmpet for danskernes ret til at kunne leve i frihed og sikkerhed. Desværre vil flertallet ikke tage fat om nældens rod og løse problemet fra bunden, skriver Mette Thiesen fra Nye Borgerlige på Twitter.

Ifølge Mattias Tesfaye blev der i 2020 tildelt et sted mellem 4000 og 5000 danske statsborgerskaber, hvoraf 40 til 50 af personerne havde betingede eller ubetingede fængselsstraffe på attesten.