Politik

OVERBLIK: Hvad er op og ned i Meld og Feld-sagen?

af Emilie Haaber Lynggaard

Afgørelsen har været undervejs længe. Her kan du få et overblik over sagen.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt tiltales nu for svindel med EU-midler i den såkaldte Meld og Feld-sag, der har stået på siden 2015.

Messerschmidt afviser over for TV 2, at han har gjort noget forkert med offentlige midler i EU-alliancen Meld og den tilknyttede fond Feld:

- Jeg er selvfølgelig uenig i, at vi har gjort noget ulovligt, og glæder mig derfor til at kæmpe den sag ved retten, siger han torsdag.

Hvad er Meld, og hvad er Feld?

Meld blev grundlagt i 2012, delvist finansieret af EU, og er en forkortelse for Movement for a Europe of Liberties and Democracy. Det var en politisk europæisk alliance.

Organisationen samlede de euroskeptiske partier fra EU's medlemslande og politikere fra hele EU i ét fælles parti – herunder Dansk Folkeparti.

Feld blev grundlagt i 2012 umiddelbart efter Meld og blev lukket ved udgangen af 2015.

Feld var en politisk fond, der var tilknyttet Meld. Fonden havde til opgave at observere, analysere og bidrage til den europæiske politiske debat.

Meld og Feld-sagen har været undersøgt i flere år, både i EU og senest af Bagmandspolitiet herhjemme, hvor en afgørelse har været undervejs længe.

Men hvad er egentlig op og ned i den årelange sag? Få et overblik her.

Hvad er op og ned i sagen om Meld og Feld?

  1. 2015

    1. Sagen begynder at rulle

      EU-parlamentarikeren Rikke Karlsson fra Dansk Folkeparti forlader sit parti i protest på grund af en uoverensstemmelse med partifællen Morten Messerschmidt omkring brugen af fondsmidler fra Meld og Feld i EU, og det får sagen til at rulle.

      Ifølge Rikke Karlsson kan hun ikke få lov af Messerschmidt at få grundig indsigt i, hvad fondsmidlerne er blevet brugt til. 

  2. 2016

    1. EU: Dansk Folkeparti skal betale tilbage

      Europa-Parlamentet beslutter sig på baggrund af polemikken for at granske økonomien i Meld og Feld gennem ekstern revision.

      Afgørelsen fra den politiske ledelse i parlamentet falder i maj 2016 og lyder på, at Dansk Folkeparti skal betale 2,9 millioner kroner tilbage til EU. 

      Det skal de, fordi pengene fra Meld og Feld ifølge parlamentets præsidium er blevet brugt til at føre valgkamp i Danmark, mens Morten Messerschmidt har været en ledende figur.

      Reglerne for EU-midler er, at de ikke må bruges til at føre valgkampagne ved nationale valg, men kun EP-valg. 

      Partiet har siden betalt de 1,6 millioner kroner tilbage. 

    2. Karlsson politianmelder Messerschmidt

      Rikke Karlsson anmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri.

      Hun anklager ham for at have misbrugt hendes identitet, da han tilbage i 2014 meldte hende ind i Meld og Feld uden hendes vidende.

    3. Messerschmidt trækker sig som formand

      Morten Messerschmidt erkender, at han har begået fejl i processen med Meld og Feld. Derfor trækker han sig som leder af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet.

      Herefter overtager DF'er Anders Vistisen posten.

    4. EU-støtte brugt til DFs sommergruppemøder

      DR og Ekstra Bladet fortæller, at Dansk Folkeparti over to år fra 2014 til 2015 har brugt 200.000 kroner, som partiet har fået i EU-støtte, til at finansiere partiets sommergruppemøder. 

      En ulovlig handling, vurderer eksperter.

      Kort herefter begynder EU-enheden, der skal bekæmpe svindel, Olaf, at afhøre folk i sagen. 

    5. Messerschmidt sygemelder sig på ubestemt tid

      Morten Messerschmidt sygemelder sig på ubestemt tid på grund af stress.

       

  3. 2019

    1. Olaf overdrager sagen til Bagmandspolitiet

      EU-kontoret Olaf afslutter sin undersøgelse af sagen og konkluderer, at der har fundet uberettigede udbetalinger sted.

      På grund af sagens alvorlighed overdrager Olaf den til det danske Bagmandspoliti (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK).

  4. 2021

    1. Bagmandspolitiet udskyder igen afgørelse

      I et svar til Folketinget lyder det fra Bagmandspolitiet, at man forventer at tage stilling i sagen i første halvår af 2021. 

      Hidtil hed det ellers, at en afgørelse ville ligge klar "inden udgangen af 2020". 

    2. Messerschmidt tiltales

      Morten Messerschmidts forsvarsadvokat og Anklagemyndigheden oplyser, at DF-politikeren tiltales for misbrug med EU-midler. 

      Messerschmidt tiltales efter Straffelovens § 289 a, der kan give op til et år og seks måneders fængsel. 

      Morten Messerschmidt fastholder over for TV 2, at han er "overbevist om, at han ikke har gjort noget forkert". 

    3. Ny tiltale for dokumentfalsk

      Flere medier kommer i besiddelse af anklageskriftet mod Morten Messerschmidt og kan derfor afsløre, at han ikke blot er anklaget for misbrug af EU-midler, men også dokumentfalsk. 

      Morten Messerschmidt afviser at lade sig interviewe om det andet punkt i anklagen og henviser i stedet til ovenstående video, som han har publiceret på Facebook.

      Her gentager han, at han er uskyldig.

    4. Retssagen mod Morten Messerschmidt begynder

      Retssagen mod Morten Messerschmidt begynder klokken 9 i retten i Lyngby. 

      Der er efterfølgende afsat følgende retsdage:

      2. august: Forelæggelse og afhøring af tiltalte

      5. august: Afhøring af tiltalte videre + vidneafhøring

      6. august: Afhøring af vidner

      9. august: Afhøring af vidner

      10. august: Afhøring af vidner

      11. august: Afhøring af vidner + afsluttende dokumentation

      13. august: Procedure og eventuelt domsafsigelse